15. december
Efter gårsdagens vellykkede radioudsendelse havde Abraham beordret en lille julefrokost den femtende december, så mens Nikomedes og Rochus gik på indkøb, sørgede Balbina for at dække op i forlokalet, og Abraham gjorde status for forløbet og lagde planer for de næste par dage. “Det var et godt træk at hive den tudetøs ind i studiet,” sagde han højt - han var lidt stolt af sin egen ide, især fordi han også havde været ivrig efter en succes oven på episoden med Niels Peder. “Den gamle stivstikker,” mumlede han. “Jeg skulle have vidst, det var en dum ide at tage ham ind lige efter deres oprør.”
Efter gårsdagens vellykkede radioudsendelse havde Abraham beordret en lille julefrokost den femtende december, så mens Nikomedes og Rochus gik på indkøb, sørgede Balbina for at dække op i forlokalet, og Abraham gjorde status for forløbet og lagde planer for de næste par dage. “Det var et godt træk at hive den tudetøs ind i studiet,” sagde han højt - han var lidt stolt af sin egen ide, især fordi han også havde været ivrig efter en succes oven på episoden med Niels Peder. “Den gamle stivstikker,” mumlede han. “Jeg skulle have vidst, det var en dum ide at tage ham ind lige efter deres oprør.”
“Det skal du ikke tage så tungt,” sagde Balbina, mens hun lagde tallerkener og bestik ud på bordet. “Han skulle jo fortælle på et tidspunkt, og vi har hele tiden vidst, at han ville være svær at knække. Men nu har vi da vist ham, at vi stadig kan styre de andre. Stadig skræmme dem.”
“Ja,” sagde Abraham og lænede sig tilbage i stolen, mens han kiggede hen mod den aflåste dør, der holdt spøgelserne indespærret i deres lille kontorområde. “Det kan vi.”
Nikomedes og Rochus kom tilbage til radiostationen bærende på poser fyldt med den bedste andelever, sylte, sild og flere flasker snaps. Friskbagt rugbrød havde de også fundet, rå løg og peberrod og adskilligt andet af bedre kvalitet og lugt end deres sædvanlige diæt. Snapseglas havde de ingen af, så de brugte vandglas i stedet og blev hurtigt højlydte og kun langsomt mætte, begyndte efterhånden også at smide med service, rester og hvad de ellers havde liggende rundt omkring. Flere glas blev hamret mod dørene ind til kontoret og radiostudiet, og nisserne skræppede begejstret op, da de kunne høre menneskets og spøgelsernes forskræmte reaktioner inde fra den anden side - større motivation til at fortsætte festen så vildt og højlydt som muligt, og det gjorde de med alt, hvad de havde i sig. Spiste næsten uden stop, drak, til de løb tør (hvorefter Rochus naturligvis blev sendt ned efter mere), fra middag til eftermiddag til aften til nat i en ægte julestemning af kaos og vildskab, som ødelagde hyggen for enhver omkring dem.
Og de kunne mærke juleaften komme nærmere, den søde juleaften ...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar