Research fra Oktoberland

Har man endnu ikke erfaret det af andre kanaler, startede en ny og læsværdig blog op på nettet for to dage siden.

Der er tale om Research fra Oktoberland (som ikke må forveksles med nærværende blog, der er min personlige). Her vil der blive skrevet om researchprocessen til min roman Skygger fra Oktoberland, en proces som endnu er i udvikling, og som velkommer al den eksterne hjælp, som folk kan tilbyde.

På nuværende tidspunkt er kun en introduktion blevet postet, men flere og spændende informationer, artikler, interviews og andre bidder vil vel nok komme frem i løbet af de næste par måneder.

Med hensyn til selve romanen, er min seneste version netop nu ved at blive gennemlæst endnu en gang hos Replikant, og den er altså langtfra i trykken. Dette betyder, at al input i research- og verificeringsafdelingen stadig vil kunne implementeres i romanen, skulle nye udviklinger vise sig. Altså endnu en opfordring til at kigge ind på bloggen og tage kontakt, hvis man mener at have særlig priviligeret viden!

Lidt om Ambrose Bierce

Lidt om Ambrose Bierce, skriver jeg, for han er den, jeg har læst temmelig intensivt i dag og i går. Han var en amerikansk soldat i borgerkrigen i 1860'erne og efterfølgende journalist og forfatter til satiriske fortællinger, spøgelses- og krigshistorier og et fantastisk vittigt, kynisk opslagsværk kaldet The Devil's Dictionary. 

Han skrev sine overnaturlige små noveller omtrent på samme tid som flere af forfatterne inden for weird-traditionen, Blackwood, Dunsany og Lovecraft, men adskiller sig markant fra disse. Sprogligt holder han på formerne, så at sige, han skriver økonomisk og præcist og hans horror optræder ikke som forfærdelige og vanvidsvækkende monstre fra en anden dimension (kaldte nogen på Cth...?). Bierce foretrækker spøgelser, men de er alle diskrete og tvetydige og lige så ofte fremkalder hovedpersonerne selv deres egen frygt og ildnes op i en stemning af regulær dødsangst.
Satiren er også et hovedelement her, netop i hans uhyggelige fortællinger (at bruge betegnelsen horror, som jeg har gjort ovenfor, er egentlig ikke præcist og har forkerte konnotationer). Galgenhumor og ironi går fint i spænd i ellers uhyggelige fortællinger: karakterer foretager tragiske fejltagelser, kan aldrig holde stand mod deres egen patos og som i antikkens tragedier (uden øvrig sammenligning) ender det aldrig lykkeligt. Freud påstod, at enhver forfatter behandlede sine karakterer som helte, og at de nød ubetinget beskyttelse mod ulykker (eller i det mindste destruktion) - en sådan venligsindet forfatter kan Bierce ingenlunde siges at være!

Og som afslutning dette citat fra hans djævelske ordbog, som enhver redigeret forfatter naturligvis vil kunne genkende:

"Editor: n. A person who combines the judicial functions of Minos, Rhadamanthus and Aeacus, but is placable with an obolus; a severely virtuous censor, but so charitable withal that he tolerates the virtues of others and the vices of himself; who flings about him the splintering lightning and sturdy thunders of admonition till he resembles a bunch of firecrackers petulantly uttering his mind at the tail of a dog; then straightway murmurs a mild, melodious lay, soft as the cooing of a donkey intoning its prayer to the evening star. Master of mysteries and lord of law, high-pinnacled upon the throne of thought, his face suffused with the dim splendors of the Transfiguration, his legs intertwisted and his tongue a-cheek, the editor spills his will along the paper and cuts it off in lengths to suit. And at intervals from behind the veil of the temple is heard the voice of the foreman demanding three inches of wit and six lines of religious meditation, or bidding him turn off the wisdom and whack up some pathos."

Roman på vej

Jeg har vist mere end en gang tidligere antydet, at noget ganske stort og betydningsfuldt boblede i mit forfatterliv, og nu er den ulidelige ventetid i limbo (og redigering) så overstået, og jeg kan offentliggøre, at min første roman vil udkomme her i 2012.

Sære hændelser i Oktoberland er en horror-roman, der fortæller historien om en pige, som sporløst forsvinder fra sit hjem, familiens optrevlen i kølvandet på tabet, deres stigende desperation og forvirring over de spor, de finder, alle pegende mod en anden og ukendt verden.

Hvor pigen faktisk befinder sig, ved hun end ikke selv, men sikkert er det, at hun ikke har lyst til at være der. Gaderne er uoplyste og baggyderne mange, og mens stærke mænd med sære kræfter søger at stjæle hendes menneskelighed i sjælen, gør andre det i kroppen. Pigen er fremmed på dette sted, en indtrænger, og hun finder sig hurtigt som genstand for en ubehagelig grad af opmærksomhed i sit forsøg på at slippe væk, slippe hjem – ud af mareridtet og tilbage i virkeligheden.

Der er tale om en hybrid af horror, dark fantasy og spænding med metafiktive elementer, og romanen blev første gang sat på det virtuelle papir for lidt over to år siden. I den mellemliggende tid har manuskriptet dels hygget sig i en skrivebordsskuffe, mens jeg udførte omfattende research, og dels modtaget ubarmhjertig behandling i redigeringsrummet (man får associationer til et litterært torturkammer, men måske det nærmere er en skønhedssalon) af flere omgange. 

Forlaget, der har føder mig som debuterende forfatter, hedder Replikant (www.replikant.dk) og har vist sig at være en excellent samarbejdspartner i forhold til at få det endelige værk til at blive alt, hvad det kan være. Jeg glæder mig til at blive en af deres ”fantastiske læseoplevelser,” når bogen udkommer i regnfulde, dystre oktober 2012. 

Om antikvaren

Han er nemlig min gode ven, antikvaren. Ikke nogen bestemt, forstås, men personen, der i små butikker rundt omkring gemmer sig bag søjler af bøger.
Det er altid en hyggelig stund, man kan bruge hos en antikvar, både når man er på jagt efter noget bestemt, og når man ikke er. Baggrunden for dette indlæg er et ganske bestemt besøg for et par dage siden, hvor jeg ganske vist havde en liste over bøger, jeg ledte efter, men også fandt noget aldeles uventet:

Negerfortællinger, simpelthen

Det var altså for særpræget til at jeg kunne lade den bog ligge. Som det kan ses af forsiden er det en del af Omnibus-serien fra Carit Andersens Forlag, der udkom i 1960'erne. De dækkede et meget bredt udvalg af emner, fra danske fisker-fortællinger til kriminalhistorier, gysere og de bedste fra både Voltaires og Mark Twain. 

Negerfortællingerne kendte jeg dog ikke til. Der er tale om noveller af dels kendte forfattere som William Faulkner, James Baldwin og John Steinbeck og andre amerikanere sammen med en solid potion afrikanske, forholdsvis ukendte forfattere.
Jeg har endnu kun læst den første novelle i bogen skrevet af sydafrikaneren Peter Abrahams, men siden det nu var parateksten, der tiltrak mig, vil jeg citere lidt fra den uforlignelige bagsidetekst:
"Under indtryk af den truende og stadig lurende konfliktfare, som dagligt i de sidste år har beskæftiget mennesker over hele verden, er den sorte mands situation idag og hans fremtidsmuligheder blevet et brændende problem. [...] Et af de første spørgsmål en dansker i denne forbindelse må stille sig selv, er naturligvis: Hvordan er negeren, hvordan tænker han, hvordan er hans sind og hvordan hans liv? [...] Fortællingerne fører læseren fra Afrika, modsætningernes land, hvor det dæmoniske lurer i de primitive sind, fra de naturskønne landskaber til New Yorks hypermoderne storstad og de amerikanske sydstaters mærkelige, særprægede verden som William Faulkner har skildret den."

En bogtårn med mine egne antikvaranskaffelser

På det seneste har jeg også læst om flere, der går på jagt i antikvariater efter spøjse dedikationer i bøgerne. På det område har jeg endnu ikke set noget interessant, kun et enkelt navn hist og her. Måske jeg blot ikke har ledt intenst nok ...

Og som afslutning en lille teaser: Jeg har haft umanerligt travlt med skriveri og redigering i den seneste tid, og der er der en god grund til. Stand by for important announcement!

Vampyrer!

Som horrorforfatter er der vel en række emner, men simpelthen bare bør have skrevet om. Af en eller anden mystisk grund har jeg aldrig skrevet en vampyrhistorie. Varulve og spøgelser, ja (for længe siden), hekse, ja; mordere og voldtægtsmænd og uhyggelige småbørn; dæmoner, kæmperotter, monstre, zombier, robotter, pirater og aliens, alt sammen.

Maleriet "The Vampire" fra 1897, samme
år som Bram Stokers Dracula udkom

Men det kan der så rettes op på nu, for mig og alle andre, der kunne have lyst til at skrive en spændende, uhyggelig, bloddryppende novelle om vampyrer. Forlaget Kandor udskriver nemlig en ny novellekonkurrence med dette tema, specifikt for at tilbageerobre vampyren fra Twilight-domænet og den sentimental-romantiske tendens, vi har set i de sidste par år.

http://kandor.dk/?page_id=863

Som et af de specifikke krav: "Vampyren skal være et gruopvækkende monster fra mareridtets mørkeste afkrog." Se, det er noget, vi bryder os om! Deadline er d. 31. maj, og jeg er ganske tilfreds med at have et par måneder til at komme på noget. Særligt, fordi jeg stadig skriver på min roman fra NaNoWriMo, der nu er oppe på 115.000 ord og stadig bliver længere. Den roman skal jeg nok også skrive mere om, men først når jeg har sat det sidste punktum - hvornår det så end bliver ...

Her til sidst kommer jeg faktisk i tanke om, at det er løgn alt sammen. Jeg har skrevet en novelle med en vampyr i persongalleriet, men det var humor og ikke horror, så det tæller ikke. Den hedder Nocturnal og kan læses her på fyldepennen: http://www.fyldepennen.dk/tekster/43265/nocturnal

Bogliste 2011

Første indlæg i det nye år bliver forudsigeligt nok et tilbageblik. Ikke på, hvad jeg har skrevet, men hvad jeg har læst. Without further ado:

Alighieri, Dante: Den Guddommelige Komedie

Austen, Jane: Pride and Prejudice

Auster, Paul: Brooklyn Dårskab

Baudelaire, Charles: Les Fleurs du Mal

Beaumarchais: Barberen fra Sevilla

Bradbury, Ray: The Illustrated Man

Brecht, Bertolt: Mahagonny

Carver, Raymond: What We Talk About when We Talk About Love

Cervantes, Miguel de: Den Sindrige Ridder don Quixote de la Mancha

Ch’eng-en, Wu: Monkey

Christensen, Inger: Sommerfugledalen

Christine, Leonora: Jammers Minde

Defoe, Daniel: Robinson Crusoe

Döblin, Alfred: Berlin Alexanderplatz

Donne, John: Songs and Sonnets

Dostojevskij, Fjodor: Idioten

Fitzgerald, F. Scott: The Great Gatsby

Franklin, Benjamin: Autobiography

Genet, Jean: Tyvens Dagbog

Hemingway, Ernest: Og Solen går sin Gang

Homer: Odysséen

Horváth, Ödön von: Gudløs Ungdom

Lethem, Jonathan: Chronic City; Ensomhedens Fæstning

London, Jack: Når Naturen Kalder

Lovecraft, H. P.: At the Mountains of Madness

Luther, Martin: Psalmer og aandelige Sange

Melville, Herman: Moby Dick

Molière, Jean-Baptiste Poquelin: Misantropen

More, Thomas: Utopia

Racine, Jean: Fædra

Reslow, Christian: Miraklets Fald

Sade, Marquis de: Justine

Saint-Exupéry, Antoine de: Le Petit Prince; Krigsflyver

Shakespeare, William: The Tempest

Shaw, George Bernard: Widower’s Houses

Songling, Pu: Strange Tales from a Chinese Studio

Verne, Jules: 20.000 Leagues Under the Sea

Voltaire: Candide

Vonnegut, Kurt: Hocus Pocus

Walpole, Horace: The Castle of Otranto

Willman, Jonas: Mutagen 

41 bøger står på listen, omtrent halvdelen er vel litteraturstudierelaterede. Af disse vil jeg især fremhæve Melvilles Moby Dick som et helt igennem fantastisk værk, great i alle betydninger. I samme kategori, store, detaljerede, eventyrlige, nautiske romaner ligger også Jules Vernes sci-fi klassiker En Verdensomsejling under havet, som var en af de første bøger, jeg læste på min Kindle.

To bøger blev læst ved en swimming pool under en varm sol, The Great Gatsby, som jeg ikke rigtig kunne begejstres over, og Hemingways Og Solen går sin Gang, som var en omvendt, dejlig læseoplevelse. 

Jonathan Lethem gav mig så to sære storbyromaner - jeg anmeldte Ensomhedens Fæstning meget positivt i starten af året, og Chronic City kan også anbefales, omend den ikke har samme format. 

2011 var også et Lovecraft-år. Udover At the Mountains of Madness på listen fik jeg læst et væld af hans mindre kendte horrornoveller i sommerferien. Det var også derigennem, at jeg opdagede resten af Cthulhu-mythos-slænget og fik læst et par noveller af Robert E. Howard.

Klassisk kinesisk litteratur blev der plads til i form af den springende, eventyrlige Monkey skrevet af Wu Ch'eng-en i femtenhundredetallet, samt en serie sære, magiske kortere fortællinger af Pu Songling fra syttenhundredetallet. Sidsnævnte drog jeg også inspiration fra, da jeg begik en litterær sampling-novelle af et af hans eventyr, som var ret interessant at skrive. 

Endelig kom også Kurt Vonnegut på min liste, egentlig ved lidt af et tilfælde. Jeg har længe haft kig på ham og planlægger også at læse hovedværket Slaughterhose-Five i dette nye år. En dag på biblioteket satte jeg mig så mere eller mindre tilfældigt ned lige ved siden af en reol og fandt det tragikomiske og højt humoristiske fiktive memoir Hocus Pocus, som bestemt har sat ild i iveren for at læse mere af Vonnegut. 

Læseåret 2011 er endnu ikke fastlagt. Givetvis vil det byde på endnu en omgang klassikere yet to be determined. I øjeblikket er jeg højst usædvanlig for mig i gang med to bøger, begge novellesamlinger, Italo Calvinos Kosmikomiske Historier og Tim O'Briens Vietnamskildringer The Things They Carried, og hidtil er de begge særdeles gribende læseoplevelser, dog på to meget forskellige måder. 

Forslag til fremtidig læsning modtages naturligvis med kyshånd. 

Glædeligt nytår og godt læseår!

Glædelig jul!

Bare en kort julehilsen herfra, og så lige et par forslag til hyggelige, uhyggelige eller direkte ubehagelige bøger, hvis al den søde julefred bliver for meget.

Dystre Danmark II er en serie nyskrevne, bloddryppende horrornoveller kan erhverves lige her: http://www.hplmythos.dk/

Der sker igen er en samling noveller om et Danmark dystert på en anden måde, drevet af had og racisme: http://kandor.dk/?p=690

Og selvfølgelig er det et tilfælde, at jeg har bidraget til begge antologier. Det samme har også A. Silvestri, Jonas Wilmann, Morten Carlsen og Thomas Strømholt. Man aner en sammenhæng.

Igen et ønske om en glædelig jul, uanset om den bliver tilbragt i familiens trygge skød eller i den ensomme, mølædte lænestol flakkende oplyst af dryppende kerter ved siden af vinduet, der kun dårligt beskytter mod blæksort uvejr, natteravne og spøgelser, indpakket af frygt for en forfærdelig fremtid og med fortællinger i kraniet, der kun alt for bloddryppende fodrer fantasien og prikker til den kriblende, krablende fornemmelse bagerst i hovedet, der spørger, om du i virkeligheden er alene ...