Skriv eller DØ!

Kender du det program, der hedder Write or Die?
Hvis du er forfatter og nogle gange har svært ved at motivere dig selv til simpelthen at sætte dig ned for at skrive, så kig med her, hvor jeg demonstrere skriveprogrammet, der giver dig en seriøs motivation for ikke at fjerne fingrene fra tastaturet:

Gå til www.writeordie.com for selv at prøve at skrive under pres og se så hvor hurtigt man rent faktisk kan skrive 500 ord.
Selv bruger jeg ikke programmet længere, jeg har - i det store og hele - lært at sætte mig ned og få skrevet, selvom det nogle gange går trægt. Det er naturligt, og jeg reklamerer heller ikke for Write or Die som forfatterens eneste skriveprogram, langt fra! Skrivning kræver også refleksion, og nogle gange er det i orden at stoppe op og overveje, om man skal bruge det ene eller det andet ord. Men skal du have en kickstart, så findes der intet bedre værktøj!

Skrivefidusen: Fortælleperspektiver

Det er blevet weekend endnu en gang, hvilket betyder, at jeg uploadede en splitterny Skrivefidus i går. Denne gang handler det om fortælleperspektiver, og jeg snakker om fordelene og ulemperne ved første person, anden person og tredje person, altså jeg, du og han/hun.

Kort fortalt er jeg-fortælleren den mest intime, hverdagslige fortællestil, der lader forfatteren karakterisere fortælleren gennem ordvalg og beskrivelser samtidig med at plottet skrider frem. Det giver også mulighed for at lege med upålidelige fortællere, hvilket kan tilføje et spændende tvist til historien.

Tredjepersonsfortælleren er mere smidig og fleksibel, kan springe friere i tid og sted og beskrive både handlinger, steder og tanker, afhængigt af om det er en indre eller ydre fortæller. 

Den sjældne du-fortæller kan virke intimiderende på mange, distancerende og påståelig, fordi den virker så privat og grænseoverskridende, samtidig med at der er stor risiko for at bryde den fjerde væg med konstante læserhenvendelser. Man ser oftest du-formen i brev-romaner og lignende, hvor du-personen er en karakter med et forhold til den egentlige fortæller.

Denne uges skrivefidus er at skrive en scene med to personer, hvor den ene har en hemmelighed for den anden. Skriv først scenen med en alvidende tredjepersonsfortæller, så læseren får indblik i hemmeligheden. Skriv så den samme scene endnu en gang, men med en jeg-fortæller, så læseren skal gætte sig til, hvad der foregår gennem kropssprog, personbeskrivelser og dialog.

God skrivning!

PS: I NaNoWriMo-nyheder har jeg skrevet knap 27.000 ord, slået ihjel, startet brande og skabt masser af paranoia. Så alt er godt!

Kan du skrive en roman på 30 dage?

... er titlen på den nye Skrivefidus, som du kan se lige her:

Anledningen er naturligvis, at i overmorgen er det d. 1. november, hvilket betyder starten på NaNoWriMo, årets månedlange, gale skriveproces, hvor jeg går fra ikke at have en roman til at have en roman.
Hvis du aldrig har hørt om Nano før (usandsynligt, tænker jeg, hvis du læser dette), så kan du få en introduktion i videoen ovenfor. Og har du hørt om det, så håber jeg også, at du glæder dig. Jeg sidder i hvert fald klar her ved mit skrivebord med en opslagstavle fyldt med sedler, dramatiske scener og plot points. I november skal der nok også blive fyldt lidt ekstra kaffe på kanden, og der skal tilbringes ekstra timer i Scrivener. Nano er efterhånden blevet en regulær højtid for mig, og selvom jeg ikke har hele plottet klar til min roman - en overnaturlig slasher af en gyser - så glæder jeg mig som et lille barn til at begynde at skrive og se, hvor den fører mig hen!

Skrivefidusen: Ny Youtube-serie om skrivehåndværket

Har du lyst til at blive bedre til at skrive?
Selvfølgelig, hvem har ikke det! Derfor har jeg startet en ny serie på Youtube, hvor jeg hver fredag kommer med tips og tricks, gode råd, anbefalinger og skriveøvelser, så du kan udvikle dit forfatterskab.
I den første video gennemgik jeg gyserens litteraturhistorie og talte lidt om, hvordan den bør opfattes som en følelse nærmere end en genre. I denne uge giver jeg tre gode råd til, hvordan man skriver en god gyser:

Følg meget gerne med på Youtube ved at abonnere, hvis du kunne lide denne her video og gerne vil se flere.

I videoen taler jeg om, hvordan man skriver de mest troværdige karakterer, de mest spændende settings og de mest dybt skræmmende monstre. Der er gode råd at hente, hvis du skriver horror og gys, men også hvis du skriver alt muligt andet og bare vil skyde lidt gys ind i din fortælling. Videoen her er også en lille forsmag på min horror-workshop i Odense, som er om bare en uge. Du kan stadig nå at tilmelde dig (men vær hurtig!) lige her: https://www.odensebib.dk/arrangementer/bookeaters-convention-talentcamphorror-skriveworkshop-med-nikolaj-johansen

Det var det for denne gang - god skrivning!

Skriveworkshop i horror

Er du en ung, spirende forfatter med interesse for horrorgenren? Eller kender du en, som er? Så er dette tilbud noget for dig.
I weekenden d. 31. oktober og 1. november underviser jeg i kreativ skrivning til en talentcamp med fokus på horror arrangeret af de gode folk fra http://bookeater.dk/ - Book Eater Convention.
Det bliver to dage fyldt med blodige og rædselsvækkende oplæg om genren, hvor jeg vil præsentere nogle af de bedste gysere gennem historien både fra film og litteratur, fra Lovecraft og Poe til King, fra zombier til vampyrer og umenneskelige monstre. Jeg har allerede fundet på flere uhyggelige skriveøvelser, der skal afprøve det kreative talent, og som vi kommer til at diskutere og dissekere for at finde ud af, hvad der virker, og hvad der ikke gør - hvordan man bedst får læserens nakkehår til at rejse sig.

Jeg læser op fra en gysernovelle til Spoken Word Festival

Det foregår på den lille bogcafe StudieStuen i Odense (halloween-pyntet til lejligheden) fra 10-15 lørdag og søndag. Prisen for to hele dages undervisning, skrivning er kun 50 kroner, og så er det inklusive frokost begge dage. Billigere kan det næsten ikke gøres.

Tilmelding er lige her!

Jeg har selv været på utallige skriveworkshops gennem tiden både som barn, teenager og lidt ældre, og jeg kender værdien af at dedikere sin tid og energi til at skrive på denne måde, og ikke mindst værdien af at møde andre unge med samme interesse og få lejlighed til både at vise frem og diskutere det, som man skriver. Det giver tips og tricks, men lige så vigtigt giver det god energi, inspiration og motivation til at blive ved med at skrive og hele tiden udvikle sig selv.
Kom og vær med!

Spoken Word Festival og optrædender

Tiden går med spændende projekter. I den forgange uge har jeg optrådt to gange med Virga, min spoken word/drejelire-duo. Først gang var en koncert i fuld længde nede på et lille sted i Odense ved navn U-teater. Vi havde arbejdet meget frem imod den koncert med at skrive, komponere og øve nye numre, og det var første gang vi spillede flere af de nye stykker. Dejligt at have scenen for sig selv, men  det var nu også dejligt i går, da vi med Virga var med til den store galla-åbning af HC Andersen Festivals. Det gik for sig i Odense Koncerthus, hvor Lasse Rimmer var vært, og de øvrige optrædende talte folk som Søs Fenger, Thomas Eje, Outlandish, den Kongelige Balletskole og Odense Symfoniorkester. På en eller anden måde havde vi fået lov til at få fem minutter i spotlyset foran den udsolgte sal på 1100 mennesker, et samlet byråd og diverse kulturpersonligheder. Hvornår jeg nogensinde får lov at tale til så mange igen i et så stort opsat show, det kan jeg virkelig ikke forestille mig.

Symfoniorkesteret var desværre for trætte til at bakke os op musikalsk ...

Her til eftermiddag, d. 17. august, optræder vi så i mindre rammer til åbningen af Spoken Word Festival. Derudover har jeg følgende planer i løbet af ugen:

• Onsdag d. 19: Poetry slam på Slagteriet
• Torsdag eftermiddag: Opæsning til et debatarrangement om bådflygtninge på Teater Momentum: 
• Torsdag aften/nat: Oplæsning med DJ til en gyseraften arrangeret af Harksen Productions, som har udgivet to af mine uhyggelige noveller.

Derudover skal jeg prøve at få presset så mange andre kulturelle arrangementer ind i skemaet som jeg har tid og overskud til. Med både HCA og Spoken Word festival i Odense i denne uge, så er det nu, det sker!

Apokalyptisk online-udgivelse

I går fik jeg en god ide. Jeg er ret optaget af bøgers materialitet og den digitale transformation, mediernes betydning for skriften og litteraturen og alt den slags. Så jeg sad med min skrivemaskine og funderede over, hvordan det ændrer på sproget og tankerne at skrive, ikke i hånden, men spytte ordene ud gennem en maskine, hvor mekanisk det virker og samtidig hvor voldsomt det virker. På computeren kan du trykke lige så forsigtigt eller lige så hårdt på tasterne, det gør ingen forskel. Der dukker et bogstav op på den blinkende skærm. Du kan slette det igen, hvis det er forkert. På skrivemaskinen skal du hamre igennem, du skal fysisk bevæge en arm af metal op i en bue, så den slår ind på en stofrem beklædt med blæk og giver form og farve til et stykke papir. Bogstav efter bogstav. Det er en fascinerende proces, noget som alle forfattere burde prøve på et tidspunkt.

Så jeg skrev et notat. Jeg begyndte på en historie i fragmenteret og mekanisk form. Jeg samlede en bunke papirer af forskellig størrelse, rullede dem gennem maskinen og beklædte dem med ord. Ordene kom ikke fra mig, men fra overlevere af apokalypsen, verdens undergang. I historien er menneskeheden blevet undertrykt og overtaget af gigantiske skrivemaskiner. Hvordan det fungerer, ved jeg ikke. Men jeg ved, at ideen fascinerede mig, både som et meta-litterært bud på en anderledes undergangsfortælling (som jeg er så vild med) og som et form-eksperiment med efterladte, fundne beskeder som kendt fra horrorgenren - på den måde lidt en spirituel efterfølger til den zombie-roman jeg engang skrev men aldrig offentliggjorde.

Jeg tænkte, mens jeg skrev de første beskeder på maskinen, at jeg kunne skifte over til computeren for at få styr på strukturen, hvis det skulle ende med at blive en længere fortælling, måske en hel roman. Det ved jeg ikke, om det gør. Foreløbigt er det blevet til en blog, der hedder www.skrivemaskiner.tumblr.com. Her lægger jeg beskederne ud, efterhånden som jeg skriver dem. Dokumentation fra verdens undergang. Jeg tænker, at stemmerne kommer til at tilhøre flere forskellige mennesker, og at de kommer til at bestå af mange forskellige former - fortællinger, digte, tanker, refleksioner, breve, osv. 

Som i de fleste monsterfilm, så bliver præmissen hurtigt latterlig, hvis man ser monsteret på tæt hold. Derfor ved jeg heller ikke, hvor stor en rolle skrivemaskinerne kommer til at spille. For det er jo latterligt. Hvis man tænker over det. Det er jeg godt klar over. Men som sagt er de lige så meget en metafor. Zombier er også dybt urealistiske, men de fungerer perfekt til at udstille mennesket under ekstremt pres, udstille hvor kærlige, håbefulde, ondskabsfulde og desperate, vi kan være. Noget af det samme vil jeg prøve.
Så tag med på en rejse skrevet på aflagte skrivemaskiner og dyk ned i en fremtid, vi håber aldrig bliver virkelig:

www.skrivemaskiner.tumblr.com