Året der gik, og året der kommer

Så er 2016 overstået, og vi skriver 2017 - et år som med garanti vil byde på mange spændende oplevelser og projekter for mit vedkommende. Men før vi kigger frem, så lad os da lige tage et kig tilbage - der er nemlig også sket rigtig meget i mit liv i 2016.

Skrivningen

I 2016 fik jeg skrevet to romaner. Først cyberpunk-noir-værket Syndfloden og Storbyen, der blev udtænkt, skrevet og redigeret på to måneder hen over foråret, en proces som jeg dokumenterede uge for uge på Skrivefidusen (her er hele playlisten, hvis du er nysgerrig). Jeg skrev romanen til Science Fiction Cirklens store romankonkurrence, og sørme om jeg ikke gik hen og vandt showet og fik den udgivet her til november. Det var stort! Jeg er selv ret glad for romanen, og det håber jeg også læserne bliver. Man behøver ikke være science fiction-fan for at få noget ud af den - i virkeligheden er det lige så meget en krimi og lige meget en samtidsroman om dagens Danmark (man ser jo som bekendt sandheden bedst på afstand).

I november fik jeg også skrevet en roman, nemlig efterfølgeren til min actionmættede steampunk-roman Transformationsmaskinen, som blev udgivet af Calibat i november. Her er tempoet sat lidt ned i forhold til action, til gengæld lærer man karaktererne lidt bedre at kende og ser flere egne af min fantasyverden Occitanien/Eire Nua. Nu skal den roman på redigeringsbordet, og så får vi se, hvad der sker derefter. 

Transformationsmaskinen blev i øvrigt min første romanudgivelse her fire år efter Oktoberland. Jeg er stadig vild med bogen og universet, anmelderne har taget rigtig godt imod den. Den har endnu ikke fået en lektørudtalelse, men det håber jeg på, så bibliotekerne også vil samle den op.

Og så til novelleantologierne, som jo længe har været min vante litterære legeplads. Det blev til tre styks i 2016: 

• Monster - udgivet af Kandor/Dreamlitt. 11 originale nye og rædselsvækkende monstre. Jeg skrev om en lille dreng og et stort træ - langsomt tempo, intet blod eller mord, i stedet en overvejelse over, hvad det vil sige at være død og levende - måske for evigt. 
• Sku ikke hunden på hårene - udgivet af Silhuet. 11 spændende noveller for unge, hver af dem baseret på et ordsprog. Min novelle hedder "Hvor ådslet er, der vil gribbene flokkes" og lærer unge drenge at ringe til politiet, hvis de ser et biluheld - i stedet for selv liiige at tage et kig på de døde/udøde passagerer ...
• Lidenskab og lysår - udgivet af SFC. Den årlige sci-fi-antologi, hvor jeg bidragede med en fyrtårnspassers dagbog langt ude i rummet, hvor hvide rumblæksprutter pludselig overtager fyrtårnet. Lige dele inspireret af Moby Dick, Beacon 23 (Hugh Howey), Lovecraft og det gamle radiodrama Three Skeleton Key. 

Sammen med diverse noveller, tror jeg, at jeg er kommet op på nogenlunde 200.000 ord i alt, hvilket vel egentlig er ganske rimeligt.

Arbejdet

2016 blev også året, hvor jeg sprængte universitetets trygge boble med en kandidatgrad i Kultur og Formidling i hånden og så skulle erobre arbejdsmarkedet. Efter et par besværlige måneder på dagpenge besluttede jeg at tage springet og etablere min egen selvstændige virksomhed. Den hedder Nikolaj Johansen - litterær blæksprutte, hvilket meget godt betegner, hvad jeg er så heldig at kunne arbejde på fuld tid med.

Det meste af arbejdstiden går med at oversætte bøger fra engelsk til dansk for forlaget HarperCollins. De udgiver blandt andet Harlequin-billigbøger, som jeg har oversat en håndfuld af. Plus et par mere udfordrende projekter, som kan findes rundt omkring i boghandler - blandt andet de flotte bag kulisserne-bøger om Fantastiske skabninger og hvor de findes, domestic noir-romanen Hendes sidste sommer af Anna Snoekstra, der udkommer et par dage, og Hidden Figures, en fortællende biografi om de sorte, kvindelige matematikere, som hjalp USA med at vinde rumkapløbet i 1960'erne. I disse dage sidder jeg med den næste roman af den skotske krimiforfatter Stuart MacBride og morer mig med at finde på oversættelser til fornærmelser som "tosspot" "fiddler" og "bum-weasel."

Derudover har jeg afholdt et par poetry slam workshops, været ude at holde skoleforedrag som forfatter og arbejdet som redaktør på Katja Bergers episke fantasy-roman De 7 Synder. Og jeg har optrådt med Virga på Brønderslev Forfatterskole (et dejligt gensyn), Spirefestival, Posten i Odense og flere andre steder.

Læsningen

Jeg har læst mange gode bøger i 2016 - men måske ikke så mange, som jeg gerne ville. Jeg havde sat min Goodreads-challenge til 25 bøger, hvilket jeg også nåede op over. Et par højdepunkter og anbefalinger, hvis du skulle mange inspiration: David Vann, Goat Mountain, en rørende og barsk amerikansk fortælling om jagt, død, fædre og sønner. Patrick Ness, Monster, bare en smuk fortælling og en smuk bog. Hugh Howey, Beacon 23, handlingsmættet science fiction med nogle interessante perspektiver. Og så selvfølgelig Tolkien og de to første bind af Ringenes Herre, som jeg endelig fik kastet mig over. Og helt ærligt, folk gør dem meget længere og kedeligere, end de egentlig er. Derudover vil jeg også nævne Charlie Schneiders De dødes nat, der er en ny dansk gamebook/spilbog, som jeg nu skal læse for tredje gang (det går stærkt), så jeg forhåbentlig kan slippe ud af den zombieforpestede by. Netop den genre så jeg gerne fik en opblomstring - også fordi jeg selv har flere ideer til fortællinger, hvor læseren får lov at spille en større rolle og selv udforske plottet og universet. Og nu vi snakker genre-eksperimenter, vil jeg da også anbefale A. Silvestris sms-novelle Kolde Facts, som bryder den narrative norm ved ikke at præsentere en lineær fortælling, men i stedet nære en stigende fornemmelse af ubehag hos læseren. Til sidst har man slet ikke lyst til at åbne sms'erne på grund af deres modbydelighed, men selvfølgelig gør man det alligevel.

I forgårs efterspurgte jeg også nye læsetips på min Facebookside og fik en god bunke forslag. Jeg har fået samlet en læseliste for 2017, men den vil jeg præsentere i et kommende indlæg.

Fremtiden

Og hvad venter så i 2017? Jo, jeg har et par romaner, jeg gerne vil have redigeret, så de kan komme på forlagsrunde. Jeg har en roman og en kortroman, jeg gerne vil skrive, førnævnte spilbogs-projekt, jeg gerne vil arbejde videre med, og mon ikke der også bliver skrevet en god bunke noveller? Sidst i marts har jeg fået bevilliget en uges ophold på forfatterrefugiet Hald Hovedgaard, hvilket jeg virkelig ser frem til. Og så har vi i spoken word-bandet Virga planer om at få indspillet og udgivet et par numre og komme ud og optræde noget mere. 

Så blev årets opsummering alligevel halvlang. Tak til dig, hvis du har læst med og fulgt mig og mine skriverier i løbet af året. Det har været en fornøjelse - og fremtiden byder på meget mere.

Godt nytår!

Dobbelt op på Skrivefidusen

Jeg fik aldrig skrevet et blogindlæg i sidste uge, og derfor fik jeg heller ikke delt Skrivefidusen, som ellers er smækfyldt med gode og simple råd til at skabe et godt plot. Du får den lige her (men følg hellere med ved at abonnere på Youtube, så får du videoerne direkte):


Der er naturligvis også kommet en video op i dag. Her deler jeg et meget fint citat fra den utroligt produktive sf-forfatter Harlan Ellison. Det handler om en udbredt misforståelse blandt såkaldt almindelige mennesker (ikke-forfattere), som tror, at vi skrivende er en slags troldmænd eller særligt inspirerede individer. Sådan hænger det ikke sammen. Det handler bare om hårdt arbejde. Videon er kort og ideel, hvis du ikke har mere end tre minutter til at blive inspireret til at skrive!


I andre nyheder, så tager jeg i denne weekend et smut til Holstebro for at optræde med Virga på Bookeaters Convention. Kenneth Bøgh Andersen er også programsat, så der er flere grunde til at komme!
Jeg er også blevet færdig med dette års NaNoWriMo, en overnaturlig slasher-roman med arbejdstitlen Kold, kold nat, som endte på 50.200 ord, lige over grænsen. Nu bliver den lagt i skuffen til redigering engang i det nye år. Her i december har jeg også andre redigeringsprojekter at tage fat på, så jeg satser på en produktiv jul i år!

Skrivefidusen: Fortælleperspektiver

Det er blevet weekend endnu en gang, hvilket betyder, at jeg uploadede en splitterny Skrivefidus i går. Denne gang handler det om fortælleperspektiver, og jeg snakker om fordelene og ulemperne ved første person, anden person og tredje person, altså jeg, du og han/hun.

Kort fortalt er jeg-fortælleren den mest intime, hverdagslige fortællestil, der lader forfatteren karakterisere fortælleren gennem ordvalg og beskrivelser samtidig med at plottet skrider frem. Det giver også mulighed for at lege med upålidelige fortællere, hvilket kan tilføje et spændende tvist til historien.

Tredjepersonsfortælleren er mere smidig og fleksibel, kan springe friere i tid og sted og beskrive både handlinger, steder og tanker, afhængigt af om det er en indre eller ydre fortæller. 

Den sjældne du-fortæller kan virke intimiderende på mange, distancerende og påståelig, fordi den virker så privat og grænseoverskridende, samtidig med at der er stor risiko for at bryde den fjerde væg med konstante læserhenvendelser. Man ser oftest du-formen i brev-romaner og lignende, hvor du-personen er en karakter med et forhold til den egentlige fortæller.

Denne uges skrivefidus er at skrive en scene med to personer, hvor den ene har en hemmelighed for den anden. Skriv først scenen med en alvidende tredjepersonsfortæller, så læseren får indblik i hemmeligheden. Skriv så den samme scene endnu en gang, men med en jeg-fortæller, så læseren skal gætte sig til, hvad der foregår gennem kropssprog, personbeskrivelser og dialog.

God skrivning!

PS: I NaNoWriMo-nyheder har jeg skrevet knap 27.000 ord, slået ihjel, startet brande og skabt masser af paranoia. Så alt er godt!

Kan du skrive en roman på 30 dage?

... er titlen på den nye Skrivefidus, som du kan se lige her:

Anledningen er naturligvis, at i overmorgen er det d. 1. november, hvilket betyder starten på NaNoWriMo, årets månedlange, gale skriveproces, hvor jeg går fra ikke at have en roman til at have en roman.
Hvis du aldrig har hørt om Nano før (usandsynligt, tænker jeg, hvis du læser dette), så kan du få en introduktion i videoen ovenfor. Og har du hørt om det, så håber jeg også, at du glæder dig. Jeg sidder i hvert fald klar her ved mit skrivebord med en opslagstavle fyldt med sedler, dramatiske scener og plot points. I november skal der nok også blive fyldt lidt ekstra kaffe på kanden, og der skal tilbringes ekstra timer i Scrivener. Nano er efterhånden blevet en regulær højtid for mig, og selvom jeg ikke har hele plottet klar til min roman - en overnaturlig slasher af en gyser - så glæder jeg mig som et lille barn til at begynde at skrive og se, hvor den fører mig hen!

Hvad er Saussures Spøgelse?

Saussures Spøgelse er titlen på en roman, jeg har skrevet. Jeg har nok nævnt den tidligere i forbindelse med Nanowrimo 2013, hvor den var mit projekt. Nu har jeg så endelig fundet tid til at tage det manuskript frem igen og redigere det.
Det her er noget, jeg gerne vil tage seriøst, og jeg har tænkt meget over min redigeringsproces. Normalt ændrer jeg ikke meget fra mit første til mit endelige manuskript, jeg retter på sætningsniveau, som oftest, selvfølgelig med undtagelser.

Denne gang har jeg sat mig for først at få et overblik over manuskriptet og plottet - særligt vigtigt med denne roman, da det er en spændingsroman ala Da Vinci Mysteriet, som jeg faktisk tænker har noget potentiale uden for mine normale genrer. Så jeg læser igennem, og jeg ændrer ikke nogen ord endnu, jeg skriver blot ting som "lav scenen længere, beskriv personens tanker, bland dialog med handling, skriv bedre!" Jeg skaber et overblik for mig selv, og når jeg er færdig med første gennemlæsning, vil jeg tage et alvorligt kig på plottet og se, hvordan strukturen fungerer. Indtil videre er jeg meget tilfreds med nogle spændingsmomenter, men helheden er ikke komplet. Derudover er den ikke mere end 55.000 ord, hvilket nok er for lidt.

Selve romanen handler om en kulturstuderende, der kommer på sporet af en mystisk sekt, som ønsker at skjule den virkelige sandhed om tilblivelsen af Ferdinand de Saussures berømte værk, Cours de Lingvistique Generale. Værket blev, i den virkelige verden, udgivet posthumt af hans kolleger, sammensat af skitser og studerendes notater fra timerne, og det faktum har jeg så spundet min konspiration ud af. Det er meget sjovt engang imellem at arbejde i andre genrer for at teste sig selv som forfatter - og så er det også dejligt at kunne bruge sine gamle universitetsnotater til noget!

Næste indlæg kommer nok til at handle om poesi og musik i skøn sammenblanding (der sker nemlig også interessante ting på den front!)

Novembers skrivning og en opkommende koncert

Jeg er blevet færdig med min roman. Det blev jeg i forgårs, og det hele gik mere eller mindre, som jeg havde planlagt. Ordmængden, 65.000, var lidt mindre, end jeg havde skudt efter, men til gengæld har jeg allerede noter til ekstra scener og den slags, når den skal redigeres. Indtil videre er den uden titel, men den kommer jo nok også på et tidspunkt.

Jeg var til poetry slam på Hansted i Svendborg i går, og der var god stemning. Lige nu er jeg dog mere opsat til på lørdag, hvor jeg skal optræde i min endnu unavngivne spoken word-duo med stemningsfulde ord og drejelire. Der er både gammelt og dugfrisk, uøvet materiale iblandt, og samme aften indtager også billedkunstnere, sværddansere og barokmusikere scenen. Jeg er spændt!
Flere detaljer om det arrangement kan findes her på Facebook.

NaNoWriMo 2014

Som forhåbentlig bekendt er det blevet november igen, og til nye læsere kan jeg fortælle, at det betyder, at det er tid til det fabelagtige projekt: National Novel Writing Month.
Kort sagt: 50.000 ord på tredive dage. Fra ingen roman til en hel roman.

Dette er mit syvende år som deltager i projektet, og langt de fleste af mine romaner er skrevet i november. Jeg har gennem årene eksperimenteret med en hel del forskellige genrer, science fiction, horror, krimi, adventure, "skønlitteratur" og forskellige blandinger heraf. Årets roman er ikke præcis nogen af disse genrer, men vel alligevel i samme boldgade.

Historien foregår i en urban fantasy version af Odense, hvor to grupper af overnaturlige skabninger, vargrævlingene og varrævene lever side om side. Deres fredelige sameksistens bliver dog forstyrret, da en af rævene overfaldes en nat, for hvem står nu bag? Nogen kender sandheden. Andre gør ikke. Atter andre forsøger at fabrikere forklaringer, der passer til deres egne motiver. Og imellem alt dette skal hovedpersonerne også forsøge at leve et nogenlunde normalt og ubemærket liv blandt almindelige mennesker, der ikke har nogen ide om, at de grævlinge og ræve, som render rundt under fuldmånens lys, ikke er helt almindelige.

Status lige i skrivende stund: Godt 14.000 ord. Mit mål for den tredivte november er 70-80.000 ord. Indtil videre former scenerne sig udmærket, og der er masser af stof at tage af. Jeg har lavet en del mere forarbejde i år, særligt i form af karakterskitser, for bedre at kunne skildre de forskellige personers motiver. Jeg har dog nogle problemer med kontinuitet og præcis scene-rækkefølge, som skal løses i løbet af måneden. Men det er alt sammen en spændende del af romanskrivningsprocessen.
Jeg hygger mig og glæder mig.

PS: Jeg har også gode nyheder, men de er stadig hemmelige. Ti dage endnu ...

PPS: Jeg deltager i poetry slam på Teater Momentum torsdag klokken otte. Nye tekster. God stemning. Be there!

Musik fra en skrivemaskine

Så er der nyt fra efterårsferien. Der er her tale om et kort stykke musik, eller måske blot lyd, lavet fuldstændigt på min flotte, nye, gule skrivemaskine (så nej, det er ikke den samme som i sidste indlæg, men den vejer ikke et ton, så jeg er tilfreds).
Jeg er også begyndt at eksperimentere med forskellige andre lyde og litterære hverdagsobjekter. Det fortæller jeg nok mere om, når jeg har noget, der kan spille.

I andre nyheder, så er jeg også i gang med at planlægge dette års Nanowrimo. Det kommer til at være en urban fantasy om konflikterne hos en gruppe helt originale overnaturlige skabninger - så har jeg vist ikke sagt for meget :)

Workshops, slams og skrivning

Jeg er åbenbart nu så etableret en poetry slammer, at jeg kan bruges til ting. Det er en mærkelig følelse. I går var jeg til Torsdagslounge på Brandts og udgjorde sammen med impro-historiefortælleren Kasper Schultz den "Live Poetry" som var programsat. Det betød poetry slams på en blålyst og DJ-underbygget scene med panoramavinduer ud til et fabelagtigt flot regnvejr i mørket. Jeg har aldrig optrådt med musik før, men det var en virkelig cool oplevelse. Noget ganske andet var det til gengæld at fremsige en tekst for en lille flok mennesker, som gik og nærstuderede Rafal Milachs fotografier i en enorm udstillingshal. Tiltrak jeg mig opmærksomhed? Ja. Var det mærkeligt? Ja, men ikke så mærkeligt som da jeg prøvede det samme i den blippende udstilling for 80'er arkadespil (jeg undskylder, hvis jeg brød jeres fokus på spillene).

De sidste to torsdage har også været ude til to poetry slam workshops på skoler på Fyn sammen med andre garvede slammere, gode Kåre Wangel og Lasse Nyholm Jensen, hvor vi har udfoldet vores kunnen for unge teenagere og også lykkedes med at få dem til selv at skrive og stille sig op på scenen. Og er du skolelærer og interesseret i en gratis (ja!) workshop, så klik ind på http://www.skoleslam.dk/ for detaljerne.

Og ej at forglemme, så er i dag d. 1. november, også kendt som National Novel Writing Month. Jeg skrev de første ord på min seneste roman ved midnat, og jeg fortsætter i løbet af den næste måned med en konspiratorisk akademisk thriller om strukturalismens forråede forfader. Ny genre, og de første tusind ord er gået op ad bakke, men jeg håber og tror på, at det kommer til at glide lettere om ganske kort tid.

PS: I går var det også 31. oktober og Halloween og etårsdagen for udgivelsen af min første roman, Skygger fra Oktoberland. Har du lyst til at støtte mig og få en god læseoplevelse, så kan du bestille bogen lige her http://replikant.dk/vare/857/ hvis du ikke allerede har gjort det :)

Om en færdig roman

Den færdige roman hedder Moderskib, er 168.000 ord lang og har taget cirka ti gange så lang tid at skrive som nogen anden roman, jeg tidligere har bedrevet.

Moderskib, en horror/fantasy/spændings/science fiction-roman i tre dele, blev påbegyndt til NaNoWriMo i 2011, og jeg har også skrevet om handlingen og den aparte arbejdsproces tidligere (her). Dengang skød jeg på et endeligt wordcount på 150 tusind. Det blev lige i underkanten, men dengang havde jeg heller ikke udviklet romanens to sidste dele, der blev nødvendige (?) for at binde knude på alle de ender og kanter og kroge og hjørner, jeg havde skrevet mig selv op i.
Enormt frigørende føles det endelig at være færdig og ikke have det ufærdige, udprintede manuskript liggende ved siden af computeren, men måske nærmere hængende over hovedet som en manifestation af den dårlige samvittighed. I hele november skrev jeg meget hver dag, i december skrev jeg noget de fleste dage, og i de sidste otte måneder har jeg i korte perioder forsøgt at skrive og blive færdig og i lange perioder lagt den til side og ærgret mig over det. Der var simpelthen for meget at gabe over, plotmæssigt, og hele processen var blevet strukket ud så langt, at jeg ikke engang selv, til sidst, havde styr på, hvad jeg havde skrevet i de første to måneder. Det gjorde det selvsagt til lidt af en udfordring at skrive en logisk og omfattende slutning på romanen. Om det er lykkedes, ved jeg endnu ikke. Jeg har ikke turdet læse den i sin helhed. Men den er sikkert god. Håber jeg.

Men færdig er den i det mindste, hvilket endelig gør mig fri til at arbejde på forberedelserne til NaNoWriMo 2012, og den roman bliver temmelig meget anderledes end den foregående og det meste af, hvad jeg tidligere har skrevet også.
Sådan må man jo gøre for at udvikle sig. Hele tiden udfordre sig selv og slibe skrivningens klinge skarpere og skarpere.

Historien om en rodet roman

Det er en historie uden ende, må jeg for det første advare om. Og så handler det om NaNoWriMo, selvom eventet jo officielt er overstået. Jeg endte med at nå lige over 80.000 ord fra de. 1. til d. 30. november, hvilket jeg er ganske godt tilfreds med.

Jeg endte dog også med en ufærdig roman, en roman, som havde muteret og afveget så langt fra dets begyndelsespunkt, at jeg næsten ikke længere vidste, hvad der var op og ned. Jeg har skrevet en roman i november de sidste fire år og er indtil nu altid blevet færdig inden for de tredive dage. Sådan skulle det ikke gå denne gang. Måske fordi jeg arbejdede ud fra så løst et grundlag og mangel på synopsis, at det var bydende nødvendigt med kreativitet i overdrive for at skabe en spændende roman.

Men lad os starte fra begyndelsen. Jeg ville skrive om en mand, som blev bortført af aliens. Det blev han så. Jeg ville skrive om hans søgen efter sin gravide kæreste oppe i rumskibet. Det nåede jeg lige netop at få antydet. Jeg ville indskyde små hallucinationer induceret af rumvæsen-LSD mellem denne plottråd. Det gjorde jeg, og så tog hallucinationerne overhånd, og de sidste 80.000 ord har udelukkende handlet om dem.

Det første skridt blev nok taget d. 5. november. De første par dage var gået fint, men den dag mente jeg ikke at have noget interessant at skrive om, så jeg tyede til en tried and tested Nanwrimo-tradition: I anledning af Guy Fawkes-dag at skrive en eksplosion ind i romanen. Det var ikke så svært, og det førte mig lidt videre. Næste dag havde jeg forudsigeligt nok det samme problem igen. Hence: Travelling Shovel of Death, endnu en Nanowrimo-tradition, hvor man slår en karakter ihjel med en skovl.

Skovldrabet førte til en intens konflikt og skabte min primære antagonist, en fantastisk ækel zombie-kloakarbejder. Nok til at skrive løs i endnu et par dage ud ad den tangent.

En dag opfordrede en person på Nanowrimo-forummet så til at inkludere ordet Pamplemousse (fransk for grapefrugt) i romanen, hvilket jeg gladelig gjorde til navnet på en sød rottepige. Nu har næsten alle mine karakterer navne fra det franske cuisine.

Måske en uge senere modtog jeg et postkort fra en forfatter fra Cardiff, som udfordrede mig til på en eller anden måde at skrive et slot ind i romanen. Okay, tænkte jeg, for på det tidspunkt havde jeg mere eller mindre forladt det ynkelige skelet af en synops, jeg havde haft fra start. Altså fik jeg placeret et gammeldags slot et sted, hvor sådan et dårligt burde kunne stå oprejst (i kloakken).

Jeg er på nuværende tidspunkt 96.000 ord inde i romanen, den er snart længere end noget andet, jeg har skrevet, og allerede mere kompliceret, har flere twists og flere betydningsfulde og vigtige karakterer end nogen af mine tidligere romaner. Jeg er ikke sikker på, hvordan jeg skal afslutte den – jeg har et par ideer, men har endnu ikke bestemt mig. Hvor lang den bliver er jeg heller ikke klar over. 120 måske, men nok nærmere 150. Hvilket betyder et godt stykke arbejde endnu.

En ting kan jeg da sige. Jeg glæder mig til, at jeg bliver færdig og kan sætte mig ned og læse, hvad det er, jeg har fået rodet mig ud i. Indtil da forsøger jeg bare at nyde rutsjebaneturen.

Forventninger

Forventninger til november, nærmere bestemt. NaNoWriMo har jeg skrevet om så mange gange, og hvis nogen ikke kender til det, så tjek deres hjemmeside ud og husk at det endnu ikke er for sent at melde sig til vanviddet.

I skrivende stund er der ikke meget mere end fire dage og tretten timer (Gys!) til det starter, og jeg har stadig ikke styr på min første scene. Heller ikke mit plot. Jeg ved det kommer til at handle om aliens, mere specifikt en mand, der som dreng havde et traumatisk tilfælde af nærkontakt med dem, og nu finder sig selv bortført, alene og skræmt om bord på et stort og mørkt rumskib, omgivet af sære maskiner og skræppende lyde, der nægter at træde frem fra skyggerne.
Jeg har flere gange hoppet frem og tilbage mellem forskellige former for plots og ideer, har flere gange helt overvejet og haft lyst til at skrive noget i en helt anden genre. Det er der selvfølgelig stadig tid til, hvis jeg 11.59 den 31. oktober pludselig får lyst til et romantisk steampunk-eventyr eller en fjollet superhelte-satire. Indtil videre regner jeg dog med at holde mig til alien-ideen. Hvordan forløbet bliver, aner jeg ikke, det kommer november til at vise.
Skræmmende bliver det dog, det er jeg sikker på. Science fiction er det ikke i nogen udpræget grad, bare fordi der er rumvæsener med. Horror er mit fokus - derfor har jeg også forberedt en youtube-playlist med forskellig-artet uhyggelig, creepy og bevægende klaver- og violinmusik, en stor del fra Silent Hill spillenes eminente soundtracks.

Tredive dage, 50.000 ord. Kom bare an!