Året der gik, og året der kommer

Så er 2016 overstået, og vi skriver 2017 - et år som med garanti vil byde på mange spændende oplevelser og projekter for mit vedkommende. Men før vi kigger frem, så lad os da lige tage et kig tilbage - der er nemlig også sket rigtig meget i mit liv i 2016.

Skrivningen

I 2016 fik jeg skrevet to romaner. Først cyberpunk-noir-værket Syndfloden og Storbyen, der blev udtænkt, skrevet og redigeret på to måneder hen over foråret, en proces som jeg dokumenterede uge for uge på Skrivefidusen (her er hele playlisten, hvis du er nysgerrig). Jeg skrev romanen til Science Fiction Cirklens store romankonkurrence, og sørme om jeg ikke gik hen og vandt showet og fik den udgivet her til november. Det var stort! Jeg er selv ret glad for romanen, og det håber jeg også læserne bliver. Man behøver ikke være science fiction-fan for at få noget ud af den - i virkeligheden er det lige så meget en krimi og lige meget en samtidsroman om dagens Danmark (man ser jo som bekendt sandheden bedst på afstand).

I november fik jeg også skrevet en roman, nemlig efterfølgeren til min actionmættede steampunk-roman Transformationsmaskinen, som blev udgivet af Calibat i november. Her er tempoet sat lidt ned i forhold til action, til gengæld lærer man karaktererne lidt bedre at kende og ser flere egne af min fantasyverden Occitanien/Eire Nua. Nu skal den roman på redigeringsbordet, og så får vi se, hvad der sker derefter. 

Transformationsmaskinen blev i øvrigt min første romanudgivelse her fire år efter Oktoberland. Jeg er stadig vild med bogen og universet, anmelderne har taget rigtig godt imod den. Den har endnu ikke fået en lektørudtalelse, men det håber jeg på, så bibliotekerne også vil samle den op.

Og så til novelleantologierne, som jo længe har været min vante litterære legeplads. Det blev til tre styks i 2016: 

• Monster - udgivet af Kandor/Dreamlitt. 11 originale nye og rædselsvækkende monstre. Jeg skrev om en lille dreng og et stort træ - langsomt tempo, intet blod eller mord, i stedet en overvejelse over, hvad det vil sige at være død og levende - måske for evigt. 
• Sku ikke hunden på hårene - udgivet af Silhuet. 11 spændende noveller for unge, hver af dem baseret på et ordsprog. Min novelle hedder "Hvor ådslet er, der vil gribbene flokkes" og lærer unge drenge at ringe til politiet, hvis de ser et biluheld - i stedet for selv liiige at tage et kig på de døde/udøde passagerer ...
• Lidenskab og lysår - udgivet af SFC. Den årlige sci-fi-antologi, hvor jeg bidragede med en fyrtårnspassers dagbog langt ude i rummet, hvor hvide rumblæksprutter pludselig overtager fyrtårnet. Lige dele inspireret af Moby Dick, Beacon 23 (Hugh Howey), Lovecraft og det gamle radiodrama Three Skeleton Key. 

Sammen med diverse noveller, tror jeg, at jeg er kommet op på nogenlunde 200.000 ord i alt, hvilket vel egentlig er ganske rimeligt.

Arbejdet

2016 blev også året, hvor jeg sprængte universitetets trygge boble med en kandidatgrad i Kultur og Formidling i hånden og så skulle erobre arbejdsmarkedet. Efter et par besværlige måneder på dagpenge besluttede jeg at tage springet og etablere min egen selvstændige virksomhed. Den hedder Nikolaj Johansen - litterær blæksprutte, hvilket meget godt betegner, hvad jeg er så heldig at kunne arbejde på fuld tid med.

Det meste af arbejdstiden går med at oversætte bøger fra engelsk til dansk for forlaget HarperCollins. De udgiver blandt andet Harlequin-billigbøger, som jeg har oversat en håndfuld af. Plus et par mere udfordrende projekter, som kan findes rundt omkring i boghandler - blandt andet de flotte bag kulisserne-bøger om Fantastiske skabninger og hvor de findes, domestic noir-romanen Hendes sidste sommer af Anna Snoekstra, der udkommer et par dage, og Hidden Figures, en fortællende biografi om de sorte, kvindelige matematikere, som hjalp USA med at vinde rumkapløbet i 1960'erne. I disse dage sidder jeg med den næste roman af den skotske krimiforfatter Stuart MacBride og morer mig med at finde på oversættelser til fornærmelser som "tosspot" "fiddler" og "bum-weasel."

Derudover har jeg afholdt et par poetry slam workshops, været ude at holde skoleforedrag som forfatter og arbejdet som redaktør på Katja Bergers episke fantasy-roman De 7 Synder. Og jeg har optrådt med Virga på Brønderslev Forfatterskole (et dejligt gensyn), Spirefestival, Posten i Odense og flere andre steder.

Læsningen

Jeg har læst mange gode bøger i 2016 - men måske ikke så mange, som jeg gerne ville. Jeg havde sat min Goodreads-challenge til 25 bøger, hvilket jeg også nåede op over. Et par højdepunkter og anbefalinger, hvis du skulle mange inspiration: David Vann, Goat Mountain, en rørende og barsk amerikansk fortælling om jagt, død, fædre og sønner. Patrick Ness, Monster, bare en smuk fortælling og en smuk bog. Hugh Howey, Beacon 23, handlingsmættet science fiction med nogle interessante perspektiver. Og så selvfølgelig Tolkien og de to første bind af Ringenes Herre, som jeg endelig fik kastet mig over. Og helt ærligt, folk gør dem meget længere og kedeligere, end de egentlig er. Derudover vil jeg også nævne Charlie Schneiders De dødes nat, der er en ny dansk gamebook/spilbog, som jeg nu skal læse for tredje gang (det går stærkt), så jeg forhåbentlig kan slippe ud af den zombieforpestede by. Netop den genre så jeg gerne fik en opblomstring - også fordi jeg selv har flere ideer til fortællinger, hvor læseren får lov at spille en større rolle og selv udforske plottet og universet. Og nu vi snakker genre-eksperimenter, vil jeg da også anbefale A. Silvestris sms-novelle Kolde Facts, som bryder den narrative norm ved ikke at præsentere en lineær fortælling, men i stedet nære en stigende fornemmelse af ubehag hos læseren. Til sidst har man slet ikke lyst til at åbne sms'erne på grund af deres modbydelighed, men selvfølgelig gør man det alligevel.

I forgårs efterspurgte jeg også nye læsetips på min Facebookside og fik en god bunke forslag. Jeg har fået samlet en læseliste for 2017, men den vil jeg præsentere i et kommende indlæg.

Fremtiden

Og hvad venter så i 2017? Jo, jeg har et par romaner, jeg gerne vil have redigeret, så de kan komme på forlagsrunde. Jeg har en roman og en kortroman, jeg gerne vil skrive, førnævnte spilbogs-projekt, jeg gerne vil arbejde videre med, og mon ikke der også bliver skrevet en god bunke noveller? Sidst i marts har jeg fået bevilliget en uges ophold på forfatterrefugiet Hald Hovedgaard, hvilket jeg virkelig ser frem til. Og så har vi i spoken word-bandet Virga planer om at få indspillet og udgivet et par numre og komme ud og optræde noget mere. 

Så blev årets opsummering alligevel halvlang. Tak til dig, hvis du har læst med og fulgt mig og mine skriverier i løbet af året. Det har været en fornøjelse - og fremtiden byder på meget mere.

Godt nytår!

Skriveworkshop i horror

Er du en ung, spirende forfatter med interesse for horrorgenren? Eller kender du en, som er? Så er dette tilbud noget for dig.
I weekenden d. 31. oktober og 1. november underviser jeg i kreativ skrivning til en talentcamp med fokus på horror arrangeret af de gode folk fra http://bookeater.dk/ - Book Eater Convention.
Det bliver to dage fyldt med blodige og rædselsvækkende oplæg om genren, hvor jeg vil præsentere nogle af de bedste gysere gennem historien både fra film og litteratur, fra Lovecraft og Poe til King, fra zombier til vampyrer og umenneskelige monstre. Jeg har allerede fundet på flere uhyggelige skriveøvelser, der skal afprøve det kreative talent, og som vi kommer til at diskutere og dissekere for at finde ud af, hvad der virker, og hvad der ikke gør - hvordan man bedst får læserens nakkehår til at rejse sig.

Jeg læser op fra en gysernovelle til Spoken Word Festival

Det foregår på den lille bogcafe StudieStuen i Odense (halloween-pyntet til lejligheden) fra 10-15 lørdag og søndag. Prisen for to hele dages undervisning, skrivning er kun 50 kroner, og så er det inklusive frokost begge dage. Billigere kan det næsten ikke gøres.

Tilmelding er lige her!

Jeg har selv været på utallige skriveworkshops gennem tiden både som barn, teenager og lidt ældre, og jeg kender værdien af at dedikere sin tid og energi til at skrive på denne måde, og ikke mindst værdien af at møde andre unge med samme interesse og få lejlighed til både at vise frem og diskutere det, som man skriver. Det giver tips og tricks, men lige så vigtigt giver det god energi, inspiration og motivation til at blive ved med at skrive og hele tiden udvikle sig selv.
Kom og vær med!

Bogliste 2011

Første indlæg i det nye år bliver forudsigeligt nok et tilbageblik. Ikke på, hvad jeg har skrevet, men hvad jeg har læst. Without further ado:

Alighieri, Dante: Den Guddommelige Komedie

Austen, Jane: Pride and Prejudice

Auster, Paul: Brooklyn Dårskab

Baudelaire, Charles: Les Fleurs du Mal

Beaumarchais: Barberen fra Sevilla

Bradbury, Ray: The Illustrated Man

Brecht, Bertolt: Mahagonny

Carver, Raymond: What We Talk About when We Talk About Love

Cervantes, Miguel de: Den Sindrige Ridder don Quixote de la Mancha

Ch’eng-en, Wu: Monkey

Christensen, Inger: Sommerfugledalen

Christine, Leonora: Jammers Minde

Defoe, Daniel: Robinson Crusoe

Döblin, Alfred: Berlin Alexanderplatz

Donne, John: Songs and Sonnets

Dostojevskij, Fjodor: Idioten

Fitzgerald, F. Scott: The Great Gatsby

Franklin, Benjamin: Autobiography

Genet, Jean: Tyvens Dagbog

Hemingway, Ernest: Og Solen går sin Gang

Homer: Odysséen

Horváth, Ödön von: Gudløs Ungdom

Lethem, Jonathan: Chronic City; Ensomhedens Fæstning

London, Jack: Når Naturen Kalder

Lovecraft, H. P.: At the Mountains of Madness

Luther, Martin: Psalmer og aandelige Sange

Melville, Herman: Moby Dick

Molière, Jean-Baptiste Poquelin: Misantropen

More, Thomas: Utopia

Racine, Jean: Fædra

Reslow, Christian: Miraklets Fald

Sade, Marquis de: Justine

Saint-Exupéry, Antoine de: Le Petit Prince; Krigsflyver

Shakespeare, William: The Tempest

Shaw, George Bernard: Widower’s Houses

Songling, Pu: Strange Tales from a Chinese Studio

Verne, Jules: 20.000 Leagues Under the Sea

Voltaire: Candide

Vonnegut, Kurt: Hocus Pocus

Walpole, Horace: The Castle of Otranto

Willman, Jonas: Mutagen 

41 bøger står på listen, omtrent halvdelen er vel litteraturstudierelaterede. Af disse vil jeg især fremhæve Melvilles Moby Dick som et helt igennem fantastisk værk, great i alle betydninger. I samme kategori, store, detaljerede, eventyrlige, nautiske romaner ligger også Jules Vernes sci-fi klassiker En Verdensomsejling under havet, som var en af de første bøger, jeg læste på min Kindle.

To bøger blev læst ved en swimming pool under en varm sol, The Great Gatsby, som jeg ikke rigtig kunne begejstres over, og Hemingways Og Solen går sin Gang, som var en omvendt, dejlig læseoplevelse. 

Jonathan Lethem gav mig så to sære storbyromaner - jeg anmeldte Ensomhedens Fæstning meget positivt i starten af året, og Chronic City kan også anbefales, omend den ikke har samme format. 

2011 var også et Lovecraft-år. Udover At the Mountains of Madness på listen fik jeg læst et væld af hans mindre kendte horrornoveller i sommerferien. Det var også derigennem, at jeg opdagede resten af Cthulhu-mythos-slænget og fik læst et par noveller af Robert E. Howard.

Klassisk kinesisk litteratur blev der plads til i form af den springende, eventyrlige Monkey skrevet af Wu Ch'eng-en i femtenhundredetallet, samt en serie sære, magiske kortere fortællinger af Pu Songling fra syttenhundredetallet. Sidsnævnte drog jeg også inspiration fra, da jeg begik en litterær sampling-novelle af et af hans eventyr, som var ret interessant at skrive. 

Endelig kom også Kurt Vonnegut på min liste, egentlig ved lidt af et tilfælde. Jeg har længe haft kig på ham og planlægger også at læse hovedværket Slaughterhose-Five i dette nye år. En dag på biblioteket satte jeg mig så mere eller mindre tilfældigt ned lige ved siden af en reol og fandt det tragikomiske og højt humoristiske fiktive memoir Hocus Pocus, som bestemt har sat ild i iveren for at læse mere af Vonnegut. 

Læseåret 2011 er endnu ikke fastlagt. Givetvis vil det byde på endnu en omgang klassikere yet to be determined. I øjeblikket er jeg højst usædvanlig for mig i gang med to bøger, begge novellesamlinger, Italo Calvinos Kosmikomiske Historier og Tim O'Briens Vietnamskildringer The Things They Carried, og hidtil er de begge særdeles gribende læseoplevelser, dog på to meget forskellige måder. 

Forslag til fremtidig læsning modtages naturligvis med kyshånd. 

Glædeligt nytår og godt læseår!

Nyt fra redigeringsrummet

Der har været stille her på bloggen i længere tid end normalt, men jeg har også haft mere end normalt at foretage mig.
Dels har studierne igen møvet sig vej ind i min kalender, og dels, måske mere betydningsfuldt, har jeg haft gang i et ambitiøst romanredigeringsprojekt. Det handler ikke om Transformationsmaskinen, det steampunk-eventyr, jeg beskrev i sidste post, men en dark fantasy/horror-roman fra sidste år, som nu for alvor er kommet under kniven.
Hidtil har min redigeringsproces ikke været særlig gennemgående. Stavefejl, grammatik, naturligvis. Den enkelte spøjse, sproglige formulering. Måske endda tilføjelse og sletning af hele afsnit, men så heller ikke meget mere. Men nu måtte der altså ske noget!
 Flere karakterer har fået mere dybde, mere scenetid, løse ender er blevet bundet sammen og forklaret, en forvirrende slutning er blevet knap så forvirrende og jeg har kigget dybt i historiebøger, statistikker og på hjemmesider til research og realisme. Alt dette har været ekstra skrivning (og en smule redigering af det allerede skrevne), og jeg skal først nu til at læse det hele igennem og se, om de mange tilføjelser giver mening og hvis ikke, så finde en måde at få dem til at give mening. Blive sammenhængende.

Oven i det har jeg også skulle tænke på diverse novellekonkurrencer, dels sci-fi-julekonkurrencen og dels en kort novelle til universitetsbladet med fuldstændigt frit emne. Det syntes jeg var en smule overvældende, da jeg først læste det, men det gav mig mulighed for at skrive og gøre færdig en historie, som jeg har haft i hovedet i lang tid og på papiret i forskellige variationer. Det var en god undskyldning/motivation til at få den skrevet - om den er blevet noget ved, får jeg så at se senere.

Og til sidst vil jeg præsentere noget lidt andet og noget som burde have dukket op her på bloggen langt tidligere. Movie Maker og Youtube gav mig problemer sidst jeg prøvede, men denne gang gik det bedre. I sommerferien hyggede jeg mig blandt andet med at læse en masse Lovecraft (som de kvikke måske bemærkede) og såmænd også med at oversætte et par af hans noveller. Og mon ikke jeg så også skulle prøve at indtale en af dem? Jo, det tror jeg nok, og det blev Randolph Carters Erklæring, originalt skrevet og udgivet i 1919. Enjoy!

Læste Roosevelt også Lovecraft?

”The oldest and strongest emotion of mankind is fear, and the oldest and strongest kind of fear is fear of the unknown.”

Sådan skrev Howard Philips Lovecraft i sit essay ”Supernatural Horror in Literature” fra 1927, og i hans mange frygtindgydende noveller og historier skorter det ikke med eksempler på denne filosofi. Hovedpersoner bliver vanvittige i skræmmende antal, på grund af deres evindelige og destruktive nysgerrighed og interesse i de mange navnløse rædsler, der lurer i universets mørke dybder.

Alt dette er velkendt og blevet gentaget mange gange. Men hvem var klar over, at også USAs længst siddende præsident, Franklin Delano Roosevelt havde læst Lovecraft, da han holdt sin berømte åbningstale til nationen i 1933?

”First of all, let me assert my firm belief that the only thing we have to fear is fear itself—nameless, unreasoning, unjustified terror which paralyzes needed efforts to convert retreat into advance. In every dark hour of our national life a leadership of frankness and vigor has met with that understanding and support of the people themselves which is essential to victory.”

Inspirationen fra Lovecrafts terminologiske rædselskabinet er tydelig i Rossevelts første sætninger, men han bløder det naturligvis op med en uundgåelig optimisme, der skal berolige den trykkede og skræmte befolkning: det er muligt at sejre over ondskaben med en stærk leder og et stærkt folk. Vi må have håb for fremtiden:

”The money changers have fled from their high seats in the temple of our civilization. We may now restore that temple to the ancient truths.”

Se det lyder interessant! Vores civilisations tempels ældgamle sandheder skal genoprettes. Spørgsmålet er dog, hvad han mener med dette? Er det menneskehedens sandheder og civilisation, eller er det et meget ældre og mere frygtindgydende samfund, han hentyder til? Money changers er måske ikke andet end en kløgtig eufemisme...

”These dark days will be worth all they cost us if they teach us that our true destiny is not to be ministered unto but to minister to ourselves and to our fellow men.”

Aner man her et opgør med Lovecrafts kosmiske, pessimistiske kynisme? Roosevelt syntes igen at udtrykke den tro, at menneskeheden kan frigøre sig Cthulhus evige greb, frigøre sig fra jordens mørke fortid, hvor shoggoths løb frit. Han må naturligvis tage hensyn til sine uvidende vælgere, der desperat ønsker fremgang, men er han virkelig så naiv at tro, at det overhovedet gør nogen forskel, hvilken regering og hvilket samfund vi opbygger?

”Finally, in our progress toward a resumption of work we require two safeguards against a return of the evils of the old order.”

Det ser ud til at være tilfældet. Og hvilket middel anbefaler den nyligt valgte præsident så som det bedste middel til at undgå Cthulhus genkomst?

”Strict supervision of all banking and credits and investments; and provision for an adequate but sound currency.”

Det kan virke som et antiklimaks. Bankpakker? Er det virkelig alt?

Men det er det selvfølgelig ikke. Som allerede mere end antydet lurer der dybere og mere singulære grusomheder under al finanssnakken.

Men det kan jo også være, at indflydelsen er gået den anden vej, for Lovecraft var faktisk en af de mange amerikanere, der stemte på Roosevelt.

Er Cthulhu og de gamle guder i virkeligheden blot Lovecrafts kreative afbildning af USA's skrantende økonomiske situation? Repræsenterer R'lyehs rædsler (som første gang blev nævnt i Call of Cthulhu 1928, blot et år før krakket) rent faktisk kaosset på Wall Street, et ufatteligt system, som overvælder almindelige mennesker med sin kompleksitet og vidtrækkende betydning for deres dagligdag og deres usikre fremtid? Et monster, der truer med at opsluge dem?

Måske er det derfor Lovecraft vedbliver at være populær år efter år – verden bliver ved med at gå af helvede til. Jeg spår i hvert fald et helt nyt fortolkningsområde for Lovecraft-studerende i fremtiden...

At the Mountains of Madness

At the Mountains of Madness

Af H. P. Lovecraft

Lovecraft fortæller i Mountains of Madness (1936), som Poe gjorde det i Arthur Gordon Pym  (1838) om en ekspedition til Antarktis, den mystisk dragende, uopdagede del af jorden. Det er en kort roman, men en af den klassiske horrorforfatters mest betydelige værker, da den præsenterer læseren for både en rystende, gyselig læseoplevelse og et detaljerigt indblik i hans kosmiske rædselsunivers kendt som The Cthulhu Mythos.

”I am forced into speech because men of science have refused to follow my advice without knowing why. It is altogether against my will that I tell my reasons for opposing this contemplated invasion of the antarctic (…) And I am the more reluctant because my warning may be in vain.”

Forskerholdet sendt ud fra Miskatonic University rejste ud for at kortlægge Jordens geologiske og biologiske forhistoriske tid mere detaljeret ved hjælp af isboringer, jordprøver og bestemmelser af fossiler, men ender med at finde noget mere frygteligt i jordens fjerneste egne.

Sædvanligvis kan horror godt, hvis det onde bliver for detaljeret, miste noget af sin kant, miste noget af den fremmedhed, som karakteriserer det mest skræmmende. Dette er dog ikke tilfældet hos Lovecraft, for på trods af, at han beskriver ekspeditionens fund i en detaljegrad, der kan næsten kan være kvælende og søvndyssende, hvis man ikke fordyber sig i læsningen, virker det ikke ligegyldigt, mindre betydningsfuldt eller skræmmende. Måske fordi det ikke er blodige rædsler eller voldshandlinger, han beskriver, men netop noget der er fremmed og mystisk for selve menneskeheden og jordens liv, som vi kender det – og noget, der medfører nogle ubehagelige konsekvenser, der bliver udforsket i hovedpersonens tanker. Holdet kan drage de konklusioner af deres opdagelser, at Jorden og mennesket ikke blev skabt naturligt, men af kosmiske og almægtige, ufattelige (i ordets egentlige forstand) væsener, der ikke kunne være mere ligeglade med menneskets eksistens. Selv i den religiøse tankegang om en gammeltestamentelig Gud, modtager ”onde” mennesker opmærksomhed i kraft af dommen til evig straf i Helvede – den slags er ingen steder at finde hos Lovecraft, der i sin kosmiske rædselsfiktion udtrykker den holdning, at mennesket blev skabt ved et rent tilfælde, og at vores liv derfor både er menings- og betydningsløst. Dette verdenssyn bliver videregivet effektivt i fortællingen, og den eksistentielle rædsel, det fremvækker, virker ganske betydningsfuld i romanens univers.

Lovecraft er på grund af sin omstændelige og komplicerede stil bestemt ikke for alle, men han er en klassiker i horrorlitteraturen og det med rette. Historien om hvordan hans samtidige videreførte og udbyggede Cthulhu og de gamle guders univers er velkendt og selv i dag, halvfems år efter de første noveller blev skrevet udgives Lovecraft-inspirerede antologier (og i Danmark, endda).

Hvis man ikke er bekendt med Lovecraft og hans univers i forvejen, vil Mountains of Madness måske være en for stor mundfuld. I det tilfælde kan anbefales en af de klassiske noveller Call of Cthulhu eller den korte Statement of Randolph Carter der ligger uden for den kosmiske horror, men stadig er gennemsyret af de unævnelige, ubeskrivelige rædsler, som Lovecraft gennemgående arbejder med.

Lovecrafts bedste fortællinger kan findes i bl.a. denne smukke udgave som på det seneste er blevet min absolutte yndlingsbog. Lovecrafts værker giver både rædselsvækkende læseoplevelser og stof til eftertanke og er helt bestemt værd at bruge lidt tid på at gøre sig bekendt med.