Radiodrama

I sidste uge var jeg på Vallekilde Højskole, hvor jeg blev introduceret til den spændende verden af radioproduktion, og mere specifikt radiodrama. Sammen med resten af den fem mand store drama-redaktion på kurset brugte jeg de sidste fire dage på at skrive, indspille og sammenklippe tre episoder af en gyserføljeton. De var ikke mere end seks-otte minutter hver, men alligevel arbejdede vi stort set uafbrudt fra opvågnen til søvnfalden hver dag.
At skrive og producere til radioen er anderledes end at skrive til papiret, har jeg så fundet ud af, og det på mange sjove måder. Man kan tillade sig at gentage sig selv, være lidt mere eksplicit, men man kan dårligt tillade sig at antyde pointer, fordi man ofte har så kort tid, og lytteren ikke har mulighed for at gå tilbage i teksten. Fortællerstemmen er et kapitel for sig selv, det kan aldrig komme til at spille så stor en rolle som på papiret - i virkeligheden er radiodrama nærmere at sammenligne med teater end med skrevne historier.
Og lydene, det er jo det centrale. Lydene må fortælle så meget som muligt, og ideelt skal de erstatte fortælleren, sætte scenen og skabe billeder i lytterens hoved. Mas, kvas, bump, splat - og så videre ...

Vores produktion fra højskolen bliver muligvis lagt ud på nettet engang i fremtiden, og så vil jeg naturligvis linke til den, men indtil da vil jeg præsentere en soloproduktion, som jeg har arbejdet med i løbet af de sidste par dage. Der er ikke tale om et decideret radiodrama, men i stedet en lydlig dramatisering af en af mine egne noveller, nemlig den postapokalyptiske zombie-kærlighedshistorie, Strålende Lys, Udstrakt Verden.
Enjoy!

Radio og romanredigering

Det er, hvad jeg lige i øjeblikket bruger min sommerferie på.

Jeg har for nylig fået øjnene op for radiodramatik af den pulpede slags, som amerikanerne producerede omkring 1940'erne. Dengang kunne man i radioen høre ugentlige udsendelser med horror, fantasy, sci-fi og spænding i shows som Suspense, Lights Out, Quiet Please og adskillige andre. Kvaliteten af disse halvtimes dramatiserede fortællinger kan være en smule svingende - nogle shows havde kun en enkelt forfatter/instruktør til at skrive nyt, originalt materiale hver uge - men der er også virkelig nogle perler imellem.
Jeg vil særligt nævne The Thing on the Fourble Board fra Lights Out, 1948, som virkelig er noget af det mest ubehageligt gyselige, jeg har oplevet.
Også The House on Cypress Canyon fra Suspense, 1946 er en lytter værd. Måske lidt mere traditionel og knap så virkelig uhyggelig, men stadig en rigtig god fortælling.
Hvis man er til den slags, så er der bogstaveligt talt tusindvis af udsendelser tilgængelige på Internet Archive, som man kan gå på opdagelse i.
Lydkvaliteten er charmerende skrattet, nogle shows mere end andre, men man vænner sig til det.

Og hvad ellers? Ja, romanredigering er hvad ellers. Hverken horror eller fantasy, denne gang, faktisk så langt fra det, som det man nok kan komme. Jeg tøver med at sige noget mere "litterært" fordi mit budskab som forfatter hverken bliver ringere eller bedre af zombier eller realisme, men bare anderledes, og leveret på den måde, der passer det bedst. Så her prøver jeg altså noget andet. Og jeg bryder mig godt om det.

God sommer til alle!