Syndfloden og Storbyen

... er titlen på den roman, jeg er ved at skrive.

Som bekendt arbejder jeg under den deadline, der hedder 1. maj, ikke bare for at skrive romanen færdig, men for at have den i en redigeret og nogenlunde færdig tilstand, der er klar til at blive læst af andre. Om den også bliver i stand til at vinde Science Fiction Cirklens konkurrence er et meget åbent spørgsmål, men uanset hvad er det en interessant udfordring for mig.
Jeg er vant til at skrive hurtigt og koncentreret i kortere perioder - det har jeg lært gennem mangen en NaNoWriMo, men det har altid været med den underforståede accept, at der ville være god tid til redigering bagefter også - og som regel også med noget mere planlægning, før jeg begyndte at skrive.
Det har der ikke været tid til denne gang, hvilket betyder, at jeg planlægger, mens jeg skriver, at scener opstår organisk, og det samme gør en del af plottets udvikling. Jeg ved naturligvis, hvor jeg gerne vil ende (for de fleste af karakterernes vedkommende), men vejen derhen er stadig åben for nye udviklinger - en spændende proces. Så sent som i dag troede jeg et øjeblik, at jeg var ved at skrive mig ind i et hjørne, men så tænkte jeg konsekvenserne af scenen igennem, og de kunne fint passe sammen med resten, så nu har jeg et lidt fastere greb om slutningen.

Jeg når i disse dage til et af de punkter i plottet, som jeg har set frem til lige fra dag et - en konfrontation, en afsløring, et punkt hvorfra konflikterne kun kan eskalere. Jeg troede, at det skulle komme omkring halvvejs, men det endte med at komme lidt senere hen mod slutningen. Spændingen er blevet godt bygget op, og jeg glæder mig til at se, hvordan det hele kommer til at spille.
Min fornemmelse for, hvor god en roman er, skifter som regel fra dag til dag, mens jeg skriver, og selvom der har været sortsynede dage, så har jeg generelt et positivt syn på det her manuskript.

Status på romanen er, at de otte episoder er mere eller mindre lagt fast (nu har de hver især fået titler!), og jeg er midt i at skrive den sjette. Her er, hvad jeg har skrevet i dag:

Og her er, hvad jeg skrevet i år:

Total antal skrevne ord: 88.500

Husk, at du kan følge med i den daglige skrivning her på Facebook

Få succes som forfatter (Heinleins fem regler)

For et par uger siden faldt jeg over fem regler, som forfatteren Robert Heinlein formulerede tilbage i 1947. Forretningsregler for forfattere, kan man kalde dem. Det er ikke skrivetips, men derimod et praksissæt, som overordnet fortæller dig, hvordan du får succes som forfatter.
De regler præsenterer jeg her:

Nr. 1: Du skal skrive.

Det er nærmest selvindlysende. Selvfølgelig skal du skrive. Og de dårlige undskyldninger om manglende tid, inspiration, osv, de kan ryge direkte i skralderen.

Nr. 2: Du skal blive færdig med det, du skriver.

For alle produktive mennesker gælder det, at de ikke bruger tid på noget, som ikke kan sælges eller har nogen nytte. Ufærdige tekster har meget begrænset nytte. Selvfølgelig er alt skriveri en god øvelse, som gør dig en bedre forfatter, men man lærer meget af at tvinge sig selv til at skrive ens historier færdige, hvad enten det er noveller eller romaner - struktur, disciplin, osv.

Nr. 3: Du må ikke revidere (med mindre din redaktør beordrer det)

Denne her regel gælder mere i ånden end i bogstavet. Du må gerne revidere, redigere og omskrive, men husk på ånden, og husk, at ingen forfatter nogensinde føler sig fuldstændig færdig med et værk. Der er altid ting at arbejde videre med, men på et tidspunkt skal man lære at lægge historien fra sig. Man skal skrive slut og så tage det alvorligt.

Nr. 4: Du skal sende dine værker på markedet.

Hvis du vil tjene på at være forfatter - eller hvis du bare gerne vil have læsere - så er der ingen vej udenom at tage skridtet mod offentliggørelse, enten via forlag, selvudgivelse eller nettet. Det er den eneste vej frem.

Nr. 5: Du skal blive ved med at sende ud, indtil nogen accepterer det.

Forfattere som Heinlein var nogle standhaftige starutter, og havde de først skrevet en novelle færdig, cirkulerede de den rundt til magasiner, antologier og forlag lige så lang tid, som det tog dem at blive antaget.

Essensen af disse råd er simpelthen at være standhaftig og aldrig give op, aldrig slække på disciplinen, ikke i forhold til at skrive og ikke i forhold til at sælge det, man skriver.

Kan du bruge de råd til noget?

Som en ekstra motivation - for mig selv og forhåbentlig også for andre - har jeg besluttet mig for at offentliggøre mængden af mit eget skriveri hver uge.

Total antal ord i år: 33.947

Status på 2015

Så er vi nået til vejs ende i endnu et kalenderår, og jeg tænkte at benytte lejligheden til at tage et lille vu over alt, hvad jeg har lavet som forfatter i de sidste tolv måneder.

Så uden yderligere introduktion kommer her mit skriveår i genrer og tal:

Digte/slams/lyriske tekster
12 færdige (og sikkert nogle, jeg har glemt). Ca. 5.000 ord

Flash fiction
4 færdige, horror. Ca. 3.000 ord.

Noveller:
19 færdige, diverse genrer, Ca. 60.000 ord

Romaner:
1 færdig, horror. Ca. 50.000 ord
1 redigeret/gennemskrevet

Selv har jeg lidt større forhåbninger for 2016 - i forhold til hvor meget tid jeg synes jeg har haft til at skrive, kunne jeg godt have skrevet mere. Det kan man selvfølgelig altid sige, men jeg håber og tror på, at jeg kan blive mere struktureret omkring skriveriet næste år.
Men jeg har naturligvis også lavet andet end at skrive. Jeg har lanceret youtubekanalen SKRIVEFIDUSEN hvor jeg har produceret 13 videoer med gode råd til spirende forfattere.
Jeg har ikke været med i nogen novelleantologier i år (det er vist første gang i mange år), men jeg vender stærkt tilbage næste år, da jeg har fået en novelle antaget til en kommende samling fra det nye forlag Silhuet.
Jeg har igen været med i en teaterproduktion med det Skrå Teater og Teater Momentum som spoken word-kunstner, forestillingen "På skråplan"
Og ikke mindst har jeg været ude at optræde en hel masse med Virga, mit musikalske spoken word-projekt. Vi har optrådt hele to gange i Odense Koncerthus, haft en egen koncert i Uteater Odense, samt spillet masser af andre små steder og gået i studiet for at optage tre numre. Det vil jeg gerne fortsætte med!

Det var alt for denne gang og dette år, jeg håber, du vil følge med til næste år også

Jeg interviewede A. Silvestri

I sidste weekend læste jeg op til et uhyggeligt julearrangement i Odense - Gotisk Jul - sammen med A. Silvestri, en yderst produktiv forfatter inden for både fantastik og realisme, og en hvis navn jeg for mange år siden hurtigt lagde mærke til, fordi vi begyndte at optræde i de samme antologier.
Jeg benyttede lejligheden til at lave et lille interview med ham til Skrivefidusen. Lige fra starten havde jeg en ambition om at inkludere forfatterinterviews fra tid til anden, og det her så det første af slagsen. Vi diskuterer om begrebet genre overhovedet har nogen betydning, hvad forskellen mellem gys og horror er, og han fortæller lidt om sin egen arbejdsproces med både noveller og romaner:

Jeg har tit fået dårlig samvittighed, når jeg har besøgt A. Silvestris blog. Hvorfor? Fordi han altid syntes at have gang i noget, fordi han hver eneste måned konsistent kan producere nye noveller og romanfremskridt. Jeg fandt netop et dokument frem, som jeg har lavet de sidste tre år. "Skriveåret 2015" hedder det, og der kunne jeg se, at jeg har skrevet en roman i år og redigeret en anden. Det er som det plejer, og det er jeg meget tilfreds med. Jeg har fået skrevet et par noveller og en hel del kortere tekster - poetry slams og digte til mit band Virga). Det adskiller sig ikke nævneværdigt fra de to sidste par år, kan jeg se, alligevel føler jeg, at jeg kunne gøre det bedre. Jeg havde et nytårsforsæt om at skrive hver dag, bare en smule, og det indrømmer jeg, at jeg ikke har fået gjort - selvom jeg de to sidste måneder rent faktisk har fået taget mig mere sammen. Netop nu er jeg også ved at lægge sidste hånd på en novelle til Kandors konkurrence, der kalder på hjertevarme historier om det første møde med kærligheden. Det er længe siden jeg har skrevet den slags, men det var såmænd en ganske sjov øvelse, og novellen er jeg også blevet helt tilfreds med.
Men det var en lille tangent, og der skal nok komme en proper statusopdatering på mit skriveår i slutningen af december eller starten af januar.
Indtil da må I alle sammen have en glædelig jul!

Skrivefidusen: Fortælleperspektiver

Det er blevet weekend endnu en gang, hvilket betyder, at jeg uploadede en splitterny Skrivefidus i går. Denne gang handler det om fortælleperspektiver, og jeg snakker om fordelene og ulemperne ved første person, anden person og tredje person, altså jeg, du og han/hun.

Kort fortalt er jeg-fortælleren den mest intime, hverdagslige fortællestil, der lader forfatteren karakterisere fortælleren gennem ordvalg og beskrivelser samtidig med at plottet skrider frem. Det giver også mulighed for at lege med upålidelige fortællere, hvilket kan tilføje et spændende tvist til historien.

Tredjepersonsfortælleren er mere smidig og fleksibel, kan springe friere i tid og sted og beskrive både handlinger, steder og tanker, afhængigt af om det er en indre eller ydre fortæller. 

Den sjældne du-fortæller kan virke intimiderende på mange, distancerende og påståelig, fordi den virker så privat og grænseoverskridende, samtidig med at der er stor risiko for at bryde den fjerde væg med konstante læserhenvendelser. Man ser oftest du-formen i brev-romaner og lignende, hvor du-personen er en karakter med et forhold til den egentlige fortæller.

Denne uges skrivefidus er at skrive en scene med to personer, hvor den ene har en hemmelighed for den anden. Skriv først scenen med en alvidende tredjepersonsfortæller, så læseren får indblik i hemmeligheden. Skriv så den samme scene endnu en gang, men med en jeg-fortæller, så læseren skal gætte sig til, hvad der foregår gennem kropssprog, personbeskrivelser og dialog.

God skrivning!

PS: I NaNoWriMo-nyheder har jeg skrevet knap 27.000 ord, slået ihjel, startet brande og skabt masser af paranoia. Så alt er godt!

Kan du skrive en roman på 30 dage?

... er titlen på den nye Skrivefidus, som du kan se lige her:

Anledningen er naturligvis, at i overmorgen er det d. 1. november, hvilket betyder starten på NaNoWriMo, årets månedlange, gale skriveproces, hvor jeg går fra ikke at have en roman til at have en roman.
Hvis du aldrig har hørt om Nano før (usandsynligt, tænker jeg, hvis du læser dette), så kan du få en introduktion i videoen ovenfor. Og har du hørt om det, så håber jeg også, at du glæder dig. Jeg sidder i hvert fald klar her ved mit skrivebord med en opslagstavle fyldt med sedler, dramatiske scener og plot points. I november skal der nok også blive fyldt lidt ekstra kaffe på kanden, og der skal tilbringes ekstra timer i Scrivener. Nano er efterhånden blevet en regulær højtid for mig, og selvom jeg ikke har hele plottet klar til min roman - en overnaturlig slasher af en gyser - så glæder jeg mig som et lille barn til at begynde at skrive og se, hvor den fører mig hen!

Skrivefidusen: Ny Youtube-serie om skrivehåndværket

Har du lyst til at blive bedre til at skrive?
Selvfølgelig, hvem har ikke det! Derfor har jeg startet en ny serie på Youtube, hvor jeg hver fredag kommer med tips og tricks, gode råd, anbefalinger og skriveøvelser, så du kan udvikle dit forfatterskab.
I den første video gennemgik jeg gyserens litteraturhistorie og talte lidt om, hvordan den bør opfattes som en følelse nærmere end en genre. I denne uge giver jeg tre gode råd til, hvordan man skriver en god gyser:

Følg meget gerne med på Youtube ved at abonnere, hvis du kunne lide denne her video og gerne vil se flere.

I videoen taler jeg om, hvordan man skriver de mest troværdige karakterer, de mest spændende settings og de mest dybt skræmmende monstre. Der er gode råd at hente, hvis du skriver horror og gys, men også hvis du skriver alt muligt andet og bare vil skyde lidt gys ind i din fortælling. Videoen her er også en lille forsmag på min horror-workshop i Odense, som er om bare en uge. Du kan stadig nå at tilmelde dig (men vær hurtig!) lige her: https://www.odensebib.dk/arrangementer/bookeaters-convention-talentcamphorror-skriveworkshop-med-nikolaj-johansen

Det var det for denne gang - god skrivning!

Skriveworkshop i horror

Er du en ung, spirende forfatter med interesse for horrorgenren? Eller kender du en, som er? Så er dette tilbud noget for dig.
I weekenden d. 31. oktober og 1. november underviser jeg i kreativ skrivning til en talentcamp med fokus på horror arrangeret af de gode folk fra http://bookeater.dk/ - Book Eater Convention.
Det bliver to dage fyldt med blodige og rædselsvækkende oplæg om genren, hvor jeg vil præsentere nogle af de bedste gysere gennem historien både fra film og litteratur, fra Lovecraft og Poe til King, fra zombier til vampyrer og umenneskelige monstre. Jeg har allerede fundet på flere uhyggelige skriveøvelser, der skal afprøve det kreative talent, og som vi kommer til at diskutere og dissekere for at finde ud af, hvad der virker, og hvad der ikke gør - hvordan man bedst får læserens nakkehår til at rejse sig.

Jeg læser op fra en gysernovelle til Spoken Word Festival

Det foregår på den lille bogcafe StudieStuen i Odense (halloween-pyntet til lejligheden) fra 10-15 lørdag og søndag. Prisen for to hele dages undervisning, skrivning er kun 50 kroner, og så er det inklusive frokost begge dage. Billigere kan det næsten ikke gøres.

Tilmelding er lige her!

Jeg har selv været på utallige skriveworkshops gennem tiden både som barn, teenager og lidt ældre, og jeg kender værdien af at dedikere sin tid og energi til at skrive på denne måde, og ikke mindst værdien af at møde andre unge med samme interesse og få lejlighed til både at vise frem og diskutere det, som man skriver. Det giver tips og tricks, men lige så vigtigt giver det god energi, inspiration og motivation til at blive ved med at skrive og hele tiden udvikle sig selv.
Kom og vær med!

Apokalyptisk online-udgivelse

I går fik jeg en god ide. Jeg er ret optaget af bøgers materialitet og den digitale transformation, mediernes betydning for skriften og litteraturen og alt den slags. Så jeg sad med min skrivemaskine og funderede over, hvordan det ændrer på sproget og tankerne at skrive, ikke i hånden, men spytte ordene ud gennem en maskine, hvor mekanisk det virker og samtidig hvor voldsomt det virker. På computeren kan du trykke lige så forsigtigt eller lige så hårdt på tasterne, det gør ingen forskel. Der dukker et bogstav op på den blinkende skærm. Du kan slette det igen, hvis det er forkert. På skrivemaskinen skal du hamre igennem, du skal fysisk bevæge en arm af metal op i en bue, så den slår ind på en stofrem beklædt med blæk og giver form og farve til et stykke papir. Bogstav efter bogstav. Det er en fascinerende proces, noget som alle forfattere burde prøve på et tidspunkt.

Så jeg skrev et notat. Jeg begyndte på en historie i fragmenteret og mekanisk form. Jeg samlede en bunke papirer af forskellig størrelse, rullede dem gennem maskinen og beklædte dem med ord. Ordene kom ikke fra mig, men fra overlevere af apokalypsen, verdens undergang. I historien er menneskeheden blevet undertrykt og overtaget af gigantiske skrivemaskiner. Hvordan det fungerer, ved jeg ikke. Men jeg ved, at ideen fascinerede mig, både som et meta-litterært bud på en anderledes undergangsfortælling (som jeg er så vild med) og som et form-eksperiment med efterladte, fundne beskeder som kendt fra horrorgenren - på den måde lidt en spirituel efterfølger til den zombie-roman jeg engang skrev men aldrig offentliggjorde.

Jeg tænkte, mens jeg skrev de første beskeder på maskinen, at jeg kunne skifte over til computeren for at få styr på strukturen, hvis det skulle ende med at blive en længere fortælling, måske en hel roman. Det ved jeg ikke, om det gør. Foreløbigt er det blevet til en blog, der hedder www.skrivemaskiner.tumblr.com. Her lægger jeg beskederne ud, efterhånden som jeg skriver dem. Dokumentation fra verdens undergang. Jeg tænker, at stemmerne kommer til at tilhøre flere forskellige mennesker, og at de kommer til at bestå af mange forskellige former - fortællinger, digte, tanker, refleksioner, breve, osv. 

Som i de fleste monsterfilm, så bliver præmissen hurtigt latterlig, hvis man ser monsteret på tæt hold. Derfor ved jeg heller ikke, hvor stor en rolle skrivemaskinerne kommer til at spille. For det er jo latterligt. Hvis man tænker over det. Det er jeg godt klar over. Men som sagt er de lige så meget en metafor. Zombier er også dybt urealistiske, men de fungerer perfekt til at udstille mennesket under ekstremt pres, udstille hvor kærlige, håbefulde, ondskabsfulde og desperate, vi kan være. Noget af det samme vil jeg prøve.
Så tag med på en rejse skrevet på aflagte skrivemaskiner og dyk ned i en fremtid, vi håber aldrig bliver virkelig:

www.skrivemaskiner.tumblr.com

Novembers skrivning og en opkommende koncert

Jeg er blevet færdig med min roman. Det blev jeg i forgårs, og det hele gik mere eller mindre, som jeg havde planlagt. Ordmængden, 65.000, var lidt mindre, end jeg havde skudt efter, men til gengæld har jeg allerede noter til ekstra scener og den slags, når den skal redigeres. Indtil videre er den uden titel, men den kommer jo nok også på et tidspunkt.

Jeg var til poetry slam på Hansted i Svendborg i går, og der var god stemning. Lige nu er jeg dog mere opsat til på lørdag, hvor jeg skal optræde i min endnu unavngivne spoken word-duo med stemningsfulde ord og drejelire. Der er både gammelt og dugfrisk, uøvet materiale iblandt, og samme aften indtager også billedkunstnere, sværddansere og barokmusikere scenen. Jeg er spændt!
Flere detaljer om det arrangement kan findes her på Facebook.

NaNoWriMo 2014

Som forhåbentlig bekendt er det blevet november igen, og til nye læsere kan jeg fortælle, at det betyder, at det er tid til det fabelagtige projekt: National Novel Writing Month.
Kort sagt: 50.000 ord på tredive dage. Fra ingen roman til en hel roman.

Dette er mit syvende år som deltager i projektet, og langt de fleste af mine romaner er skrevet i november. Jeg har gennem årene eksperimenteret med en hel del forskellige genrer, science fiction, horror, krimi, adventure, "skønlitteratur" og forskellige blandinger heraf. Årets roman er ikke præcis nogen af disse genrer, men vel alligevel i samme boldgade.

Historien foregår i en urban fantasy version af Odense, hvor to grupper af overnaturlige skabninger, vargrævlingene og varrævene lever side om side. Deres fredelige sameksistens bliver dog forstyrret, da en af rævene overfaldes en nat, for hvem står nu bag? Nogen kender sandheden. Andre gør ikke. Atter andre forsøger at fabrikere forklaringer, der passer til deres egne motiver. Og imellem alt dette skal hovedpersonerne også forsøge at leve et nogenlunde normalt og ubemærket liv blandt almindelige mennesker, der ikke har nogen ide om, at de grævlinge og ræve, som render rundt under fuldmånens lys, ikke er helt almindelige.

Status lige i skrivende stund: Godt 14.000 ord. Mit mål for den tredivte november er 70-80.000 ord. Indtil videre former scenerne sig udmærket, og der er masser af stof at tage af. Jeg har lavet en del mere forarbejde i år, særligt i form af karakterskitser, for bedre at kunne skildre de forskellige personers motiver. Jeg har dog nogle problemer med kontinuitet og præcis scene-rækkefølge, som skal løses i løbet af måneden. Men det er alt sammen en spændende del af romanskrivningsprocessen.
Jeg hygger mig og glæder mig.

PS: Jeg har også gode nyheder, men de er stadig hemmelige. Ti dage endnu ...

PPS: Jeg deltager i poetry slam på Teater Momentum torsdag klokken otte. Nye tekster. God stemning. Be there!

Workshops, slams og skrivning

Jeg er åbenbart nu så etableret en poetry slammer, at jeg kan bruges til ting. Det er en mærkelig følelse. I går var jeg til Torsdagslounge på Brandts og udgjorde sammen med impro-historiefortælleren Kasper Schultz den "Live Poetry" som var programsat. Det betød poetry slams på en blålyst og DJ-underbygget scene med panoramavinduer ud til et fabelagtigt flot regnvejr i mørket. Jeg har aldrig optrådt med musik før, men det var en virkelig cool oplevelse. Noget ganske andet var det til gengæld at fremsige en tekst for en lille flok mennesker, som gik og nærstuderede Rafal Milachs fotografier i en enorm udstillingshal. Tiltrak jeg mig opmærksomhed? Ja. Var det mærkeligt? Ja, men ikke så mærkeligt som da jeg prøvede det samme i den blippende udstilling for 80'er arkadespil (jeg undskylder, hvis jeg brød jeres fokus på spillene).

De sidste to torsdage har også været ude til to poetry slam workshops på skoler på Fyn sammen med andre garvede slammere, gode Kåre Wangel og Lasse Nyholm Jensen, hvor vi har udfoldet vores kunnen for unge teenagere og også lykkedes med at få dem til selv at skrive og stille sig op på scenen. Og er du skolelærer og interesseret i en gratis (ja!) workshop, så klik ind på http://www.skoleslam.dk/ for detaljerne.

Og ej at forglemme, så er i dag d. 1. november, også kendt som National Novel Writing Month. Jeg skrev de første ord på min seneste roman ved midnat, og jeg fortsætter i løbet af den næste måned med en konspiratorisk akademisk thriller om strukturalismens forråede forfader. Ny genre, og de første tusind ord er gået op ad bakke, men jeg håber og tror på, at det kommer til at glide lettere om ganske kort tid.

PS: I går var det også 31. oktober og Halloween og etårsdagen for udgivelsen af min første roman, Skygger fra Oktoberland. Har du lyst til at støtte mig og få en god læseoplevelse, så kan du bestille bogen lige her http://replikant.dk/vare/857/ hvis du ikke allerede har gjort det :)

Post-julekalender

Årets julekalender er overstået, og jeg håber, at alle har haft en dejlig december, en dejlig juleaften, forhåbentlig uden ondskabsfulde nisser ude på at ødelægge den gode stemning. Jeg har i hvert fald nydt at skrive et dagligt afsnit, også selvom det nogle gange har været trængt af andet - sådan er december jo nu engang.

Hvis du har nydt julekalenderen, må jeg også anbefale min roman Skygger fra Oktoberland, som kan købes direkte fra forlaget Replikant til en god pris i både papir- og digital version. Der er ingen julestemning deri, men litterære lækkerier, som man kan krølle sig sammen i en god lænestol og gyse ved.

Jeg vender tilbage i det nye år med mange flere skriverier.
Godt nytår!

Om en færdig roman

Den færdige roman hedder Moderskib, er 168.000 ord lang og har taget cirka ti gange så lang tid at skrive som nogen anden roman, jeg tidligere har bedrevet.

Moderskib, en horror/fantasy/spændings/science fiction-roman i tre dele, blev påbegyndt til NaNoWriMo i 2011, og jeg har også skrevet om handlingen og den aparte arbejdsproces tidligere (her). Dengang skød jeg på et endeligt wordcount på 150 tusind. Det blev lige i underkanten, men dengang havde jeg heller ikke udviklet romanens to sidste dele, der blev nødvendige (?) for at binde knude på alle de ender og kanter og kroge og hjørner, jeg havde skrevet mig selv op i.
Enormt frigørende føles det endelig at være færdig og ikke have det ufærdige, udprintede manuskript liggende ved siden af computeren, men måske nærmere hængende over hovedet som en manifestation af den dårlige samvittighed. I hele november skrev jeg meget hver dag, i december skrev jeg noget de fleste dage, og i de sidste otte måneder har jeg i korte perioder forsøgt at skrive og blive færdig og i lange perioder lagt den til side og ærgret mig over det. Der var simpelthen for meget at gabe over, plotmæssigt, og hele processen var blevet strukket ud så langt, at jeg ikke engang selv, til sidst, havde styr på, hvad jeg havde skrevet i de første to måneder. Det gjorde det selvsagt til lidt af en udfordring at skrive en logisk og omfattende slutning på romanen. Om det er lykkedes, ved jeg endnu ikke. Jeg har ikke turdet læse den i sin helhed. Men den er sikkert god. Håber jeg.

Men færdig er den i det mindste, hvilket endelig gør mig fri til at arbejde på forberedelserne til NaNoWriMo 2012, og den roman bliver temmelig meget anderledes end den foregående og det meste af, hvad jeg tidligere har skrevet også.
Sådan må man jo gøre for at udvikle sig. Hele tiden udfordre sig selv og slibe skrivningens klinge skarpere og skarpere.

Udgivelser, litteraturfestival og poetry slam

Ting nummer et: Ambrose Bierce! I forbindelse med Skygger fra Oktoberland har jeg oversat tre korte historier af denne fantastiske amerikanske forfatter, som alle omhandler mystiske forsvindinger. De er blevet udgivet på Forlaget Replikant og kan læses her, sammen med en introduktion til hele researchprojektet: http://replikant.dk/mystiske-forsvindinger/

Ting nummer to: Fremmed Stjerne, Science Fiction Cirklens nyeste antologi med danske sci fi-noveller, er lige udkommet. Den indeholder som sædvanlig bidrag fra nogle af de kendte forfattere inden for de fantastiske genrer, men også adskillige nye navne. Særdeles spændende, og du kan selvfølgelig bestille den hos din lokale boghandler.

Ting nummer tre: Poetry Slam. Nu vover jeg mig ud på fremmed territorium, for på torsdag, d. 30. august går jeg sammen med en håndfuld andre poeter på scenen i Odenses Teater Momentum. Jeg har set flere slammere flere gange, og nu har jeg så endelig besluttet, at det skal være. Kom og se, hvordan jeg klarer mig kl. 20.30. http://www.psfyn.dk/2012/07/efterarsprogrammet-2012/

Ting nummer tre og en halv: Det er jo ikke exactly et poetry slam, men jeg har indspillet endnu en folkevise. Denne gang banker jeg også på en whiskyflaske i noget, der ligner takt. http://www.youtube.com/watch?v=0jgJmBZULpo&feature=g-upl På samme Youtubekanal kan man også finde et klaverstykke fra Silent Hill-serien, som jeg lagde op for en uge siden.

Ting nummer fire: Louisiana Literature. Var til denne litteraturfestival i går, lørdag, hvilket var en oplevelse i sig selv, og også affødte nogle interessante diskussioner om forbindelsen mellem musik og litteratur/skrivning (forfatteren Henning Mankell ville gerne have været musiker, da han var lille. Musikeren Patti Smith ville gerne have været forfatter), om forskellen på digte og romaner (Nicole Krauss talte om det større forventningspres, der måtte være på en digter, fordi det virkelig skal være perfekt, i modsætning til en roman, hvor der er større frihed, større råderum. Et digt er som et lille rum, en roman som et helt hus.)

Ting nummer fem: Hvad laver jeg nu? Skriver Bachelor på litteraturvidenskab. Skriver horrornovelle til fremtidig udgivelse. Forsøger at blive færdig med min roman fra sidste år.  

Juni-nyt

Dette bliver endnu en skriveopdatering, primært om noveller.

To store nyheder: Jeg har fået to noveller antaget til to antologier, Kandors Dansk Fantasy 2012, samt, for tredje gang nu, Science Fiction Cirklens årlige samling af nye, danske sci-fi noveller, Lige under Overfladen 6.

Min fantasynovelle, der bliver min første rigtige udgivelse i den genre, har titlen Sidste Konda, og en en moderne sampling af en gammel kinesisk overnaturlig fortælling fra sekstenhundredetallet. Den originale historie, The Painted Skin fortæller om en ung og fejlbarlig mand, som lader sig forføre af en dæmon i menneskeklæder, og hans kones forsøg på at redde ham fra den sikre død. Og min novelle? Ja, vi bliver opdateret til 2012 og får fortalt den samme historie, men under dystre omstændigheder. Jeg skrev, at det er min første udgivne fantasynovelle, men egentlig er den lige så meget horror, som den er fantasy. Så helt på fremmed grund er jeg ikke.

Trivia: Novellen blev skrevet på én dag – dagen for deadline.

Sci-fi novellen hedder Atomvinter og er en lidt sær størrelse. Strukturelt modellerede jeg den efter Inger Christensens sonnetkrans Sommerfugledalen. En sonnetkrans er en serie af femten fjortenlinjede sonetter, hvor hver enkelt har den forriges slutlinje som begyndelse, og hvor den sidste består af alle de forrige fjortens begyndelseslinjer. Hvordan det fungerer i en novelle må man jo så bedømme, når man læser den. I hvert fald var det lidt af et puslespil. Indholdsmæssigt befinder vi os i en bunker efter en altudslettende atomkrig, og vi følger gruppens langsomme forfald og stigende konflikter. Sprogligt er det nok noget af det mest poetiske, jeg har kreeret, og det var en ganske interessant oplevelse at fortælle den historie og samtidig have et enormt fokus på de enkelte sætningers mening og symbolske indhold. Nikolaj Johansen er ingen digter, men dette er nok så tæt, som jeg kommer.

Trivia: Novellen blev skrevet på mange dage og i mange bidder. Titlen går (som det eneste) helt tilbage til 2010. 

Jeg har naturligvis også fået skrevet en vampyrnovelle til Kandors kommende antologi, Hjertet. Den blev ganske vellykket, men konkurrencen var også temmelig populær blandt Danmarks nye og etablerede genreforfattere, så nu må vi jo se, hvordan det kommer til at gå. 

Ikke en novelle-opdatering: Skygger fra Oktoberland er efterhånden gået ind i sin sidste fase (i forhold til redaktion), og det endelige manuskript er sendt af sted til forlaget efter endnu en omgang redigering. Nu håber jeg at kunne koncentrere mig lidt mere om den roman, som startede i november og som jeg stadig er i gang med at skrive. Moderskib, er titlen. I dette indlæg fra starten af december vurderede jeg, at den ville ende med at blive 120-150.000 ord, før jeg nåede slutningen. Jeg er nu nået op over de 150.000, og slutningen kommer nok først om en tyve tusind ord eller så.

Og så til sidst: Hvis du læser det her, har du med garanti også brug for at følge med i min anden blog, Research fra Oktoberland, som følger researchprocessen for min roman Skygger fra Oktoberland. Den bliver opdateret meget tiere end denne, kan jeg love. Og er nok egentlig også mere spændende.

Roman på vej

Jeg har vist mere end en gang tidligere antydet, at noget ganske stort og betydningsfuldt boblede i mit forfatterliv, og nu er den ulidelige ventetid i limbo (og redigering) så overstået, og jeg kan offentliggøre, at min første roman vil udkomme her i 2012.

Sære hændelser i Oktoberland er en horror-roman, der fortæller historien om en pige, som sporløst forsvinder fra sit hjem, familiens optrevlen i kølvandet på tabet, deres stigende desperation og forvirring over de spor, de finder, alle pegende mod en anden og ukendt verden.

Hvor pigen faktisk befinder sig, ved hun end ikke selv, men sikkert er det, at hun ikke har lyst til at være der. Gaderne er uoplyste og baggyderne mange, og mens stærke mænd med sære kræfter søger at stjæle hendes menneskelighed i sjælen, gør andre det i kroppen. Pigen er fremmed på dette sted, en indtrænger, og hun finder sig hurtigt som genstand for en ubehagelig grad af opmærksomhed i sit forsøg på at slippe væk, slippe hjem – ud af mareridtet og tilbage i virkeligheden.

Der er tale om en hybrid af horror, dark fantasy og spænding med metafiktive elementer, og romanen blev første gang sat på det virtuelle papir for lidt over to år siden. I den mellemliggende tid har manuskriptet dels hygget sig i en skrivebordsskuffe, mens jeg udførte omfattende research, og dels modtaget ubarmhjertig behandling i redigeringsrummet (man får associationer til et litterært torturkammer, men måske det nærmere er en skønhedssalon) af flere omgange. 

Forlaget, der har føder mig som debuterende forfatter, hedder Replikant (www.replikant.dk) og har vist sig at være en excellent samarbejdspartner i forhold til at få det endelige værk til at blive alt, hvad det kan være. Jeg glæder mig til at blive en af deres ”fantastiske læseoplevelser,” når bogen udkommer i regnfulde, dystre oktober 2012. 

Vampyrer!

Som horrorforfatter er der vel en række emner, men simpelthen bare bør have skrevet om. Af en eller anden mystisk grund har jeg aldrig skrevet en vampyrhistorie. Varulve og spøgelser, ja (for længe siden), hekse, ja; mordere og voldtægtsmænd og uhyggelige småbørn; dæmoner, kæmperotter, monstre, zombier, robotter, pirater og aliens, alt sammen.

Maleriet "The Vampire" fra 1897, samme
år som Bram Stokers Dracula udkom

Men det kan der så rettes op på nu, for mig og alle andre, der kunne have lyst til at skrive en spændende, uhyggelig, bloddryppende novelle om vampyrer. Forlaget Kandor udskriver nemlig en ny novellekonkurrence med dette tema, specifikt for at tilbageerobre vampyren fra Twilight-domænet og den sentimental-romantiske tendens, vi har set i de sidste par år.

http://kandor.dk/?page_id=863

Som et af de specifikke krav: "Vampyren skal være et gruopvækkende monster fra mareridtets mørkeste afkrog." Se, det er noget, vi bryder os om! Deadline er d. 31. maj, og jeg er ganske tilfreds med at have et par måneder til at komme på noget. Særligt, fordi jeg stadig skriver på min roman fra NaNoWriMo, der nu er oppe på 115.000 ord og stadig bliver længere. Den roman skal jeg nok også skrive mere om, men først når jeg har sat det sidste punktum - hvornår det så end bliver ...

Her til sidst kommer jeg faktisk i tanke om, at det er løgn alt sammen. Jeg har skrevet en novelle med en vampyr i persongalleriet, men det var humor og ikke horror, så det tæller ikke. Den hedder Nocturnal og kan læses her på fyldepennen: http://www.fyldepennen.dk/tekster/43265/nocturnal

Historien om en rodet roman

Det er en historie uden ende, må jeg for det første advare om. Og så handler det om NaNoWriMo, selvom eventet jo officielt er overstået. Jeg endte med at nå lige over 80.000 ord fra de. 1. til d. 30. november, hvilket jeg er ganske godt tilfreds med.

Jeg endte dog også med en ufærdig roman, en roman, som havde muteret og afveget så langt fra dets begyndelsespunkt, at jeg næsten ikke længere vidste, hvad der var op og ned. Jeg har skrevet en roman i november de sidste fire år og er indtil nu altid blevet færdig inden for de tredive dage. Sådan skulle det ikke gå denne gang. Måske fordi jeg arbejdede ud fra så løst et grundlag og mangel på synopsis, at det var bydende nødvendigt med kreativitet i overdrive for at skabe en spændende roman.

Men lad os starte fra begyndelsen. Jeg ville skrive om en mand, som blev bortført af aliens. Det blev han så. Jeg ville skrive om hans søgen efter sin gravide kæreste oppe i rumskibet. Det nåede jeg lige netop at få antydet. Jeg ville indskyde små hallucinationer induceret af rumvæsen-LSD mellem denne plottråd. Det gjorde jeg, og så tog hallucinationerne overhånd, og de sidste 80.000 ord har udelukkende handlet om dem.

Det første skridt blev nok taget d. 5. november. De første par dage var gået fint, men den dag mente jeg ikke at have noget interessant at skrive om, så jeg tyede til en tried and tested Nanwrimo-tradition: I anledning af Guy Fawkes-dag at skrive en eksplosion ind i romanen. Det var ikke så svært, og det førte mig lidt videre. Næste dag havde jeg forudsigeligt nok det samme problem igen. Hence: Travelling Shovel of Death, endnu en Nanowrimo-tradition, hvor man slår en karakter ihjel med en skovl.

Skovldrabet førte til en intens konflikt og skabte min primære antagonist, en fantastisk ækel zombie-kloakarbejder. Nok til at skrive løs i endnu et par dage ud ad den tangent.

En dag opfordrede en person på Nanowrimo-forummet så til at inkludere ordet Pamplemousse (fransk for grapefrugt) i romanen, hvilket jeg gladelig gjorde til navnet på en sød rottepige. Nu har næsten alle mine karakterer navne fra det franske cuisine.

Måske en uge senere modtog jeg et postkort fra en forfatter fra Cardiff, som udfordrede mig til på en eller anden måde at skrive et slot ind i romanen. Okay, tænkte jeg, for på det tidspunkt havde jeg mere eller mindre forladt det ynkelige skelet af en synops, jeg havde haft fra start. Altså fik jeg placeret et gammeldags slot et sted, hvor sådan et dårligt burde kunne stå oprejst (i kloakken).

Jeg er på nuværende tidspunkt 96.000 ord inde i romanen, den er snart længere end noget andet, jeg har skrevet, og allerede mere kompliceret, har flere twists og flere betydningsfulde og vigtige karakterer end nogen af mine tidligere romaner. Jeg er ikke sikker på, hvordan jeg skal afslutte den – jeg har et par ideer, men har endnu ikke bestemt mig. Hvor lang den bliver er jeg heller ikke klar over. 120 måske, men nok nærmere 150. Hvilket betyder et godt stykke arbejde endnu.

En ting kan jeg da sige. Jeg glæder mig til, at jeg bliver færdig og kan sætte mig ned og læse, hvad det er, jeg har fået rodet mig ud i. Indtil da forsøger jeg bare at nyde rutsjebaneturen.

Forventninger

Forventninger til november, nærmere bestemt. NaNoWriMo har jeg skrevet om så mange gange, og hvis nogen ikke kender til det, så tjek deres hjemmeside ud og husk at det endnu ikke er for sent at melde sig til vanviddet.

I skrivende stund er der ikke meget mere end fire dage og tretten timer (Gys!) til det starter, og jeg har stadig ikke styr på min første scene. Heller ikke mit plot. Jeg ved det kommer til at handle om aliens, mere specifikt en mand, der som dreng havde et traumatisk tilfælde af nærkontakt med dem, og nu finder sig selv bortført, alene og skræmt om bord på et stort og mørkt rumskib, omgivet af sære maskiner og skræppende lyde, der nægter at træde frem fra skyggerne.
Jeg har flere gange hoppet frem og tilbage mellem forskellige former for plots og ideer, har flere gange helt overvejet og haft lyst til at skrive noget i en helt anden genre. Det er der selvfølgelig stadig tid til, hvis jeg 11.59 den 31. oktober pludselig får lyst til et romantisk steampunk-eventyr eller en fjollet superhelte-satire. Indtil videre regner jeg dog med at holde mig til alien-ideen. Hvordan forløbet bliver, aner jeg ikke, det kommer november til at vise.
Skræmmende bliver det dog, det er jeg sikker på. Science fiction er det ikke i nogen udpræget grad, bare fordi der er rumvæsener med. Horror er mit fokus - derfor har jeg også forberedt en youtube-playlist med forskellig-artet uhyggelig, creepy og bevægende klaver- og violinmusik, en stor del fra Silent Hill spillenes eminente soundtracks.

Tredive dage, 50.000 ord. Kom bare an!