Spoken Word Festival og optrædender

Tiden går med spændende projekter. I den forgange uge har jeg optrådt to gange med Virga, min spoken word/drejelire-duo. Først gang var en koncert i fuld længde nede på et lille sted i Odense ved navn U-teater. Vi havde arbejdet meget frem imod den koncert med at skrive, komponere og øve nye numre, og det var første gang vi spillede flere af de nye stykker. Dejligt at have scenen for sig selv, men  det var nu også dejligt i går, da vi med Virga var med til den store galla-åbning af HC Andersen Festivals. Det gik for sig i Odense Koncerthus, hvor Lasse Rimmer var vært, og de øvrige optrædende talte folk som Søs Fenger, Thomas Eje, Outlandish, den Kongelige Balletskole og Odense Symfoniorkester. På en eller anden måde havde vi fået lov til at få fem minutter i spotlyset foran den udsolgte sal på 1100 mennesker, et samlet byråd og diverse kulturpersonligheder. Hvornår jeg nogensinde får lov at tale til så mange igen i et så stort opsat show, det kan jeg virkelig ikke forestille mig.

Symfoniorkesteret var desværre for trætte til at bakke os op musikalsk ...

Her til eftermiddag, d. 17. august, optræder vi så i mindre rammer til åbningen af Spoken Word Festival. Derudover har jeg følgende planer i løbet af ugen:

• Onsdag d. 19: Poetry slam på Slagteriet
• Torsdag eftermiddag: Opæsning til et debatarrangement om bådflygtninge på Teater Momentum: 
• Torsdag aften/nat: Oplæsning med DJ til en gyseraften arrangeret af Harksen Productions, som har udgivet to af mine uhyggelige noveller.

Derudover skal jeg prøve at få presset så mange andre kulturelle arrangementer ind i skemaet som jeg har tid og overskud til. Med både HCA og Spoken Word festival i Odense i denne uge, så er det nu, det sker!

Teater: På Skråplan

Her i påsken har jeg været travlt beskæftiget med endnu et mystisk teaterprojekt.

Teaterprojekt er kodesprog for masser af kaffe

Helligdagene, som burde have været feriedage, har jeg tilbragt på Ryslinge Højskole sammen med forestillingens idemand og to skuespillere. Vi har så skullet skabe rammen om en teaterkoncert (musik og tekster var allerede skrevet), med titlen "Definition: På Skråplan" som får premiere på Teater Momentum d. 13. maj.
Jeg skal så hverken synge eller spille musik, derimod skal jeg lave en masse andet sjov. Vi koncentrerede os om teaterdelen i teaterkoncert, det vil sige iscenesættelsen af de handlinger, stemninger og følelser, som bliver udlagt i sangene. Jeg har skrevet et par tekster, som skal opføres, nogle gange i monolog-form, andre gange i spoken word (digt?)-form, og jeg har været med bag scenen i tilblivelsen af adskillige spændende og eksperimenterende teaterbilleder/fragmenter/brikker.
Til maj skal vi så sætte hele baduljen sammen på Teater Momentum med den rigtige scenografi, lys og lyd, band og musik, inden vi spiller første gang d. 13. maj klokken 20.

ORD!

Vi spiller fire forestillinger, og den ene er allerede udsolgt, så hvis du skal have billetter nytter det ikke noget at vente for længe!

Nat på Museet

Jeg er udmattet. Det kan jeg lige så godt sige med det samme. Hele fredag og lørdag har jeg måske fået en god times søvn, men den tid er givet godt ud. Jeg har nemlig lavet kunst i stedet.
Sammen med tre andre kunstnere, instruktør Jeppe Sand, musiker Nicolas Koch-Simms og skuespiller Casper Wichmann, samt ti drama-elever fra Mulernes Legatskole har jeg skulle skabe en scenekunst-forestilling fra bunden på 24-timer.
Scenekunst - hvad er nu det? Ja, der er i hvert fald en grund til, at jeg kalder det sådan i stedet for det mere mundrette "teater."

Forestillingen endte med at blive en vandreforestilling, hvor publikum blev ført gennem en meget særlig scenografi, nemlig den eventyrlige Sanseudstilling på Brandts museum. Det var mindre en lineær teaterforestilling og mere en udforskning af alt det, vi fortrænger i dagligdagen, den barnlige leg og de dystre tanker, den eksistentielle eftertænksomhed. Alt det havde vi iscenesat på forskellige måder, med fælles digtoplæsninger, musikalske numre, anonyme monologer, brudstykker af drømme og dramatiske scener. Det lyder sikkert langhåret, og det var det også. Vi havde som sagt 24 timer, og så er man nødt til at lægge sig fast på noget indhold hurtigt, så det kan blive indøvet og få form.
Som forfatter og poet havde jeg ansvaret for at lede en skriveproces med de unge og derefter sætte form på teksterne og øve dem, så de kom ud med størst mulig slagkraft. Jeg har jo været vant til at lave workshops i poetry slam, men dette var alligevel noget ganske andet, fordi det jo også er en fælles proces, og alle er hundrede procent engagerede. Til tider forvirrende, men en fælles udforskning af et enkelt emne giver også så mange ideer, som man aldrig selv ville have tænkt på, og det bliver enderesultatet kun bedre af.

Vi endte med at opføre den færdige forestilling to gange, og så var det ellers ud af vagten - udstillingen skulle jo åbne igen for det "almindelige" publikum tyve minutter senere. Alt i alt en rigtig fed og inspirerende oplevelse i nogle anderledes omgivelser og med en anderledes kreativ proces, som konstant var præget af fællesskab og nye input.