Om en færdig roman

Den færdige roman hedder Moderskib, er 168.000 ord lang og har taget cirka ti gange så lang tid at skrive som nogen anden roman, jeg tidligere har bedrevet.

Moderskib, en horror/fantasy/spændings/science fiction-roman i tre dele, blev påbegyndt til NaNoWriMo i 2011, og jeg har også skrevet om handlingen og den aparte arbejdsproces tidligere (her). Dengang skød jeg på et endeligt wordcount på 150 tusind. Det blev lige i underkanten, men dengang havde jeg heller ikke udviklet romanens to sidste dele, der blev nødvendige (?) for at binde knude på alle de ender og kanter og kroge og hjørner, jeg havde skrevet mig selv op i.
Enormt frigørende føles det endelig at være færdig og ikke have det ufærdige, udprintede manuskript liggende ved siden af computeren, men måske nærmere hængende over hovedet som en manifestation af den dårlige samvittighed. I hele november skrev jeg meget hver dag, i december skrev jeg noget de fleste dage, og i de sidste otte måneder har jeg i korte perioder forsøgt at skrive og blive færdig og i lange perioder lagt den til side og ærgret mig over det. Der var simpelthen for meget at gabe over, plotmæssigt, og hele processen var blevet strukket ud så langt, at jeg ikke engang selv, til sidst, havde styr på, hvad jeg havde skrevet i de første to måneder. Det gjorde det selvsagt til lidt af en udfordring at skrive en logisk og omfattende slutning på romanen. Om det er lykkedes, ved jeg endnu ikke. Jeg har ikke turdet læse den i sin helhed. Men den er sikkert god. Håber jeg.

Men færdig er den i det mindste, hvilket endelig gør mig fri til at arbejde på forberedelserne til NaNoWriMo 2012, og den roman bliver temmelig meget anderledes end den foregående og det meste af, hvad jeg tidligere har skrevet også.
Sådan må man jo gøre for at udvikle sig. Hele tiden udfordre sig selv og slibe skrivningens klinge skarpere og skarpere.

Udgivelser, litteraturfestival og poetry slam

Ting nummer et: Ambrose Bierce! I forbindelse med Skygger fra Oktoberland har jeg oversat tre korte historier af denne fantastiske amerikanske forfatter, som alle omhandler mystiske forsvindinger. De er blevet udgivet på Forlaget Replikant og kan læses her, sammen med en introduktion til hele researchprojektet: http://replikant.dk/mystiske-forsvindinger/

Ting nummer to: Fremmed Stjerne, Science Fiction Cirklens nyeste antologi med danske sci fi-noveller, er lige udkommet. Den indeholder som sædvanlig bidrag fra nogle af de kendte forfattere inden for de fantastiske genrer, men også adskillige nye navne. Særdeles spændende, og du kan selvfølgelig bestille den hos din lokale boghandler.

Ting nummer tre: Poetry Slam. Nu vover jeg mig ud på fremmed territorium, for på torsdag, d. 30. august går jeg sammen med en håndfuld andre poeter på scenen i Odenses Teater Momentum. Jeg har set flere slammere flere gange, og nu har jeg så endelig besluttet, at det skal være. Kom og se, hvordan jeg klarer mig kl. 20.30. http://www.psfyn.dk/2012/07/efterarsprogrammet-2012/

Ting nummer tre og en halv: Det er jo ikke exactly et poetry slam, men jeg har indspillet endnu en folkevise. Denne gang banker jeg også på en whiskyflaske i noget, der ligner takt. http://www.youtube.com/watch?v=0jgJmBZULpo&feature=g-upl På samme Youtubekanal kan man også finde et klaverstykke fra Silent Hill-serien, som jeg lagde op for en uge siden.

Ting nummer fire: Louisiana Literature. Var til denne litteraturfestival i går, lørdag, hvilket var en oplevelse i sig selv, og også affødte nogle interessante diskussioner om forbindelsen mellem musik og litteratur/skrivning (forfatteren Henning Mankell ville gerne have været musiker, da han var lille. Musikeren Patti Smith ville gerne have været forfatter), om forskellen på digte og romaner (Nicole Krauss talte om det større forventningspres, der måtte være på en digter, fordi det virkelig skal være perfekt, i modsætning til en roman, hvor der er større frihed, større råderum. Et digt er som et lille rum, en roman som et helt hus.)

Ting nummer fem: Hvad laver jeg nu? Skriver Bachelor på litteraturvidenskab. Skriver horrornovelle til fremtidig udgivelse. Forsøger at blive færdig med min roman fra sidste år.  

Folkeviser

For nu skal det handle om noget andet end skrivning, skrivning, skrivning (selvom Til Deres Dages Ende lige er udkommet, og du helt sikkert skulle tjekke den ud).

Jeg har lyttet en del til fantastiske Tom Waits den sidste tid, og det gav mig lyst til at bruge min stemme lidt, så jeg tog Sangbogen og satte mig til klaveret med et par gode, danske folkeviser. Jeg har ingen sangstemme at prale af, men jeg bilder mig ind, at jeg kan oplæse en tekst nogenlunde kompetent. Sidste år lagde jeg  en oplæsning af HP Lovecrafts novelle Randolph Carters Erklæring ud på Youtube, i år har jeg så kastet mig over den traditionelle, danske viseskat.
Advarsel: Harmonika-musik forude!

Og det var liden Karen

Jeg har arbejdet med adskillige andre viser også - Villemand og hans væne brud, Hr. Bøsmer i elvehjem, blandt andet - og prøvet mig frem med forskellig underlægning, enkel klavermelodi, rene harmonikaakkorder og forskellige rytmer programmeret på computeren. 

Jeg bryder mig bedst om de mere spændende trylleviser om trolde, elvere og havfruer, og ville nok også have valgt en af disse som mit første upload, hvis det ikke havde været, fordi jeg så godt kan lide melodien til Liden Karen. 

Eksperimenterne fortsætter under alle omstændigheder, og så er det en fryd at opdage nye (/gamle) ting i folkeviserne, både i litterær og musisk forstand. 

Juni-nyt

Dette bliver endnu en skriveopdatering, primært om noveller.

To store nyheder: Jeg har fået to noveller antaget til to antologier, Kandors Dansk Fantasy 2012, samt, for tredje gang nu, Science Fiction Cirklens årlige samling af nye, danske sci-fi noveller, Lige under Overfladen 6.

Min fantasynovelle, der bliver min første rigtige udgivelse i den genre, har titlen Sidste Konda, og en en moderne sampling af en gammel kinesisk overnaturlig fortælling fra sekstenhundredetallet. Den originale historie, The Painted Skin fortæller om en ung og fejlbarlig mand, som lader sig forføre af en dæmon i menneskeklæder, og hans kones forsøg på at redde ham fra den sikre død. Og min novelle? Ja, vi bliver opdateret til 2012 og får fortalt den samme historie, men under dystre omstændigheder. Jeg skrev, at det er min første udgivne fantasynovelle, men egentlig er den lige så meget horror, som den er fantasy. Så helt på fremmed grund er jeg ikke.

Trivia: Novellen blev skrevet på én dag – dagen for deadline.

Sci-fi novellen hedder Atomvinter og er en lidt sær størrelse. Strukturelt modellerede jeg den efter Inger Christensens sonnetkrans Sommerfugledalen. En sonnetkrans er en serie af femten fjortenlinjede sonetter, hvor hver enkelt har den forriges slutlinje som begyndelse, og hvor den sidste består af alle de forrige fjortens begyndelseslinjer. Hvordan det fungerer i en novelle må man jo så bedømme, når man læser den. I hvert fald var det lidt af et puslespil. Indholdsmæssigt befinder vi os i en bunker efter en altudslettende atomkrig, og vi følger gruppens langsomme forfald og stigende konflikter. Sprogligt er det nok noget af det mest poetiske, jeg har kreeret, og det var en ganske interessant oplevelse at fortælle den historie og samtidig have et enormt fokus på de enkelte sætningers mening og symbolske indhold. Nikolaj Johansen er ingen digter, men dette er nok så tæt, som jeg kommer.

Trivia: Novellen blev skrevet på mange dage og i mange bidder. Titlen går (som det eneste) helt tilbage til 2010. 

Jeg har naturligvis også fået skrevet en vampyrnovelle til Kandors kommende antologi, Hjertet. Den blev ganske vellykket, men konkurrencen var også temmelig populær blandt Danmarks nye og etablerede genreforfattere, så nu må vi jo se, hvordan det kommer til at gå. 

Ikke en novelle-opdatering: Skygger fra Oktoberland er efterhånden gået ind i sin sidste fase (i forhold til redaktion), og det endelige manuskript er sendt af sted til forlaget efter endnu en omgang redigering. Nu håber jeg at kunne koncentrere mig lidt mere om den roman, som startede i november og som jeg stadig er i gang med at skrive. Moderskib, er titlen. I dette indlæg fra starten af december vurderede jeg, at den ville ende med at blive 120-150.000 ord, før jeg nåede slutningen. Jeg er nu nået op over de 150.000, og slutningen kommer nok først om en tyve tusind ord eller så.

Og så til sidst: Hvis du læser det her, har du med garanti også brug for at følge med i min anden blog, Research fra Oktoberland, som følger researchprocessen for min roman Skygger fra Oktoberland. Den bliver opdateret meget tiere end denne, kan jeg love. Og er nok egentlig også mere spændende.

Research fra Oktoberland

Har man endnu ikke erfaret det af andre kanaler, startede en ny og læsværdig blog op på nettet for to dage siden.

Der er tale om Research fra Oktoberland (som ikke må forveksles med nærværende blog, der er min personlige). Her vil der blive skrevet om researchprocessen til min roman Skygger fra Oktoberland, en proces som endnu er i udvikling, og som velkommer al den eksterne hjælp, som folk kan tilbyde.

På nuværende tidspunkt er kun en introduktion blevet postet, men flere og spændende informationer, artikler, interviews og andre bidder vil vel nok komme frem i løbet af de næste par måneder.

Med hensyn til selve romanen, er min seneste version netop nu ved at blive gennemlæst endnu en gang hos Replikant, og den er altså langtfra i trykken. Dette betyder, at al input i research- og verificeringsafdelingen stadig vil kunne implementeres i romanen, skulle nye udviklinger vise sig. Altså endnu en opfordring til at kigge ind på bloggen og tage kontakt, hvis man mener at have særlig priviligeret viden!

Lidt om Ambrose Bierce

Lidt om Ambrose Bierce, skriver jeg, for han er den, jeg har læst temmelig intensivt i dag og i går. Han var en amerikansk soldat i borgerkrigen i 1860'erne og efterfølgende journalist og forfatter til satiriske fortællinger, spøgelses- og krigshistorier og et fantastisk vittigt, kynisk opslagsværk kaldet The Devil's Dictionary. 

Han skrev sine overnaturlige små noveller omtrent på samme tid som flere af forfatterne inden for weird-traditionen, Blackwood, Dunsany og Lovecraft, men adskiller sig markant fra disse. Sprogligt holder han på formerne, så at sige, han skriver økonomisk og præcist og hans horror optræder ikke som forfærdelige og vanvidsvækkende monstre fra en anden dimension (kaldte nogen på Cth...?). Bierce foretrækker spøgelser, men de er alle diskrete og tvetydige og lige så ofte fremkalder hovedpersonerne selv deres egen frygt og ildnes op i en stemning af regulær dødsangst. De evner ikke at fortolke virkeligheden korrekt, enten kammer de over i usandsynlig og unødvendig frygt over en tøjslanges glitrende og ondskabsfulde øjne, eller også ignorerer og underdriver de de betydelige farer, som de møder på en krigshærget slagmark.
Satiren er også et hovedelement her, netop i hans uhyggelige fortællinger (at bruge betegnelsen horror, som jeg har gjort ovenfor, er egentlig ikke præcist og har forkerte konnotationer). Galgenhumor og ironi går fint i spænd i ellers uhyggelige fortællinger: karakterer foretager tragiske fejltagelser, kan aldrig holde stand mod deres egen patos og som i antikkens tragedier (uden øvrig sammenligning) ender det aldrig lykkeligt. Freud påstod, at enhver forfatter behandlede sine karakterer som helte, og at de nød ubetinget beskyttelse mod ulykker (eller i det mindste destruktion) - en sådan venligsindet forfatter kan Bierce ingenlunde siges at være!

Og som afslutning dette citat fra hans djævelske ordbog, som enhver redigeret forfatter naturligvis vil kunne genkende:

"Editor: n. A person who combines the judicial functions of Minos, Rhadamanthus and Aeacus, but is placable with an obolus; a severely virtuous censor, but so charitable withal that he tolerates the virtues of others and the vices of himself; who flings about him the splintering lightning and sturdy thunders of admonition till he resembles a bunch of firecrackers petulantly uttering his mind at the tail of a dog; then straightway murmurs a mild, melodious lay, soft as the cooing of a donkey intoning its prayer to the evening star. Master of mysteries and lord of law, high-pinnacled upon the throne of thought, his face suffused with the dim splendors of the Transfiguration, his legs intertwisted and his tongue a-cheek, the editor spills his will along the paper and cuts it off in lengths to suit. And at intervals from behind the veil of the temple is heard the voice of the foreman demanding three inches of wit and six lines of religious meditation, or bidding him turn off the wisdom and whack up some pathos."

Roman på vej

Jeg har vist mere end en gang tidligere antydet, at noget ganske stort og betydningsfuldt boblede i mit forfatterliv, og nu er den ulidelige ventetid i limbo (og redigering) så overstået, og jeg kan offentliggøre, at min første roman vil udkomme her i 2012.

Sære hændelser i Oktoberland er en horror-roman, der fortæller historien om en pige, som sporløst forsvinder fra sit hjem, familiens optrevlen i kølvandet på tabet, deres stigende desperation og forvirring over de spor, de finder, alle pegende mod en anden og ukendt verden.

Hvor pigen faktisk befinder sig, ved hun end ikke selv, men sikkert er det, at hun ikke har lyst til at være der. Gaderne er uoplyste og baggyderne mange, og mens stærke mænd med sære kræfter søger at stjæle hendes menneskelighed i sjælen, gør andre det i kroppen. Pigen er fremmed på dette sted, en indtrænger, og hun finder sig hurtigt som genstand for en ubehagelig grad af opmærksomhed i sit forsøg på at slippe væk, slippe hjem – ud af mareridtet og tilbage i virkeligheden.

Der er tale om en hybrid af horror, dark fantasy og spænding med metafiktive elementer, og romanen blev første gang sat på det virtuelle papir for lidt over to år siden. I den mellemliggende tid har manuskriptet dels hygget sig i en skrivebordsskuffe, mens jeg udførte omfattende research, og dels modtaget ubarmhjertig behandling i redigeringsrummet (man får associationer til et litterært torturkammer, men måske det nærmere er en skønhedssalon) af flere omgange. 

Forlaget, der har føder mig som debuterende forfatter, hedder Replikant (www.replikant.dk) og har vist sig at være en excellent samarbejdspartner i forhold til at få det endelige værk til at blive alt, hvad det kan være. Jeg glæder mig til at blive en af deres ”fantastiske læseoplevelser,” når bogen udkommer i regnfulde, dystre oktober 2012.