Om produktivitet og skrivehastighed

Jeg har skudt det nye år i gang med masser af skrivning, og jeg håber ikke på at skrue ned i det næste stykke tid. Dette nytår lavede jeg et forsæt om at skrive hver eneste dag. Indtil videre har det holdt, og jeg har et gennemsnit på over 1000 ord om dagen.
Jeg har skrevet tre noveller fra start til slut, begyndt på en mere, og så har jeg redigeret en samling af 6 sammenhængende noveller.

I den sidste tid har jeg også opdaget en ny forfatterblog, som jeg da gerne vil give videre, nemlig Dean Wesley Smiths. Han er en utrolig produktiv forfatter, der skriver krimier, pulp og meget andet - og også opdaterer sin blog hver eneste dag og fortæller, hvor meget og hvad han har skrevet.
Jeg taler også om et af hans emner i den seneste udgave af Skrivefidusen, nemlig det at skrive med pulp-speed, det vil sige med samme hastighed som de fuldtidsforfattere, som skrev for 1 cent/ord for pulpmagasinerne i perioden før og efter 1930'erne. Dengang kunne man snildt skrive en roman eller to om måneden - hver måned! Hvordan, spørger du? Svaret er sådan set enkelt. Bare ved at skrive. Skrive og skrive.

Som jeg også fortæller i videoen, så kan en forfatter, der skriver 1.000 ord i timen, otte timer om dagen - som en normal arbejdsuge, oven i købet med hver weekend fri - nå at skrive to millioner ord på et år, svarende til femten romaner af normal længde. Femten romaner!
Jeg læste for nylig en omtale af Christian Mørk, som blev kaldt en "uhyrligt produktiv forfatter" fordi han i løbet af de sidste ti års tid har skrevet én roman om året.
Det sætter tingene lidt i relief.
Naturligvis tager jeg i ovenstående regnestykke ikke forbehold for den tid, det tager at researche, plotte og redigere en roman. Og for alle os ukendte forfattere, så kan det at finde et forlag være det mest tidskrævende led i hele processen. Ikke desto mindre skrev nogle forfattere engang med den hastighed. Det kunne de blandt andet fordi de forlod sig på deres kreative hjerner og skrev uden forudgående synopser, og fordi de ikke omskrev eller redigerede deres tekster i noget betydeligt omfang.
Så metoden er ikke en, jeg helhjertet vil anbefale, for jeg mener, at forfattergerningen også indeholder mange andre aspekter end det at skrive, men vi kunne alle sammen tage ved lære af det regnestykke. Med bare en halv times skrivning om dagen, 500 ord, når man fint op på at skrive en roman på et år, og levner måske endda også lidt tid til at redigere den.
Så er der bare tilbage at spørge - Hvad laver Christian Mørk resten af tiden?

Status på 2015

Så er vi nået til vejs ende i endnu et kalenderår, og jeg tænkte at benytte lejligheden til at tage et lille vu over alt, hvad jeg har lavet som forfatter i de sidste tolv måneder.

Så uden yderligere introduktion kommer her mit skriveår i genrer og tal:

Digte/slams/lyriske tekster
12 færdige (og sikkert nogle, jeg har glemt). Ca. 5.000 ord

Flash fiction
4 færdige, horror. Ca. 3.000 ord.

Noveller:
19 færdige, diverse genrer, Ca. 60.000 ord

Romaner:
1 færdig, horror. Ca. 50.000 ord
1 redigeret/gennemskrevet

Selv har jeg lidt større forhåbninger for 2016 - i forhold til hvor meget tid jeg synes jeg har haft til at skrive, kunne jeg godt have skrevet mere. Det kan man selvfølgelig altid sige, men jeg håber og tror på, at jeg kan blive mere struktureret omkring skriveriet næste år.
Men jeg har naturligvis også lavet andet end at skrive. Jeg har lanceret youtubekanalen SKRIVEFIDUSEN hvor jeg har produceret 13 videoer med gode råd til spirende forfattere.
Jeg har ikke været med i nogen novelleantologier i år (det er vist første gang i mange år), men jeg vender stærkt tilbage næste år, da jeg har fået en novelle antaget til en kommende samling fra det nye forlag Silhuet.
Jeg har igen været med i en teaterproduktion med det Skrå Teater og Teater Momentum som spoken word-kunstner, forestillingen "På skråplan"
Og ikke mindst har jeg været ude at optræde en hel masse med Virga, mit musikalske spoken word-projekt. Vi har optrådt hele to gange i Odense Koncerthus, haft en egen koncert i Uteater Odense, samt spillet masser af andre små steder og gået i studiet for at optage tre numre. Det vil jeg gerne fortsætte med!

Det var alt for denne gang og dette år, jeg håber, du vil følge med til næste år også

Jeg interviewede A. Silvestri

I sidste weekend læste jeg op til et uhyggeligt julearrangement i Odense - Gotisk Jul - sammen med A. Silvestri, en yderst produktiv forfatter inden for både fantastik og realisme, og en hvis navn jeg for mange år siden hurtigt lagde mærke til, fordi vi begyndte at optræde i de samme antologier.
Jeg benyttede lejligheden til at lave et lille interview med ham til Skrivefidusen. Lige fra starten havde jeg en ambition om at inkludere forfatterinterviews fra tid til anden, og det her så det første af slagsen. Vi diskuterer om begrebet genre overhovedet har nogen betydning, hvad forskellen mellem gys og horror er, og han fortæller lidt om sin egen arbejdsproces med både noveller og romaner:

Jeg har tit fået dårlig samvittighed, når jeg har besøgt A. Silvestris blog. Hvorfor? Fordi han altid syntes at have gang i noget, fordi han hver eneste måned konsistent kan producere nye noveller og romanfremskridt. Jeg fandt netop et dokument frem, som jeg har lavet de sidste tre år. "Skriveåret 2015" hedder det, og der kunne jeg se, at jeg har skrevet en roman i år og redigeret en anden. Det er som det plejer, og det er jeg meget tilfreds med. Jeg har fået skrevet et par noveller og en hel del kortere tekster - poetry slams og digte til mit band Virga). Det adskiller sig ikke nævneværdigt fra de to sidste par år, kan jeg se, alligevel føler jeg, at jeg kunne gøre det bedre. Jeg havde et nytårsforsæt om at skrive hver dag, bare en smule, og det indrømmer jeg, at jeg ikke har fået gjort - selvom jeg de to sidste måneder rent faktisk har fået taget mig mere sammen. Netop nu er jeg også ved at lægge sidste hånd på en novelle til Kandors konkurrence, der kalder på hjertevarme historier om det første møde med kærligheden. Det er længe siden jeg har skrevet den slags, men det var såmænd en ganske sjov øvelse, og novellen er jeg også blevet helt tilfreds med.
Men det var en lille tangent, og der skal nok komme en proper statusopdatering på mit skriveår i slutningen af december eller starten af januar.
Indtil da må I alle sammen have en glædelig jul!

Anmeldelse af Joe Hill: 20th Century Ghosts

Jeg har lige læst Joe Hills novellesamling 20th Century Ghosts. Den fortjener lidt (meget) god omtale, og både som læser og forfatter er der rigtig meget at hente i disse noveller.

Der er ikke bare tale om horror, men om realisme, fantastik, absurd og weird fiktion, som er både skræmmende og rørende!

Du kan finde bogen her, hvis du er blevet overtalt (Amazon giver mig kommission, hvis du køber den gennem linket :)
20th Century Ghosts

Er du i humør til mere gys og gru, og har du måske også lyst til at komme lidt i julestemning, så læser jeg på lørdag op af en nyskrevet novelle sammen med A. Silvestri til et arrangement på Studenterhuset i Odense, hvor dj Ras Bolding spiller live underlægningsmusik. Det sluttes af med en visning af The Nightmare before Christmas. Og det hele er gratis, så hvis det overhovedet lyder interessant, er der ingen undskyldning for at blive væk! Find facebook-begivenheden lige her. Og så håber jeg bare, at vi ses!

Dobbelt op på Skrivefidusen

Jeg fik aldrig skrevet et blogindlæg i sidste uge, og derfor fik jeg heller ikke delt Skrivefidusen, som ellers er smækfyldt med gode og simple råd til at skabe et godt plot. Du får den lige her (men følg hellere med ved at abonnere på Youtube, så får du videoerne direkte):


Der er naturligvis også kommet en video op i dag. Her deler jeg et meget fint citat fra den utroligt produktive sf-forfatter Harlan Ellison. Det handler om en udbredt misforståelse blandt såkaldt almindelige mennesker (ikke-forfattere), som tror, at vi skrivende er en slags troldmænd eller særligt inspirerede individer. Sådan hænger det ikke sammen. Det handler bare om hårdt arbejde. Videon er kort og ideel, hvis du ikke har mere end tre minutter til at blive inspireret til at skrive!


I andre nyheder, så tager jeg i denne weekend et smut til Holstebro for at optræde med Virga på Bookeaters Convention. Kenneth Bøgh Andersen er også programsat, så der er flere grunde til at komme!
Jeg er også blevet færdig med dette års NaNoWriMo, en overnaturlig slasher-roman med arbejdstitlen Kold, kold nat, som endte på 50.200 ord, lige over grænsen. Nu bliver den lagt i skuffen til redigering engang i det nye år. Her i december har jeg også andre redigeringsprojekter at tage fat på, så jeg satser på en produktiv jul i år!

Skriv eller DØ!

Kender du det program, der hedder Write or Die?
Hvis du er forfatter og nogle gange har svært ved at motivere dig selv til simpelthen at sætte dig ned for at skrive, så kig med her, hvor jeg demonstrere skriveprogrammet, der giver dig en seriøs motivation for ikke at fjerne fingrene fra tastaturet:

Gå til www.writeordie.com for selv at prøve at skrive under pres og se så hvor hurtigt man rent faktisk kan skrive 500 ord.
Selv bruger jeg ikke programmet længere, jeg har - i det store og hele - lært at sætte mig ned og få skrevet, selvom det nogle gange går trægt. Det er naturligt, og jeg reklamerer heller ikke for Write or Die som forfatterens eneste skriveprogram, langt fra! Skrivning kræver også refleksion, og nogle gange er det i orden at stoppe op og overveje, om man skal bruge det ene eller det andet ord. Men skal du have en kickstart, så findes der intet bedre værktøj!

Skrivefidusen: Fortælleperspektiver

Det er blevet weekend endnu en gang, hvilket betyder, at jeg uploadede en splitterny Skrivefidus i går. Denne gang handler det om fortælleperspektiver, og jeg snakker om fordelene og ulemperne ved første person, anden person og tredje person, altså jeg, du og han/hun.

Kort fortalt er jeg-fortælleren den mest intime, hverdagslige fortællestil, der lader forfatteren karakterisere fortælleren gennem ordvalg og beskrivelser samtidig med at plottet skrider frem. Det giver også mulighed for at lege med upålidelige fortællere, hvilket kan tilføje et spændende tvist til historien.

Tredjepersonsfortælleren er mere smidig og fleksibel, kan springe friere i tid og sted og beskrive både handlinger, steder og tanker, afhængigt af om det er en indre eller ydre fortæller. 

Den sjældne du-fortæller kan virke intimiderende på mange, distancerende og påståelig, fordi den virker så privat og grænseoverskridende, samtidig med at der er stor risiko for at bryde den fjerde væg med konstante læserhenvendelser. Man ser oftest du-formen i brev-romaner og lignende, hvor du-personen er en karakter med et forhold til den egentlige fortæller.

Denne uges skrivefidus er at skrive en scene med to personer, hvor den ene har en hemmelighed for den anden. Skriv først scenen med en alvidende tredjepersonsfortæller, så læseren får indblik i hemmeligheden. Skriv så den samme scene endnu en gang, men med en jeg-fortæller, så læseren skal gætte sig til, hvad der foregår gennem kropssprog, personbeskrivelser og dialog.

God skrivning!

PS: I NaNoWriMo-nyheder har jeg skrevet knap 27.000 ord, slået ihjel, startet brande og skabt masser af paranoia. Så alt er godt!