Roman på vej

Jeg har vist mere end en gang tidligere antydet, at noget ganske stort og betydningsfuldt boblede i mit forfatterliv, og nu er den ulidelige ventetid i limbo (og redigering) så overstået, og jeg kan offentliggøre, at min første roman vil udkomme her i 2012.

Sære hændelser i Oktoberland er en horror-roman, der fortæller historien om en pige, som sporløst forsvinder fra sit hjem, familiens optrevlen i kølvandet på tabet, deres stigende desperation og forvirring over de spor, de finder, alle pegende mod en anden og ukendt verden.

Hvor pigen faktisk befinder sig, ved hun end ikke selv, men sikkert er det, at hun ikke har lyst til at være der. Gaderne er uoplyste og baggyderne mange, og mens stærke mænd med sære kræfter søger at stjæle hendes menneskelighed i sjælen, gør andre det i kroppen. Pigen er fremmed på dette sted, en indtrænger, og hun finder sig hurtigt som genstand for en ubehagelig grad af opmærksomhed i sit forsøg på at slippe væk, slippe hjem – ud af mareridtet og tilbage i virkeligheden.

Der er tale om en hybrid af horror, dark fantasy og spænding med metafiktive elementer, og romanen blev første gang sat på det virtuelle papir for lidt over to år siden. I den mellemliggende tid har manuskriptet dels hygget sig i en skrivebordsskuffe, mens jeg udførte omfattende research, og dels modtaget ubarmhjertig behandling i redigeringsrummet (man får associationer til et litterært torturkammer, men måske det nærmere er en skønhedssalon) af flere omgange. 

Forlaget, der har føder mig som debuterende forfatter, hedder Replikant (www.replikant.dk) og har vist sig at være en excellent samarbejdspartner i forhold til at få det endelige værk til at blive alt, hvad det kan være. Jeg glæder mig til at blive en af deres ”fantastiske læseoplevelser,” når bogen udkommer i regnfulde, dystre oktober 2012. 

Om antikvaren

Han er nemlig min gode ven, antikvaren. Ikke nogen bestemt, forstås, men personen, der i små butikker rundt omkring gemmer sig bag søjler af bøger.
Det er altid en hyggelig stund, man kan bruge hos en antikvar, både når man er på jagt efter noget bestemt, og når man ikke er. Baggrunden for dette indlæg er et ganske bestemt besøg for et par dage siden, hvor jeg ganske vist havde en liste over bøger, jeg ledte efter, men også fandt noget aldeles uventet:

Negerfortællinger, simpelthen

Det var altså for særpræget til at jeg kunne lade den bog ligge. Som det kan ses af forsiden er det en del af Omnibus-serien fra Carit Andersens Forlag, der udkom i 1960'erne. De dækkede et meget bredt udvalg af emner, fra danske fisker-fortællinger til kriminalhistorier, gysere og de bedste fra både Voltaires og Mark Twain. 

Negerfortællingerne kendte jeg dog ikke til. Der er tale om noveller af dels kendte forfattere som William Faulkner, James Baldwin og John Steinbeck og andre amerikanere sammen med en solid potion afrikanske, forholdsvis ukendte forfattere.
Jeg har endnu kun læst den første novelle i bogen skrevet af sydafrikaneren Peter Abrahams, men siden det nu var parateksten, der tiltrak mig, vil jeg citere lidt fra den uforlignelige bagsidetekst:
"Under indtryk af den truende og stadig lurende konfliktfare, som dagligt i de sidste år har beskæftiget mennesker over hele verden, er den sorte mands situation idag og hans fremtidsmuligheder blevet et brændende problem. [...] Et af de første spørgsmål en dansker i denne forbindelse må stille sig selv, er naturligvis: Hvordan er negeren, hvordan tænker han, hvordan er hans sind og hvordan hans liv? [...] Fortællingerne fører læseren fra Afrika, modsætningernes land, hvor det dæmoniske lurer i de primitive sind, fra de naturskønne landskaber til New Yorks hypermoderne storstad og de amerikanske sydstaters mærkelige, særprægede verden som William Faulkner har skildret den."

En bogtårn med mine egne antikvaranskaffelser

På det seneste har jeg også læst om flere, der går på jagt i antikvariater efter spøjse dedikationer i bøgerne. På det område har jeg endnu ikke set noget interessant, kun et enkelt navn hist og her. Måske jeg blot ikke har ledt intenst nok ...

Og som afslutning en lille teaser: Jeg har haft umanerligt travlt med skriveri og redigering i den seneste tid, og der er der en god grund til. Stand by for important announcement!

Vampyrer!

Som horrorforfatter er der vel en række emner, men simpelthen bare bør have skrevet om. Af en eller anden mystisk grund har jeg aldrig skrevet en vampyrhistorie. Varulve og spøgelser, ja (for længe siden), hekse, ja; mordere og voldtægtsmænd og uhyggelige småbørn; dæmoner, kæmperotter, monstre, zombier, robotter, pirater og aliens, alt sammen.

Maleriet "The Vampire" fra 1897, samme
år som Bram Stokers Dracula udkom

Men det kan der så rettes op på nu, for mig og alle andre, der kunne have lyst til at skrive en spændende, uhyggelig, bloddryppende novelle om vampyrer. Forlaget Kandor udskriver nemlig en ny novellekonkurrence med dette tema, specifikt for at tilbageerobre vampyren fra Twilight-domænet og den sentimental-romantiske tendens, vi har set i de sidste par år.

http://kandor.dk/?page_id=863

Som et af de specifikke krav: "Vampyren skal være et gruopvækkende monster fra mareridtets mørkeste afkrog." Se, det er noget, vi bryder os om! Deadline er d. 31. maj, og jeg er ganske tilfreds med at have et par måneder til at komme på noget. Særligt, fordi jeg stadig skriver på min roman fra NaNoWriMo, der nu er oppe på 115.000 ord og stadig bliver længere. Den roman skal jeg nok også skrive mere om, men først når jeg har sat det sidste punktum - hvornår det så end bliver ...

Her til sidst kommer jeg faktisk i tanke om, at det er løgn alt sammen. Jeg har skrevet en novelle med en vampyr i persongalleriet, men det var humor og ikke horror, så det tæller ikke. Den hedder Nocturnal og kan læses her på fyldepennen: http://www.fyldepennen.dk/tekster/43265/nocturnal

Bogliste 2011

Første indlæg i det nye år bliver forudsigeligt nok et tilbageblik. Ikke på, hvad jeg har skrevet, men hvad jeg har læst. Without further ado:

Alighieri, Dante: Den Guddommelige Komedie

Austen, Jane: Pride and Prejudice

Auster, Paul: Brooklyn Dårskab

Baudelaire, Charles: Les Fleurs du Mal

Beaumarchais: Barberen fra Sevilla

Bradbury, Ray: The Illustrated Man

Brecht, Bertolt: Mahagonny

Carver, Raymond: What We Talk About when We Talk About Love

Cervantes, Miguel de: Den Sindrige Ridder don Quixote de la Mancha

Ch’eng-en, Wu: Monkey

Christensen, Inger: Sommerfugledalen

Christine, Leonora: Jammers Minde

Defoe, Daniel: Robinson Crusoe

Döblin, Alfred: Berlin Alexanderplatz

Donne, John: Songs and Sonnets

Dostojevskij, Fjodor: Idioten

Fitzgerald, F. Scott: The Great Gatsby

Franklin, Benjamin: Autobiography

Genet, Jean: Tyvens Dagbog

Hemingway, Ernest: Og Solen går sin Gang

Homer: Odysséen

Horváth, Ödön von: Gudløs Ungdom

Lethem, Jonathan: Chronic City; Ensomhedens Fæstning

London, Jack: Når Naturen Kalder

Lovecraft, H. P.: At the Mountains of Madness

Luther, Martin: Psalmer og aandelige Sange

Melville, Herman: Moby Dick

Molière, Jean-Baptiste Poquelin: Misantropen

More, Thomas: Utopia

Racine, Jean: Fædra

Reslow, Christian: Miraklets Fald

Sade, Marquis de: Justine

Saint-Exupéry, Antoine de: Le Petit Prince; Krigsflyver

Shakespeare, William: The Tempest

Shaw, George Bernard: Widower’s Houses

Songling, Pu: Strange Tales from a Chinese Studio

Verne, Jules: 20.000 Leagues Under the Sea

Voltaire: Candide

Vonnegut, Kurt: Hocus Pocus

Walpole, Horace: The Castle of Otranto

Willman, Jonas: Mutagen 

41 bøger står på listen, omtrent halvdelen er vel litteraturstudierelaterede. Af disse vil jeg især fremhæve Melvilles Moby Dick som et helt igennem fantastisk værk, great i alle betydninger. I samme kategori, store, detaljerede, eventyrlige, nautiske romaner ligger også Jules Vernes sci-fi klassiker En Verdensomsejling under havet, som var en af de første bøger, jeg læste på min Kindle.

To bøger blev læst ved en swimming pool under en varm sol, The Great Gatsby, som jeg ikke rigtig kunne begejstres over, og Hemingways Og Solen går sin Gang, som var en omvendt, dejlig læseoplevelse. 

Jonathan Lethem gav mig så to sære storbyromaner - jeg anmeldte Ensomhedens Fæstning meget positivt i starten af året, og Chronic City kan også anbefales, omend den ikke har samme format. 

2011 var også et Lovecraft-år. Udover At the Mountains of Madness på listen fik jeg læst et væld af hans mindre kendte horrornoveller i sommerferien. Det var også derigennem, at jeg opdagede resten af Cthulhu-mythos-slænget og fik læst et par noveller af Robert E. Howard.

Klassisk kinesisk litteratur blev der plads til i form af den springende, eventyrlige Monkey skrevet af Wu Ch'eng-en i femtenhundredetallet, samt en serie sære, magiske kortere fortællinger af Pu Songling fra syttenhundredetallet. Sidsnævnte drog jeg også inspiration fra, da jeg begik en litterær sampling-novelle af et af hans eventyr, som var ret interessant at skrive. 

Endelig kom også Kurt Vonnegut på min liste, egentlig ved lidt af et tilfælde. Jeg har længe haft kig på ham og planlægger også at læse hovedværket Slaughterhose-Five i dette nye år. En dag på biblioteket satte jeg mig så mere eller mindre tilfældigt ned lige ved siden af en reol og fandt det tragikomiske og højt humoristiske fiktive memoir Hocus Pocus, som bestemt har sat ild i iveren for at læse mere af Vonnegut. 

Læseåret 2011 er endnu ikke fastlagt. Givetvis vil det byde på endnu en omgang klassikere yet to be determined. I øjeblikket er jeg højst usædvanlig for mig i gang med to bøger, begge novellesamlinger, Italo Calvinos Kosmikomiske Historier og Tim O'Briens Vietnamskildringer The Things They Carried, og hidtil er de begge særdeles gribende læseoplevelser, dog på to meget forskellige måder. 

Forslag til fremtidig læsning modtages naturligvis med kyshånd. 

Glædeligt nytår og godt læseår!

Glædelig jul!

Bare en kort julehilsen herfra, og så lige et par forslag til hyggelige, uhyggelige eller direkte ubehagelige bøger, hvis al den søde julefred bliver for meget.

Dystre Danmark II er en serie nyskrevne, bloddryppende horrornoveller kan erhverves lige her: http://www.hplmythos.dk/

Der sker igen er en samling noveller om et Danmark dystert på en anden måde, drevet af had og racisme: http://kandor.dk/?p=690

Og selvfølgelig er det et tilfælde, at jeg har bidraget til begge antologier. Det samme har også A. Silvestri, Jonas Wilmann, Morten Carlsen og Thomas Strømholt. Man aner en sammenhæng.

Igen et ønske om en glædelig jul, uanset om den bliver tilbragt i familiens trygge skød eller i den ensomme, mølædte lænestol flakkende oplyst af dryppende kerter ved siden af vinduet, der kun dårligt beskytter mod blæksort uvejr, natteravne og spøgelser, indpakket af frygt for en forfærdelig fremtid og med fortællinger i kraniet, der kun alt for bloddryppende fodrer fantasien og prikker til den kriblende, krablende fornemmelse bagerst i hovedet, der spørger, om du i virkeligheden er alene ...

Historien om en rodet roman

Det er en historie uden ende, må jeg for det første advare om. Og så handler det om NaNoWriMo, selvom eventet jo officielt er overstået. Jeg endte med at nå lige over 80.000 ord fra de. 1. til d. 30. november, hvilket jeg er ganske godt tilfreds med.

Jeg endte dog også med en ufærdig roman, en roman, som havde muteret og afveget så langt fra dets begyndelsespunkt, at jeg næsten ikke længere vidste, hvad der var op og ned. Jeg har skrevet en roman i november de sidste fire år og er indtil nu altid blevet færdig inden for de tredive dage. Sådan skulle det ikke gå denne gang. Måske fordi jeg arbejdede ud fra så løst et grundlag og mangel på synopsis, at det var bydende nødvendigt med kreativitet i overdrive for at skabe en spændende roman.

Men lad os starte fra begyndelsen. Jeg ville skrive om en mand, som blev bortført af aliens. Det blev han så. Jeg ville skrive om hans søgen efter sin gravide kæreste oppe i rumskibet. Det nåede jeg lige netop at få antydet. Jeg ville indskyde små hallucinationer induceret af rumvæsen-LSD mellem denne plottråd. Det gjorde jeg, og så tog hallucinationerne overhånd, og de sidste 80.000 ord har udelukkende handlet om dem.

Det første skridt blev nok taget d. 5. november. De første par dage var gået fint, men den dag mente jeg ikke at have noget interessant at skrive om, så jeg tyede til en tried and tested Nanwrimo-tradition: I anledning af Guy Fawkes-dag at skrive en eksplosion ind i romanen. Det var ikke så svært, og det førte mig lidt videre. Næste dag havde jeg forudsigeligt nok det samme problem igen. Hence: Travelling Shovel of Death, endnu en Nanowrimo-tradition, hvor man slår en karakter ihjel med en skovl.

Skovldrabet førte til en intens konflikt og skabte min primære antagonist, en fantastisk ækel zombie-kloakarbejder. Nok til at skrive løs i endnu et par dage ud ad den tangent.

En dag opfordrede en person på Nanowrimo-forummet så til at inkludere ordet Pamplemousse (fransk for grapefrugt) i romanen, hvilket jeg gladelig gjorde til navnet på en sød rottepige. Nu har næsten alle mine karakterer navne fra det franske cuisine.

Måske en uge senere modtog jeg et postkort fra en forfatter fra Cardiff, som udfordrede mig til på en eller anden måde at skrive et slot ind i romanen. Okay, tænkte jeg, for på det tidspunkt havde jeg mere eller mindre forladt det ynkelige skelet af en synops, jeg havde haft fra start. Altså fik jeg placeret et gammeldags slot et sted, hvor sådan et dårligt burde kunne stå oprejst (i kloakken).

Jeg er på nuværende tidspunkt 96.000 ord inde i romanen, den er snart længere end noget andet, jeg har skrevet, og allerede mere kompliceret, har flere twists og flere betydningsfulde og vigtige karakterer end nogen af mine tidligere romaner. Jeg er ikke sikker på, hvordan jeg skal afslutte den – jeg har et par ideer, men har endnu ikke bestemt mig. Hvor lang den bliver er jeg heller ikke klar over. 120 måske, men nok nærmere 150. Hvilket betyder et godt stykke arbejde endnu.

En ting kan jeg da sige. Jeg glæder mig til, at jeg bliver færdig og kan sætte mig ned og læse, hvad det er, jeg har fået rodet mig ud i. Indtil da forsøger jeg bare at nyde rutsjebaneturen.

Spoken Words

I disse dage er der blevet afholdt Spoken Word Festival i Odense, og selvom jeg kun nåede at overvære tre arrangementer, var der stadig en helt speciel oplevelse.

Poetry Slam oplevede jeg for første gang på Bogforum (som jo for øvrigt er i næste weekend), og det var en interessant smagsprøve på digteri og fiksfakserier med ord. Især fordi jeg så godt som aldrig læser moderne, dansk poesi - eller ældre, udenlandsk poesi for den skyld - og poetry slam er en dynamisk og involverende oplæsning, der både kræver en god digter og i særdeleshed en performer med liv i.

Onsdag aften optrådte Per Vers med fantastisk positiv hip hop og kreativ ordkunst, freestyle rap og generelt højt niveau. Hverken rap eller hip hop er egentlig meget langt fra min foretrukne musik, men Per Vers var simpelthen ikke til at modstå.

Torsdag skulle blive en smule mere laid back. Jeg var i Mimeteateret og hørte på historiefortællerne Mads Lund, Bent Hansen og Katrine Faber fremføre nykomponerede, magiske fortællinger. Mads Lund lagde ud med et moderne coming-of-age eventyr med næsten Carrie-inspireret pubertær kærlighed. En fin, omend noget barnlig og lettere ordinær historie, men fortalt med fagter og smil på læben. Bent Hansen tog herefter over med et mere seriøst kærlighedseventyr, hvis indhold jeg finder svært at referere, men hvis sprog og genkommende detaljer var ganske betagende. Alle fortællingerne, omkring tredive minutter i længde, blev naturligvis fremført fra hukommelsen og improvisationen uden papirer i hånden, og denne erfarne fortæller havde især styr på formuleringerne. Katrine Faber afsluttede aftenen med den mest eventyrlige, magiske fortælling, der var fyldt af både sang og xylofon, magiske forvandlinger, talende dyr, men på den gode og seriøse måde, hvis det giver mening. Det var medlevende, men rodede desværre også lidt for meget rundt i for mange forvirrende rammefortællinger, der gjorde fortællingen længere end den ideelt set burde have været. Det ændrer dog ikke på, at det var en aften i virkelig godt selskab og som også gav mig blod på tanden i forhold til den mundtlige fortælling.

Fredag var jeg desværre ude af byen og gik derfor glip af flere interessante arrangementer - men slap omvendt også fra en serie umulige, smertefulde valg, som festivalens yderst komprimerede program ville have gjort nødvendige.
Lørdag aften blev hele baduljen så afsluttet med stil. Gallaaftenen, der varede tre en halv time inkluderede musikalsk åbning og afslutning fra lokale hiphoppere Fler Farver, poetry slam fra de prisvindende Piip Poetry, der både var tanke- og lattervækkende. Herudover leverede ireren Niall de Burca som bestemt var interessante og velfortalte, men også en smule for pjattede mimik- og gestikmæssigt for min smag. Aftenens højdepunkt var uden tvivl de to canadiere Ian Keteku - tidligere verdensmester i poetry slam - og Brad Morden. Det var elektronisk og ukulelemusik til dramatisk digtning, sang poetry slam og rap, der flød sammen næsten grænseløst. Her var der i den grad styr på formuleringer, rim og rytme og dobbelte betydninger. Helt klart nogle af de fineste repræsentanter for den alsidighed, som begrebet spoken words dækker over!

 

Ian Keteku: Dear Justice