Manglen på vind i det næsten tomme rum forhindrede piratflaget i at flagre på en tilfredsstillende ildevarslende måde, til gengæld var det grinende skelethoved mere end nok til at få mandskabet ombord på rumskibet Monsun III til at frygte for deres fremtid.
”Pirater,” sagde Mango efter de alle tre havde stået et minuts tid i tavshed.
Så vågnede de til live igen. ”Tænd kommunikationssystemet,” beordrede Zork. ”Jeg gider ikke at blive angrebet lige nu.” Mango gjorde som han sagde, og Zork tog et headset fra bordet. ”Er den tunet ind på deres frekvens?” hviskede han væk fra mikrofonen og telegrafisten nikkede. ”Pirater! Vi kommer fra den centrale del af Bolsork-systemet. Vi er udelukkende et videnskabeligt fartøj. Vi medbringer hverken våben eller værdigenstande. Vi ønsker ingen konfrontation!” Det med våbnene var ganske vist en løgn, men det var der ingen grund til at være alt for åbenmundet om.
Det skrattede lidt i headsettet, så kom et svar. ”Ha! Det siger de alle sammen! Så let narrer I os ikke. Vi kommer uanset, hvad I påstår.”
Zork holdt en hånd for mikrofonen og sukkede. ”Hvorfor skal de pirater altid være sådan nogen idioter?” Intet svar. Sådan var livet når man brugte det meste af det flyvende rundt i de lovløse dele af galaksen, det måtte de bare acceptere. Zork vendte tilbage til mikrofonen. ”Vi er på vej til at fejre jul. Gå væk med jer!”
”Jul? Det er der ikke noget, der hedder,” påstod piratkaptajnen. ”Du skal ikke prøve at lyve over for mig!”
Zork vendte sig rundt til resten af mandskabet. ”Han siger, at der ikke er noget, der hedder jul.” De rystede begge to på hovedet. Hvordan kunne nogen være så uvidende ikke at kende til jul? Mango kiggede på sit armbåndsur. ”Kommandør? Vi når altså ikke at komme ned til Jorden i tide til at holde jul.”
”Ikke? De pokkers pirater, de ødelægger også alting. Nå, men så må vi jo bare holde jul for os selv, når vi har ordnet den her lille situation.”
”Hvis I ikke overgiver jer frivilligt vil vi destruere jer og lade jeres lig flyde rundt i rummet til evig tid! Ha ha ha ha!” Piratkaptajnen fortsatte med at grine så ondt han kunne, indtil Zork slukkede for kommunikationen. ”Det nytter ikke at diskutere med dem, de forstår jo ingenting. Jeg aktiverer Dødsstrålen.” Han rejste sig og gik over til sit eget kontrolpanel, tog nødhammeren fra væggen, smadrede en lille glasboks, fejede skårene væk og afslørede en stor rød knap med ordet FARE skrevet hen over den. Så trykkede han på den og sekundet efter begyndte det hele at summe og en gigantisk, giftigrød lyskegle skød ud fra Monsun IIIs hovedkanon og pulveriserede piratskibet fuldstændigt. Zork klaskede hænderne sammen og kiggede tilfreds på de andre.
”Det var det. Skal vi så se at holde jul?”
Ingen kommentarer:
Send en kommentar