Intergalaktisk jul, tredje afsnit

Zork og Xynna rendte fortvivlet rundt på Monsun IIIs bro. HYGGE-feltet var blevet fjernet, men rumskibets motorer var endnu ikke startet op endnu og Zork hev desperat i ethvert håndtag, der kunne speede processen op. Så lød en kort hyletone, og kommunikationspanelet lyste op.

”Hvad nu?” nåede Xynna at undre sig, før en stemme bevægede sig igennem rummet.

”Monsun III, dette er Centralen. Dette er Centralen. I skal øjeblikkeligt bevæge jer mod Oort-skyen. En ukendt kultur er fundet der og I er de tætteste på området. Det er nødvendigt at vi er i stand til at kommunikere med dem. Beboerne er…” Stemmen skrattede et øjeblik. ”Over,” afsluttede den så.

”Hvad? Oort-skyen?” Zork kiggede fornærmet på kommunikationspanelet. ”Det har vi ikke tid til lige nu!” råbte han så ind i det. Der skete ingenting.

”Jeg tror ikke det er sådan den virker,” sagde Xynna.

”Hvordan så?” spurgte kommandøren. ”Har du styr på det? Hun rystede på hovedet.

”Nå, så bare sluk for det. Vi skal ingen steder.” Zork tjekkede motorens temperatur og begyndte så langsomt at give lidt gas i retning af meteoren, hvor Mango var strandet. ”Vi skal hale Mango ind og så skal vi skynde os til Jorden og spise ris à la mande!” Zork trak i joysticket og Monsun III trak hen over meteoren. Han kunne se Mango hoppe op og ned, mens han viftede med armene og råbte et eller andet, de ikke kunne høre, nu hvor de havde slukket for al kommunikation, men som sikkert heller ikke udmøntede sig til andet end ”hjælp, hjælp, hjælp!”

Rumskibet svævede nu direkte over meteoren. ”Xynna,” kaldte Zork. ”Du bliver nødt til at operere traktorstrålet, mens jeg holder skibet stabilt her.”

”Men det har jeg jo aldrig gjort før,” protesterede hun.

”Nej, men det bliver du altså nødt til nu. Det er ikke så svært, du skal bare trykke på et par knapper. Jeg kan ikke gøre begge ting på samme tid. Det er jo ikke min skyld, at Centralen valgte at skære ned på antallet af operatører på skibet. Gør det nu bare.” Xynna gik skeptisk hen mod traktorpanelet. ”Okay,” begyndte Zork. ”Der er en lille skærm foran dig, Mango burde gerne stå frem på den som en lysegrøn skikkelse. Ryk billedet, sådan han kommer i midten, lige i sigtekornet. Har du det? Godt, så tænd identifikationsstrålen, der kalibrerer, hvor meget træk, der skal bruges. Nu burde der gerne komme nogle tal frem på skærmen, dem skal du inputte manuelt i panelet ved siden af. Klar?”

Xynna så mere og mere forvirret ud, mens hun gjorde, hvad Zork sagde. ”Det tror jeg,” svarede hun så med svag stemme.

”Godt. Så åbn lugen og start nedtællingen. Når den når nul, trykker du på den store røde knap lige foran dig.” De kunne høre lugen langsomt knage åben under skibet. ”10,” sagde en mekanisk stemme over højtalerne. I det mindste virkede den interne kommunikation stadig. ”9, 8, 7, 6, 5, 4, 3, 2, 1, 0,” talte den derefter, urimeligt hurtigt. Xynna pressede den store røde knap ned og traktorstrålen blev aktiveret og badede Mango nede på meteoren i et ildevarslende lysegrønt skær. Langsomt blev han løftet opad og opad og opad, indtil de ikke længere kunne se ham gennem panoramavinduerne.

”Okay, så kan jeg godt klare resten,” sagde Zork og forlod styretøjet for at tage over efter Xynna. Han trykkede på et par knapper, trak i et par håndtag, ventede et par sekunder og gik så hen til lemmen midt på gulvet, trak den op og afslørede en noget fortumlet intergalaktisk telegrafist. Mango kravlede op af lemmen, børstede støvet af sig og kiggede sig omkring i rumskibet.

”Er du okay?” spurgte Xynna og klappede ham på ryggen med noget der næsten kunne minde om sympati.

”Ja, ja, helt fin!”

”Centralen kontaktede os,” fortalte Zork. ”De vil have, vi skal vende om. Et eller andet i Oort-skyen vi skulle hjælpe med.”

”Det kan vi da ikke,” svarede Mango prompte. ”Ikke nu, hvor vi er så tæt på. Og ved I hvad jeg også har fundet ud af? Man får åbenbart gaver til jul nede på Jorden!”

”Gaver?!” Zork fik et drømmende udtryk i ansigtet. ”Og ris à la mande? Det er jo næsten for godt til at være sandt. Alle mand på plads, så sætter vi fuld fart fremad, så vi kan nå det!”

Mango satte sig hen og tændte kommunikationspanelet og opdagede straks, at noget var galt. ”Øh, Kommandør?” Zork gik hen og kiggede ham over skulderen. ”Hvad er det der?”

Han pegede på en fremmed form på radarskærmen, ikke langt fra deres position, noget der kom nærmere. Zork, tæt efterfulgt af Mango og Xynna, gik hen til panoramavinduet og kiggede ud. Endeløst rum var ikke det eneste de så.

”Pis også,” mumlede Zork for sig selv.