Få succes som forfatter (Heinleins fem regler)

For et par uger siden faldt jeg over fem regler, som forfatteren Robert Heinlein formulerede tilbage i 1947. Forretningsregler for forfattere, kan man kalde dem. Det er ikke skrivetips, men derimod et praksissæt, som overordnet fortæller dig, hvordan du får succes som forfatter.
De regler præsenterer jeg her:

Nr. 1: Du skal skrive.

Det er nærmest selvindlysende. Selvfølgelig skal du skrive. Og de dårlige undskyldninger om manglende tid, inspiration, osv, de kan ryge direkte i skralderen.

Nr. 2: Du skal blive færdig med det, du skriver.

For alle produktive mennesker gælder det, at de ikke bruger tid på noget, som ikke kan sælges eller har nogen nytte. Ufærdige tekster har meget begrænset nytte. Selvfølgelig er alt skriveri en god øvelse, som gør dig en bedre forfatter, men man lærer meget af at tvinge sig selv til at skrive ens historier færdige, hvad enten det er noveller eller romaner - struktur, disciplin, osv.

Nr. 3: Du må ikke revidere (med mindre din redaktør beordrer det)

Denne her regel gælder mere i ånden end i bogstavet. Du må gerne revidere, redigere og omskrive, men husk på ånden, og husk, at ingen forfatter nogensinde føler sig fuldstændig færdig med et værk. Der er altid ting at arbejde videre med, men på et tidspunkt skal man lære at lægge historien fra sig. Man skal skrive slut og så tage det alvorligt.

Nr. 4: Du skal sende dine værker på markedet.

Hvis du vil tjene på at være forfatter - eller hvis du bare gerne vil have læsere - så er der ingen vej udenom at tage skridtet mod offentliggørelse, enten via forlag, selvudgivelse eller nettet. Det er den eneste vej frem.

Nr. 5: Du skal blive ved med at sende ud, indtil nogen accepterer det.

Forfattere som Heinlein var nogle standhaftige starutter, og havde de først skrevet en novelle færdig, cirkulerede de den rundt til magasiner, antologier og forlag lige så lang tid, som det tog dem at blive antaget.

Essensen af disse råd er simpelthen at være standhaftig og aldrig give op, aldrig slække på disciplinen, ikke i forhold til at skrive og ikke i forhold til at sælge det, man skriver.

Kan du bruge de råd til noget?

Som en ekstra motivation - for mig selv og forhåbentlig også for andre - har jeg besluttet mig for at offentliggøre mængden af mit eget skriveri hver uge.

Total antal ord i år: 33.947

Sådan skriver du en pulp-novelle

Jeg har flirtet med pulp-genren som læser og som forfatter i mange år, og for et par måneder siden læste jeg så første gang pulp-forfatteren Lester Dents artikel om, hvordan han skrev (og solgte!) i hundredvis af romaner og noveller til pulp-magasinerne i løbet af 1930'erne og 40'erne.
I artiklen gennemgår Dent dels en række elementer og dels en struktur for en novelle på 6000 ord. Det er emnet for den nyeste udgave af Skrivefidusen. Min gennemgang kan du se her, men artiklen er også et læs værd.

De fire elementer er et særligt mord/mordmetode, et særlig motivation/mål for skurken, et særligt setting og endelig en trussel - det som er på spil for helten.

Dent strukturerede sine noveller i fire dele af hver 1.500 ord således:

1. Introduktion af helten - som hurtigt kommer i problemer - samt alle hovedpersonerne og temaet. Til sidst et twist.
2. Flere problemer, som helten kæmper mod. Og så et twist.
3. Endnu flere problemer og en konfrontation med hovedskurken. Endnu et twist!
4. Så mange problemer, at helten med garanti er færdig - men selvfølgelig overvinder han skurken til sidst, afslører mysteriet og slutter det hele med en vittig punch line. Og husk også det sidste twist i plottet.

Han kommer med flere detaljer og en række gode råd til skrivning i det hele taget - lad plottet udvikle sig logisk, hvert ord skal tælle, brug sanselige beskrivelser - men sådan er den grundlæggende struktur. 

Det skal understreges, at det er en formular for at skrive pulp-noveller og ikke noveller som sådan. Ikke alle historier har nødvendigvis brug for sveddryppende action eller chokerende plottwists på hver anden side, men hvis du har lyst til at skrive en simpel og spændende historie, som holder læseren på kanten af lænestolen, så er denne formel slet ikke dårlig.

Lester Dent (1904-1959)

Pulp-forfatterne var, som nævnt tidligere, nogle produktive sataner. Jeg har besluttet mig for at gå i deres fodspor og i år skrive så meget som muligt hver dag. Indtil videre hygger jeg mig ganske glimrende med det og er oven i købet ved at skrive en længere fortælling, som er temmelig pulpet.

Total antal ord i år: 27.500

Om produktivitet og skrivehastighed

Jeg har skudt det nye år i gang med masser af skrivning, og jeg håber ikke på at skrue ned i det næste stykke tid. Dette nytår lavede jeg et forsæt om at skrive hver eneste dag. Indtil videre har det holdt, og jeg har et gennemsnit på over 1000 ord om dagen.
Jeg har skrevet tre noveller fra start til slut, begyndt på en mere, og så har jeg redigeret en samling af 6 sammenhængende noveller.

I den sidste tid har jeg også opdaget en ny forfatterblog, som jeg da gerne vil give videre, nemlig Dean Wesley Smiths. Han er en utrolig produktiv forfatter, der skriver krimier, pulp og meget andet - og også opdaterer sin blog hver eneste dag og fortæller, hvor meget og hvad han har skrevet.
Jeg taler også om et af hans emner i den seneste udgave af Skrivefidusen, nemlig det at skrive med pulp-speed, det vil sige med samme hastighed som de fuldtidsforfattere, som skrev for 1 cent/ord for pulpmagasinerne i perioden før og efter 1930'erne. Dengang kunne man snildt skrive en roman eller to om måneden - hver måned! Hvordan, spørger du? Svaret er sådan set enkelt. Bare ved at skrive. Skrive og skrive.

Som jeg også fortæller i videoen, så kan en forfatter, der skriver 1.000 ord i timen, otte timer om dagen - som en normal arbejdsuge, oven i købet med hver weekend fri - nå at skrive to millioner ord på et år, svarende til femten romaner af normal længde. Femten romaner!
Jeg læste for nylig en omtale af Christian Mørk, som blev kaldt en "uhyrligt produktiv forfatter" fordi han i løbet af de sidste ti års tid har skrevet én roman om året.
Det sætter tingene lidt i relief.
Naturligvis tager jeg i ovenstående regnestykke ikke forbehold for den tid, det tager at researche, plotte og redigere en roman. Og for alle os ukendte forfattere, så kan det at finde et forlag være det mest tidskrævende led i hele processen. Ikke desto mindre skrev nogle forfattere engang med den hastighed. Det kunne de blandt andet fordi de forlod sig på deres kreative hjerner og skrev uden forudgående synopser, og fordi de ikke omskrev eller redigerede deres tekster i noget betydeligt omfang.
Så metoden er ikke en, jeg helhjertet vil anbefale, for jeg mener, at forfattergerningen også indeholder mange andre aspekter end det at skrive, men vi kunne alle sammen tage ved lære af det regnestykke. Med bare en halv times skrivning om dagen, 500 ord, når man fint op på at skrive en roman på et år, og levner måske endda også lidt tid til at redigere den.
Så er der bare tilbage at spørge - Hvad laver Christian Mørk resten af tiden?