Pandemi er Hysteri

Der synes at være en tendens til at overdrive trusler og især når de omhandler obskure eller ikke-håndgribelige ting, i dette tilfælde sygdom, nærmere bestemt, svineinfluenza. Efterfølgeren til fugleinfluenza er åbenbart ligeså slem dens forgænger og allerede før der er påvist tilfælde af den i Danmark hidser man sig så meget op at det er nødvendigt med et indslag i tv-avisen og udtalelser fra adskillige læger og eksperter. Man taler om en pandemi, en verdensomspændende epidemi, der har sin oprindelse et sted i Mexico og nu potentielt truer hele verden. I visse lufthavne (i Japan? Eller Mexico?) går man endda så vidt som til at måle folks kropstemperaturer og tjekke for symptomer for den frygtelige svineinfluenza, så indrejsende ikke skal bringe smitten videre. Man taler om en pandemi, men efter min mening er der nærmere tale om hysteri. Jeg ville ønske at jeg kunne finde et bedre ord end hysteri, da det ikke helt dækker, hvad jeg prøver at udtrykke. Hysteri, ja, men udover det en overdrevet frygt for det ukendte, der får alle til at opføre sig som om de burde bære beskyttende iltmasker og ikke bevæge sig uden for en dør (det sidste er rent faktisk en realitet, hvilket blot viser hvor langt man går i visse tilfælde). Kierkegaard skrev i sin tid, at angst var en grundvilkår for livet og set i lyset af disse og mange tidligere begivenheder kan denne udtalelse kun være rigtig og relevant. Men bare fordi angst er uundgåelig her i livet er der ingen grund til at lade sig styre af den, i stedet bør man se på sine omgivelser og handle og tænke på grundlag af dette. Være realistisk, mener jeg. Der er noget der kaldes hypokondri. Jeg bringer det på bane fordi mange har en tendens til at se symptomer alle vegne blot man hører ordet svineinfluenza og ligeledes hersker der hos højtstående mennesker en tendens til at piske en angststemning i vejret når en global fare breder sig. Måske er det for langt at gå at drage paralleller til totalitære politistater, men ofte vil disse stater også opfinde diverse angstobjekter for at forhindre befolkningen i at fokusere på det væsentlige, såsom for eksempel den virkelighed de rent faktisk lever i.

Hvis religion er opium for folket, så er svineinfluenza det også – de tjener i hvert fald samme formål, nemlig at holde befolkningens opmærksomhed fast på et bestemt tema og væk fra et andet. 

Denne sidste sammenligning tjener ikke noget formål, det kan jeg lige så godt indrømme. Jeg forsøger ikke at få Danmark til at ligne en totalitær stat og det er heller ikke mit indtryk af mit fædreland, blot forsøger jeg at stille skarpt på en ubehagelig tilbøjelighed til at fokusere på psykiske vampyrer – for nu at låne et udtryk fra LaVey – i stedet for at koncentrere sig om de reelle problemer og den virkelige virkelighed. 

Projekt Fyld-Hullerne-Ud

Dette blogindlæg præsenterer en ganske glimrende ide, som jeg har tænkt mig at tyvstjæle fordi det er sådan en glimrende ide. Ganske glimrende, faktisk. Mit Projekt Fyld-Hullerne-Ud går ud på at jeg vælger præcis 100 bøger og derefter giver mig selv fem år til at læse dem alle – dog med en fejlmargen på 20-25 bøger, hvilket vil sige at det er i orden, hvis jeg misser op til 25 bøger, da der også skal være tid til at læse alt muligt andet. Bøgerne på min liste vil blive valgt efter følgende kriterier: - Klassikere af enhver slags og indenfor enhver genre. - Bøger jeg har haft stående på min hylde, men af en eller anden grund ikke har fået læst. - Bøger, som jeg har villet læse, men ikke har samlet op. - Kvalificerede anbefalinger fra venner. - Vindere af Pulitzer-priser/Nobel-priser. - Bøger fra den danske kulturkanon. Der er alt for meget fantastisk litteratur her i verden, og man kan simpelthen ikke få tid nok til at læse det hele – desværre. Men det er derfor jeg har lavet denne liste, for at få læst noget af al den litteratur som man egentlig gerne vil læse eller synes at man burde have læst; så kan man endelig sige, at man har læst Kongens Fald eller Processen (eller Idioten, hvis den også ender på listen). Hvis du også føler at dit kendskab til klassisk litteratur ikke er godt nok, eller bare har lyst til at endelig at få læst de bøger, man aldrig får tid til, så kopier endelig ideen, som jeg også gør.  Her er min foreløbige liste og yderligere forslag er meget velkomne! Asimov, Isaac: Nightfall Bradbury, Ray: Fahrenheit 451 Chabon, Michael: Kavalier og Clay Defoe, Daniel: Robinson Crusoe/Moll Flanders Dickens, Charles:  Doyle, Arthur Conan: Baskervilles Hund Eliot, T. S.: The Waste Land Faulkner, William: Fitzgerald, F. Scott: The Great Gatsby Hawthorne, Nathaniel: The Scarlett Letter Heller, Joseph: Catch 22 Hemingway, Ernest: The Old Man and the Sea Hossein, Khaled: Drageløberen Jensen, Johannes V.: Kongens Fald Kafka, Franz: Processen King, Stephen: Det Mørke Tårn Lovecraft, H. P.: Melville, Herman: Moby Dick Moore, Alan: Watchmen Murakami, Haruki: Kafka på Stranden Rand, Ayn: Atlas Shrugged Roth, Philip:  Saint-Exuperý, Antoine: Den Lille Prins Spiegelman, Art: Maus Steinbeck, John: Mus og Mænd Thompson, Hunter S.: Fear and Loathing in Las Vegas Twain, Mark: The Adventures of Huckleberry Finn Updike, John: Verne, Jules: En Verdensomsejling Under Havet Zafón, Carlos Ruiz: Vindens Skygge

Destruktion af bøger!

“Dort, wo man Bücher verbrennt, verbrennt man am Ende auch Menschen” “Hvor man brænder bøger vil man også i sidste ende brænde mennesker”                   - Heinrich Heine Dagens skandalebefængte emne er et af stor alvor, et som jeg dog aldrig troede at jeg ville få en faktisk grund til at skrive om, men der tog jeg fejl. Dato: 2/4 2009: En hel klasse gymnasieelever, der gladelig rev sider ud af Diercke Weltatlas til brug for en opgave.  Nogle vil mene at det er en overdrivelse af dimensioner at lægge så meget i det, som jeg gør i det følgende afsnit, men ikke desto mindre mener jeg at en sådan opførsel er særdeles problematisk og at synderne bør gøres opmærksom på dette! Bøger er blevet destrueret næsten siden de først blev skrevet. Bogafbrændinger er blevet udført af mange årsager, det være sig manglende respekt for viden, ideologisk had til indholdet, et symbol på magt. Uvurderlig viden er blevet ædt op af flammer fordi snæversynede mennesker var uenige i den holdning, der blev udtrykt i bøgerne, men hvad er dog det for en holdning? Vi kan alle godt lide at holde ytringsfriheden op som et skinnende symbol på menneskers frihed til at udtrykke sig om hvad de vil, på hvilken som helst måde de finder passende, og på den gensidige respekt mellem mennesker. Men dette ideal medfører uundgåeligt et stort ansvar, og dette ansvar står det klart at vi i dag ikke besidder, hverken som individer eller som samfund. Det er ikke fordi jeg i dette indlæg vil holde en stor politisk brandtale over censur eller ytringsfrihed, det jeg egentlig vil, er at cementere bogens betydning, bogens magt og bogens symbolik.  Bogen repræsenterer viden. For godt halvanden tusind år siden blev biblioteket i Alexandria brændt ned, og med det forsvandt også den største bogsamling i antikken, datidens menneskes samlede viden befandt sig på det sted. Overvej dette et øjeblik. Bøger har siden tidernes morgen været fyldt med viden, naturvidenskabelig, politisk, religiøs, filosofisk, både kontroversiel, omdiskuteret og symboliserer stadig til denne dag viden.  Og det kan godt være at vi i dag har fået andre, mere praktiske medier til at arkivere vores viden med udbredelsen af computeren, der gør udslettelsen af viden sværere. Det kan godt være at destruktionen af bøger i dag ikke er lig med destruktionen af viden, men det repræsenterer stadig en mangel på respekt for den viden, som millioner af mennesker gennem tiderne har tænkt, frembragt og videreudviklet. Når man destruerer eller beskadiger en bog udviser man ikke bare manglende respekt for forfatteren, men også for det videnssamfund, som vi elsker så højt.