Zombierne kom for lang tid siden, men jeg er stadig i live, jeg ved ikke hvorfor. Jeg burde være død. Lige som alle de andre. Lige som min søster og min ven og min far. Men det er lige meget nu. Jeg er alligevel død. Alene. De døde udenfor. Nej, for resten, der er ingen døde uden for. Der er ingen der dør i denne verden, ikke mere. De, der burde dø, er forbandet. Og de døde går omkring derude.
Der er intet jeg kan gøre. Det har jeg altid vidst. Da de kom gjorde vi alle vores bedste for at forsva-re os. Fandt koben og bats og økser frem fra garagerne. Satte ekstra låse på dørene. Eller endnu bed-re, hamrede brædder for dem. Fandt dåsemaden frem og talte op hvor lang tid den kunne vare. Men selvfølgelig varede det ikke ved. Ingen kan overleve for evigt på den måde. Før eller senere er der for mange af dem til at du kan blive ved med at smadre deres hoveder ind med koben. For de bliver ved med at komme. Man vil gerne tro, at sværmen vil stoppe på et tidspunkt, men det vil aldrig ske, lige meget hvor mange der bliver dræbt kommer der altid flere. For ikke alle er lige gode til at for-svare sig. Børnene. Kvinderne. De gamle. Men den svaghed varer ikke ved i døden. Og selv stærke mænd har svært ved at slå små børn ihjel. Deres egne børn nogle gange.
Men man må ikke vise svaghed. For i denne verden betyder svaghed død. Jeg mener, i den verden, den gamle verden har forvandlet sig til. I de dødes land. De levende døde. Jeg ved ikke hvorfor jeg skriver alt det her ned, der er jo ingen til at læse det. Jeg er den sidste mand i denne verden og zombier kan ikke læse. Eller også kan de. Det ved jeg ikke, men jeg tvivler på at de vil få noget ud af, at læse en overlevendes dagbog. De har jo ikke følelser. Men måske er der andre der kan finde håb i at læse disse ord. Hvis der mod forventning skulle findes andre overleven-de derude. Hvis det er tilfældet, så håber jeg af hele mit hjerte at jeg finder dig før vi begge er døde. Og hvis ikke, ønsker jeg dig alt mulig held og lykke i denne fordømte verden. Du får brug for det.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar