lørdag den 6. december 2008

Jul og bøger

Jeg fik et problem, da jeg skulle udforme en ønskeseddel til jul, nemlig hvilke bøger der skulle på listen og hvilke der ikke skulle. Jeg har prøvet at begrænse mig, da jeg allerede har... 6-7 bøger stående standby på reolen (troede ikke at det var så mange, men har lige talt). 

Men det er egentlig ikke det, jeg vil snakke om i dag. Problemet kom, da Stephen Kings navn poppede op og mere specifikt serien Det Mørke Tårn. Jeg har læst og ejer de første fire af syv og diskuterede så med mig selv om jeg skulle liste de tre sidste bøger i serien. Jo, de første fire er udmærkede bøger, men de er altså også slemt overvurderede efter min mening. Især treeren trak nærmest ud i evigheder til det punkt hvor man tænkte på, om King mon havde sat sig for at skrive den mest langtrukne serie i historien. Han skrev selv i On Writing, at han slettede en stor del af det første udkast, men ærlig talt er det ikke til at se. Jeg gruer ved tanken om hvad der ville ske, hvis han begyndte at skrive endnu mere. Bevares, historien er god, og jeg har tænkt mig at læse serien færdig uanset hvad, men... Jeg har det et eller andet sted mærkeligt med at have de fire første stående, men ikke de tre sidste. Mit fornuftige jeg, siger at jeg bare burde droppe dem, læse dem på biblioteket engang når jeg får tid, for King har skrevet masser af andre bøger som jeg egentlig meget hellere vil læse (heriblandt den novellesamling jeg er i gang med nu "Different Seasons," som er fuldstændig fantastisk - jeg har kvalt de første hundrede sider allerede i dag). Men det neurotiske samler-jeg, som er begyndt at tage over nægter mig nærmest at læse noget uden samtidig at have det stående på reolen. 

Men hvem vandt så? Det gjorde Samleren (med stort S). Er det er problem? Bør man næsten ikke læse en serie færdig når man er begyndt? Når man har investeret så meget tid i den i tilgift? Eller vil jeg sikker bare gå og ægre mig over at jeg aldrig fandt ud af, om Roland fandt sit Mørke Tårn og hvordan, og den følelse kender jeg alt for godt - det er virkelig ubehageligt, men det kan jeg skrive om i morgen eller en anden dag. 

Ingen kommentarer: