Juleferie

Et par hurtige ord, inden jeg er helt væk.

Novembers skrivning savner vist en opdatering. Nanowrimo er overstået, endnu et år, endnu en succesfuld, færdig roman. Jeg må nok indrømme, at jeg ikke er så ekstatisk over det endelige resultat, som jeg synes blev lidt halvlunkent og i hvert fald med behov for kritisk gennemsyn. Men færdig blev den, og jeg tænker, at meget skal gå galt, hvis jeg skriver endnu en krimi. Det egner jeg mig ikke til.

Efter en veloverstået eksamen holder jeg nu juleferie til engang i januar. Jeg har bestemt mig for at bruge den på at redigere en lille børne-ungdomsroman, en serie af steampunk-eventyr med luftpirater, dampmaskiner og sjove navne. Det er julehygge, så det batter!
Derudover har jeg som nævnt tidligere stadig to forskellige (!) romaner ude til to forskellige forlag. Afslag lader jeg mig ikke slå ud af. Det må man ikke. Så de bliver fulgt af en hastig indsendelse til næste forlag i rækken, krydsede fingre og så videre.

Desuden har min novelle "Døde mænd" fået en plads i Valetas kommende novellesamling "Undergang" hvilket jeg er superglad for. Novellen blev skrevet i en temmelig panik før deadline-stemning over meget kort tid, men den blev god på den horror-poetiske facon, jeg selv er ret vild med. Udgivelsestidspunkt anes der intet om endnu, men jeg ville ikke blive overrasket, hvis der går i hvert fald seks måneder, inden den er på gaden.

Hvornår ses mit navn så næste gang på tryk? Her er jeg temmelig sikker, det bliver i et magasin ved navn Trappe Tusind, hvori jeg til januar har en artikel i med en analyse af en Ambrose Bierce-novelle - en udløber af mit litteraturvidenskabs-bachelorprojekt. Så hvis den slags har din interesse, sørg endelig for at få fat i et eksemplar.

Og så god jul!

Workshops, slams og skrivning

Jeg er åbenbart nu så etableret en poetry slammer, at jeg kan bruges til ting. Det er en mærkelig følelse. I går var jeg til Torsdagslounge på Brandts og udgjorde sammen med impro-historiefortælleren Kasper Schultz den "Live Poetry" som var programsat. Det betød poetry slams på en blålyst og DJ-underbygget scene med panoramavinduer ud til et fabelagtigt flot regnvejr i mørket. Jeg har aldrig optrådt med musik før, men det var en virkelig cool oplevelse. Noget ganske andet var det til gengæld at fremsige en tekst for en lille flok mennesker, som gik og nærstuderede Rafal Milachs fotografier i en enorm udstillingshal. Tiltrak jeg mig opmærksomhed? Ja. Var det mærkeligt? Ja, men ikke så mærkeligt som da jeg prøvede det samme i den blippende udstilling for 80'er arkadespil (jeg undskylder, hvis jeg brød jeres fokus på spillene).

De sidste to torsdage har også været ude til to poetry slam workshops på skoler på Fyn sammen med andre garvede slammere, gode Kåre Wangel og Lasse Nyholm Jensen, hvor vi har udfoldet vores kunnen for unge teenagere og også lykkedes med at få dem til selv at skrive og stille sig op på scenen. Og er du skolelærer og interesseret i en gratis (ja!) workshop, så klik ind på http://www.skoleslam.dk/ for detaljerne.

Og ej at forglemme, så er i dag d. 1. november, også kendt som National Novel Writing Month. Jeg skrev de første ord på min seneste roman ved midnat, og jeg fortsætter i løbet af den næste måned med en konspiratorisk akademisk thriller om strukturalismens forråede forfader. Ny genre, og de første tusind ord er gået op ad bakke, men jeg håber og tror på, at det kommer til at glide lettere om ganske kort tid.

PS: I går var det også 31. oktober og Halloween og etårsdagen for udgivelsen af min første roman, Skygger fra Oktoberland. Har du lyst til at støtte mig og få en god læseoplevelse, så kan du bestille bogen lige her http://replikant.dk/vare/857/ hvis du ikke allerede har gjort det :)

Uddrag fra to romaner

Sommerferien i den sidste måned har været optaget af flere ting. Dels har jeg arbejdet frivilligt for Odense Spoken Word Festival, som for alvor løber af stablen i næste uge. Bor du i Odense, så sker der en masse fede ting fra mandag til lørdag, som du kan læse mere om her: http://spokenwordfestival.dk/program/
(Jeg er blandt andet med til at afholde en workshop i poetry slam om lørdagen, så vil du blive bedre til at stå på en scene og fyre dine egne tekster af, så er det bare at melde sig til!)

Og så er vi i redigeringsland, igen igen. Og det er noget af en opgave, jeg står midt i. To romaner står nemlig for skud:

Den nederste papirbunke er et spinkelt manuskript. De to øverste med spiralryg er et digert manuskript. Tilsammen er der tale om cirka 235.000 ord.

Jeg er næsten halvvejs igennem første gennemlæsning af Moderskib, mit opus af en New Weird-roman, og bagefter venter andet gennemsyn af mit mindre, "litterære" manuskript, J. Alfred Prufrocks Memoirer,  som jeg allerede har haft under behandling en gang, men som nu også har været gennem betalæsning.

Og så tror jeg, jeg vil løfte sløret lidt for de to romaner ved at give et kort uddrag fra hver. Så kan man jo selv vurdere, hvilket der vil falde mest i ens stil. 

Først lidt fra Moderskibs første side: 

Men du så hende jo ikke. I virkeligheden.
Du fyger ned ad gaden, løst som et blad i den herskende efterårsvind. Du kan mærke kulden bide i dine kinder koldere end normalt. Det er alt for koldt, måske bare inde i dig selv. Det er sent, men ikke så sent, at andre mennesker ikke også er vågne. (...)
Du lukker øjnene og fortsætter, fødder smækkende mod fortovet, nu mod asfalten, for du må skynde dig. Der er noget, du må forhindre, som allerede er sket.
Forstaden smelter omkring dig, højhuse og metalgitre vokser ud af jorden. Byen virker mere befærdet, den virker mere levende og mere død, mere kravlende og krybende. Kakerlakker er vel en slags liv. Det er en tanke. Ensomme mennesker vender blikket efter dig, da du løber forbi dem, hurtigt, uden at gengælde opmærksomheden. Du må have travlt og har ikke tid. Du må have ingen tid. Til andre eksistenser, bortset fra hendes.  

Og sådan starter et eventyr om rumvæsener, sammensværgelser, kloakrotter samt hensynsløse og udødelige kommunearbejdere.

Vil du hellere læse en afdæmpet historie om kartografi og isolation i storbyen, kommer her et uddrag fra midten:

På et tidspunkt må det være sket, jeg ved ikke hvornår, at det holdt op med at være menneskene, som styrede byen, men byen, som styrede menneskene. På et tidspunkt måtte dens størrelse og udvikling have nået et kritisk punkt, hvor intet enkeltmenneske kunne kontrollere det længere, skubbe det tilbage til dets udgangspunkt. På dette tidspunkt må en selvforstærkende mekanisme være gået i gang. Ikke som at skubbe til en række dominobrikker, men som at spinne et tandhjul og dermed sætte tusind andre i værk, tusind andre i en evighedsmaskine, som videnskaben fortæller os, ikke er mulig, men som New York er det skinnende og krattende pragteksempel på. 

Ønsk dem held og lykke hos forlagene!

Radiodrama

I sidste uge var jeg på Vallekilde Højskole, hvor jeg blev introduceret til den spændende verden af radioproduktion, og mere specifikt radiodrama. Sammen med resten af den fem mand store drama-redaktion på kurset brugte jeg de sidste fire dage på at skrive, indspille og sammenklippe tre episoder af en gyserføljeton. De var ikke mere end seks-otte minutter hver, men alligevel arbejdede vi stort set uafbrudt fra opvågnen til søvnfalden hver dag.
At skrive og producere til radioen er anderledes end at skrive til papiret, har jeg så fundet ud af, og det på mange sjove måder. Man kan tillade sig at gentage sig selv, være lidt mere eksplicit, men man kan dårligt tillade sig at antyde pointer, fordi man ofte har så kort tid, og lytteren ikke har mulighed for at gå tilbage i teksten. Fortællerstemmen er et kapitel for sig selv, det kan aldrig komme til at spille så stor en rolle som på papiret - i virkeligheden er radiodrama nærmere at sammenligne med teater end med skrevne historier.
Og lydene, det er jo det centrale. Lydene må fortælle så meget som muligt, og ideelt skal de erstatte fortælleren, sætte scenen og skabe billeder i lytterens hoved. Mas, kvas, bump, splat - og så videre ...

Vores produktion fra højskolen bliver muligvis lagt ud på nettet engang i fremtiden, og så vil jeg naturligvis linke til den, men indtil da vil jeg præsentere en soloproduktion, som jeg har arbejdet med i løbet af de sidste par dage. Der er ikke tale om et decideret radiodrama, men i stedet en lydlig dramatisering af en af mine egne noveller, nemlig den postapokalyptiske zombie-kærlighedshistorie, Strålende Lys, Udstrakt Verden.
Enjoy!

Radio og romanredigering

Det er, hvad jeg lige i øjeblikket bruger min sommerferie på.

Jeg har for nylig fået øjnene op for radiodramatik af den pulpede slags, som amerikanerne producerede omkring 1940'erne. Dengang kunne man i radioen høre ugentlige udsendelser med horror, fantasy, sci-fi og spænding i shows som Suspense, Lights Out, Quiet Please og adskillige andre. Kvaliteten af disse halvtimes dramatiserede fortællinger kan være en smule svingende - nogle shows havde kun en enkelt forfatter/instruktør til at skrive nyt, originalt materiale hver uge - men der er også virkelig nogle perler imellem.
Jeg vil særligt nævne The Thing on the Fourble Board fra Lights Out, 1948, som virkelig er noget af det mest ubehageligt gyselige, jeg har oplevet.
Også The House on Cypress Canyon fra Suspense, 1946 er en lytter værd. Måske lidt mere traditionel og knap så virkelig uhyggelig, men stadig en rigtig god fortælling.
Hvis man er til den slags, så er der bogstaveligt talt tusindvis af udsendelser tilgængelige på Internet Archive, som man kan gå på opdagelse i.
Lydkvaliteten er charmerende skrattet, nogle shows mere end andre, men man vænner sig til det.

Og hvad ellers? Ja, romanredigering er hvad ellers. Hverken horror eller fantasy, denne gang, faktisk så langt fra det, som det man nok kan komme. Jeg tøver med at sige noget mere "litterært" fordi mit budskab som forfatter hverken bliver ringere eller bedre af zombier eller realisme, men bare anderledes, og leveret på den måde, der passer det bedst. Så her prøver jeg altså noget andet. Og jeg bryder mig godt om det.

God sommer til alle!

Møbelsamling

I dag er premieredag på noget helt nyt herfra. Næsten nyt, i hvert fald.
Tidligere, (tjekkede lige: ni måneder) har jeg lavet nogle youtube-videoer med indtalinger af gode folkeviser, det ene med harmonikaspil, den anden med den simpleste rytmik, man kan forestille sig. Siden da er jeg begyndt at skrive og opføre poetry slams, jeg har spillet mere klaver, og jeg har også, gennem www.coursera.org lært at mixe musik på computeren.
Ud af alt dette kommer så Møbelsamlings-blues
En tekst, jeg skrev som poetry slam tilbage i januar. Og efter at have studeret musikproduktion var det jo oplagt at forsøge at lægge musik til nogle af mine slams. Nogle virkede mere oplagte end andre, og denne her havde jo endda genren i sin titel (omend jeg også tidligt eksperimenterede mere med rock og funk).
Og det har jeg så brugt den sidste halvanden måned på, on-off, halvt ved computeren og halvt ved klaveret. Nogle gange har jeg ønsket, at jeg lige havde en jazztrio i kosteskabet, men jeg har måttet klare mig selv - og resultatet er jeg egentlig blevet godt tilfreds med, i hvert fald som første forsøg ud i genren.
Men tag en lytter og efterlad gerne en kommentar, det ene eller det andet sted.

Og så er PIX jo også udkommet, virkelig en lækker bog! 12 nye, danske gotiske noveller (en af dem af mig) + cd med musik komponeret særligt til dette værk. Trailer.

Poetry slam og Pix

Tiden begynder efterhånden at gøre krav på mig, og mine gøremål gør krav på min tid, og bloggen bliver skudt i baggrunden. Men her kommer så årets første opdatering.

Sidste lørdag var jeg til DM i poetry slam i Aarhus, en meget spændende oplevelse, der gav mig lejlighed til at møde flere udøvere af denne poetiske disciplin, samt optræde foran en fyldt teatersal - og ikke opnå point nok til at gå videre til anden runde, desværre.
Poetry slam har generelt optaget mere af min tid i januar end det sædvanlige skriveri - det er kun blevet til en halv novelle, som jeg dog bestemt har planer om at gøre færdig snart.

Derudover er jeg med i en kommende novellesamling udgivet af Harksen Productions med titlen Pix. Novellerne er skrevet af forskellige spændende navne på den danske horror-scene og skulle i skrivende stund befinde sig i trykpressen parat til snarlig læsning.