torsdag den 16. maj 2013

Møbelsamling

I dag er premieredag på noget helt nyt herfra. Næsten nyt, i hvert fald.
Tidligere, (tjekkede lige: ni måneder) har jeg lavet nogle youtube-videoer med indtalinger af gode folkeviser, det ene med harmonikaspil, den anden med den simpleste rytmik, man kan forestille sig. Siden da er jeg begyndt at skrive og opføre poetry slams, jeg har spillet mere klaver, og jeg har også, gennem www.coursera.org lært at mixe musik på computeren.
Ud af alt dette kommer så Møbelsamlings-blues
En tekst, jeg skrev som poetry slam tilbage i januar. Og efter at have studeret musikproduktion var det jo oplagt at forsøge at lægge musik til nogle af mine slams. Nogle virkede mere oplagte end andre, og denne her havde jo endda genren i sin titel (omend jeg også tidligt eksperimenterede mere med rock og funk).
Og det har jeg så brugt den sidste halvanden måned på, on-off, halvt ved computeren og halvt ved klaveret. Nogle gange har jeg ønsket, at jeg lige havde en jazztrio i kosteskabet, men jeg har måttet klare mig selv - og resultatet er jeg egentlig blevet godt tilfreds med, i hvert fald som første forsøg ud i genren.
Men tag en lytter og efterlad gerne en kommentar, det ene eller det andet sted.

Og så er PIX jo også udkommet, virkelig en lækker bog! 12 nye, danske gotiske noveller (en af dem af mig) + cd med musik komponeret særligt til dette værk. Trailer.

Ingen kommentarer: