At the Mountains of Madness

At the Mountains of Madness

Af H. P. Lovecraft

Lovecraft fortæller i Mountains of Madness (1936), som Poe gjorde det i Arthur Gordon Pym  (1838) om en ekspedition til Antarktis, den mystisk dragende, uopdagede del af jorden. Det er en kort roman, men en af den klassiske horrorforfatters mest betydelige værker, da den præsenterer læseren for både en rystende, gyselig læseoplevelse og et detaljerigt indblik i hans kosmiske rædselsunivers kendt som The Cthulhu Mythos.

”I am forced into speech because men of science have refused to follow my advice without knowing why. It is altogether against my will that I tell my reasons for opposing this contemplated invasion of the antarctic (…) And I am the more reluctant because my warning may be in vain.”

Forskerholdet sendt ud fra Miskatonic University rejste ud for at kortlægge Jordens geologiske og biologiske forhistoriske tid mere detaljeret ved hjælp af isboringer, jordprøver og bestemmelser af fossiler, men ender med at finde noget mere frygteligt i jordens fjerneste egne.

Sædvanligvis kan horror godt, hvis det onde bliver for detaljeret, miste noget af sin kant, miste noget af den fremmedhed, som karakteriserer det mest skræmmende. Dette er dog ikke tilfældet hos Lovecraft, for på trods af, at han beskriver ekspeditionens fund i en detaljegrad, der kan næsten kan være kvælende og søvndyssende, hvis man ikke fordyber sig i læsningen, virker det ikke ligegyldigt, mindre betydningsfuldt eller skræmmende. Måske fordi det ikke er blodige rædsler eller voldshandlinger, han beskriver, men netop noget der er fremmed og mystisk for selve menneskeheden og jordens liv, som vi kender det – og noget, der medfører nogle ubehagelige konsekvenser, der bliver udforsket i hovedpersonens tanker. Holdet kan drage de konklusioner af deres opdagelser, at Jorden og mennesket ikke blev skabt naturligt, men af kosmiske og almægtige, ufattelige (i ordets egentlige forstand) væsener, der ikke kunne være mere ligeglade med menneskets eksistens. Selv i den religiøse tankegang om en gammeltestamentelig Gud, modtager ”onde” mennesker opmærksomhed i kraft af dommen til evig straf i Helvede – den slags er ingen steder at finde hos Lovecraft, der i sin kosmiske rædselsfiktion udtrykker den holdning, at mennesket blev skabt ved et rent tilfælde, og at vores liv derfor både er menings- og betydningsløst. Dette verdenssyn bliver videregivet effektivt i fortællingen, og den eksistentielle rædsel, det fremvækker, virker ganske betydningsfuld i romanens univers.

Lovecraft er på grund af sin omstændelige og komplicerede stil bestemt ikke for alle, men han er en klassiker i horrorlitteraturen og det med rette. Historien om hvordan hans samtidige videreførte og udbyggede Cthulhu og de gamle guders univers er velkendt og selv i dag, halvfems år efter de første noveller blev skrevet udgives Lovecraft-inspirerede antologier (og i Danmark, endda).

Hvis man ikke er bekendt med Lovecraft og hans univers i forvejen, vil Mountains of Madness måske være en for stor mundfuld. I det tilfælde kan anbefales en af de klassiske noveller Call of Cthulhu eller den korte Statement of Randolph Carter der ligger uden for den kosmiske horror, men stadig er gennemsyret af de unævnelige, ubeskrivelige rædsler, som Lovecraft gennemgående arbejder med.

Lovecrafts bedste fortællinger kan findes i bl.a. denne smukke udgave som på det seneste er blevet min absolutte yndlingsbog. Lovecrafts værker giver både rædselsvækkende læseoplevelser og stof til eftertanke og er helt bestemt værd at bruge lidt tid på at gøre sig bekendt med.