Apokalyptisk online-udgivelse

I går fik jeg en god ide. Jeg er ret optaget af bøgers materialitet og den digitale transformation, mediernes betydning for skriften og litteraturen og alt den slags. Så jeg sad med min skrivemaskine og funderede over, hvordan det ændrer på sproget og tankerne at skrive, ikke i hånden, men spytte ordene ud gennem en maskine, hvor mekanisk det virker og samtidig hvor voldsomt det virker. På computeren kan du trykke lige så forsigtigt eller lige så hårdt på tasterne, det gør ingen forskel. Der dukker et bogstav op på den blinkende skærm. Du kan slette det igen, hvis det er forkert. På skrivemaskinen skal du hamre igennem, du skal fysisk bevæge en arm af metal op i en bue, så den slår ind på en stofrem beklædt med blæk og giver form og farve til et stykke papir. Bogstav efter bogstav. Det er en fascinerende proces, noget som alle forfattere burde prøve på et tidspunkt.

Så jeg skrev et notat. Jeg begyndte på en historie i fragmenteret og mekanisk form. Jeg samlede en bunke papirer af forskellig størrelse, rullede dem gennem maskinen og beklædte dem med ord. Ordene kom ikke fra mig, men fra overlevere af apokalypsen, verdens undergang. I historien er menneskeheden blevet undertrykt og overtaget af gigantiske skrivemaskiner. Hvordan det fungerer, ved jeg ikke. Men jeg ved, at ideen fascinerede mig, både som et meta-litterært bud på en anderledes undergangsfortælling (som jeg er så vild med) og som et form-eksperiment med efterladte, fundne beskeder som kendt fra horrorgenren - på den måde lidt en spirituel efterfølger til den zombie-roman jeg engang skrev men aldrig offentliggjorde.

Jeg tænkte, mens jeg skrev de første beskeder på maskinen, at jeg kunne skifte over til computeren for at få styr på strukturen, hvis det skulle ende med at blive en længere fortælling, måske en hel roman. Det ved jeg ikke, om det gør. Foreløbigt er det blevet til en blog, der hedder www.skrivemaskiner.tumblr.com. Her lægger jeg beskederne ud, efterhånden som jeg skriver dem. Dokumentation fra verdens undergang. Jeg tænker, at stemmerne kommer til at tilhøre flere forskellige mennesker, og at de kommer til at bestå af mange forskellige former - fortællinger, digte, tanker, refleksioner, breve, osv. 

Som i de fleste monsterfilm, så bliver præmissen hurtigt latterlig, hvis man ser monsteret på tæt hold. Derfor ved jeg heller ikke, hvor stor en rolle skrivemaskinerne kommer til at spille. For det er jo latterligt. Hvis man tænker over det. Det er jeg godt klar over. Men som sagt er de lige så meget en metafor. Zombier er også dybt urealistiske, men de fungerer perfekt til at udstille mennesket under ekstremt pres, udstille hvor kærlige, håbefulde, ondskabsfulde og desperate, vi kan være. Noget af det samme vil jeg prøve.
Så tag med på en rejse skrevet på aflagte skrivemaskiner og dyk ned i en fremtid, vi håber aldrig bliver virkelig:

www.skrivemaskiner.tumblr.com