I torsdags optrådte jeg på teater Momentum i Odense sammen med en gruppe poetry slammere og kæmpede om en plads til Fynsmesterskaberne til november.
Og sandelig om jeg ikke fik en, og sandelig om ikke også publikum stemte mig ind som vinder af finalen :) Jeg optrådte både med det stykke kortprosa, jeg for nylig fik udgivet i tidsskriftet Slagtryk (http://www.slagtryk.dk/2012/09/nikolaj-johansen-edlinger-i-vinen/), en rappende rap inkluderende alle danske ord, der rimer på Zapper, en aparte fortælling fra en lufthavn og som mit vinderslam, en paranoid sønderjydes beklagelser over sin uhyggelige overbo. Og det var en fantastisk aften!
Dernæst fik jeg også i denne uge tilsendt en hel kasse fyldt med de første eksemplarer af min kommende roman, Skygger fra Oktoberland. Den første bog med mit navn på ryggen, og den første bog, hvor jeg har skrevet alt hvad der står inden i, og ikke bare en lille del. Ganske dejligt og ganske lækkert endelig at kunne holde den smukke bog og resultatet af alt det hårde slid i hånden.
Den udkommer officielt til Halloween d. 31. oktober, og hvis du vil være sikker på at få et eksemplar, må du hellere forbestille den hos din boghandler allerede nu. Den vil med garanti blive revet væk! Man kan også kigge herind: http://oktoberland-research.blogspot.dk/ hvor baggrunden for hele romanen udfoldes i spændende form, artikler, interviews og svar på folks kommentarer og spørgsmål.
1 kommentar:
For fanden Fætter... Glæder mig SÅ meget til at læse den!!!!!!! :D
Send en kommentar