Om sommerredigering og steampunk

Solen skinner for det meste uden for vinduet. Jeg har endnu ikke fået skrevet så meget i min sommerferie, som jeg egentlig havde tænkt mig, til gengæld kører det derudaf med revision, gennemlæsning, redigering og andre ord for det samme arbejde. For et par dage siden nåede jeg til slutningen af en af de mange romaner, jeg fik fra hånden sidste år, og nu er jeg så gået i gang med endnu en.

Transformationsmaskinen er en steampunkroman om et par eventyrere, der med et bliver kastet ud i et livsfarligt komplot, da hundredvis af mekaniske, dampdrevne dræberrobotter i forskellige afskygninger. Det er den mest actionprægede roman, jeg har skrevet til dato, og det bliver spændende at se, om den kan holde tempoet oppe og kampene konstant spændende over hundredeogtyve sider.

Sådan cirka den slags robotter.

Derudover bliver det også interessant for mig at skulle redigere netop denne roman, ikke fordi den er fuld af slåfejl og blev skrevet på en lille måned (sådan er mit normale produktionstempo), men fordi jeg under skrivningen bevidst og aldeles dumdristigt forlod min planlagte slutning og helt sprang over den endelige opklaring af mysteriet om de levende maskiner og hvem der stod bag. Så stort et plothul har jeg aldrig før ladet stå i en roman med fuldt overlæg, men grunden var simpelthen, at jeg ikke havde lyst til at gå tilbage i historien og skrive de uddybende scener, mens jeg var midt i det, der skulle vise sig at blive den eksplosive finale (med mine helte på ryggen og i maven af en gigantisk, flyvende dragerobot, beskudt af soldater og angrebet af flagermusemaskiner). 

Det lyder forhåbentlig virkelig sejt, i hvert fald var det bevidstheden om, at jeg nok umuligt kunne overgå det scenarie, der fik mig til at slutte historien et par kapitler tidligere end planlagt.  

 

 

Og sådan cirka den slags våben.

I planlægningsfasen legede jeg også med ideen om en ond alkymist og en sygdomsepidemi, der gjorde folk til zombielignende væsener, men siden jeg allerede havde skrevet sådan en roman (ganske vist med et mere nutidigt og realistisk baggrundstæppe) blev det så dampdrevne monstermaskiner, der nedslagtes i stedet. Det fungerer også, synes jeg.