Tiden går med spændende projekter. I den forgange uge har jeg optrådt to gange med Virga, min spoken word/drejelire-duo. Først gang var en koncert i fuld længde nede på et lille sted i Odense ved navn U-teater. Vi havde arbejdet meget frem imod den koncert med at skrive, komponere og øve nye numre, og det var første gang vi spillede flere af de nye stykker. Dejligt at have scenen for sig selv, men det var nu også dejligt i går, da vi med Virga var med til den store galla-åbning af HC Andersen Festivals. Det gik for sig i Odense Koncerthus, hvor Lasse Rimmer var vært, og de øvrige optrædende talte folk som Søs Fenger, Thomas Eje, Outlandish, den Kongelige Balletskole og Odense Symfoniorkester. På en eller anden måde havde vi fået lov til at få fem minutter i spotlyset foran den udsolgte sal på 1100 mennesker, et samlet byråd og diverse kulturpersonligheder. Hvornår jeg nogensinde får lov at tale til så mange igen i et så stort opsat show, det kan jeg virkelig ikke forestille mig.
|
Symfoniorkesteret var desværre for trætte til at bakke os op musikalsk ... |
Her til eftermiddag, d. 17. august, optræder vi så i mindre rammer til åbningen af Spoken Word Festival. Derudover har jeg følgende planer i løbet af ugen:
- Onsdag d. 19: Poetry slam på Slagteriet
- Torsdag eftermiddag: Opæsning til et debatarrangement om bådflygtninge på Teater Momentum:
- Torsdag aften/nat: Oplæsning med DJ til en gyseraften arrangeret af Harksen Productions, som har udgivet to af mine uhyggelige noveller.
Derudover skal jeg prøve at få presset så mange andre kulturelle arrangementer ind i skemaet som jeg har tid og overskud til. Med både HCA og Spoken Word festival i Odense i denne uge, så er det nu, det sker!