En ny dag gryer
og vi tager pennen
op
og dypper den i
faldne kammeraters blod
og går fremtiden i
møde med oprejst pande.
For vi skal aldrig
holde os tilbage af frygt,
og vi skal aldrig
fare frem i vrede og uden omtanke
vi skal aldrig
provokere for at provokere som femårige, der rækker tunge af
hinanden.
Vi skal ikke være
bange
ikke i vores hverdag
og ikke her på
scenen og på scener i hele verden
scener som er aviser
og museer og teatre
og man kan godt være
kompromisløs uden at være hadefuld
og man kan godt lave
kunst uden at gå til stregen
og man kan godt lave
kunst og gå langt over stregen
man kan lave kunst
og blive slået ihjel for det.
Endnu.
Og man kan lave
kunst lige så vel som man kan slå ihjel
og man kan føre
politik lige så vel som man kan bombe et land
og man kan tegne en
tegning lige så vel som man kan hade et menneske
og man kan være
nysgerrig lige så vel som man kan foregive at være blind
og man kan udforske
og undersøge og forsøge at forstå lige så vel som man kan pege
fingre og række tunge
Kærligheden er
stærkere end hadet,
det gælder mellem
religioner og mellem mennesker.
Jeg har set så
meget kærlighed de sidste to dage
Mere end to
tilfældige galninge kan have oplevet i et helt liv
De har vækket hele
verden
med deres galskab
og mindet os om
noget vigtigt:
At pennen er
stærkere end sværdet
at sammenhold er
stærkere end splittelse
at kærligheden er
stærkere end hadet.
Det glemmer vi ikke.
De var tegnere og
journalister og komikere, og de døde ikke på grund af hadefuld
tale, men på grund af kritik af
magt
politik
ideologi
ideer.
Hvornår er ideer
blevet dødelige?
Jeg dræber ikke for
ideer,
jeg skriver digte i
stedet.
Je suis Charlie
og det kan så nemt
opfattes forkert.
Hvis
ytringsfrihedens frontlinier er der, hvor man rækker tunger og peger
fingre og kaster papirfly der bruger tegninger som bomber
så er det ikke der,
jeg står
Men hvis det er der,
hvor man taler ærligt og rækker hånden ud og uden frygt griber ind
i ens hjertes nødvendighed
så er det der, jeg
står.
Je suis Charlie.
Og mit navn er
Nikolaj.