Poetry Slam oplevede jeg for første gang på Bogforum (som jo for øvrigt er i næste weekend), og det var en interessant smagsprøve på digteri og fiksfakserier med ord. Især fordi jeg så godt som aldrig læser moderne, dansk poesi - eller ældre, udenlandsk poesi for den skyld - og poetry slam er en dynamisk og involverende oplæsning, der både kræver en god digter og i særdeleshed en performer med liv i.
Onsdag aften optrådte Per Vers med fantastisk positiv hip hop og kreativ ordkunst, freestyle rap og generelt højt niveau. Hverken rap eller hip hop er egentlig meget langt fra min foretrukne musik, men Per Vers var simpelthen ikke til at modstå.
Torsdag skulle blive en smule mere laid back. Jeg var i Mimeteateret og hørte på historiefortællerne Mads Lund, Bent Hansen og Katrine Faber fremføre nykomponerede, magiske fortællinger. Mads Lund lagde ud med et moderne coming-of-age eventyr med næsten Carrie-inspireret pubertær kærlighed. En fin, omend noget barnlig og lettere ordinær historie, men fortalt med fagter og smil på læben. Bent Hansen tog herefter over med et mere seriøst kærlighedseventyr, hvis indhold jeg finder svært at referere, men hvis sprog og genkommende detaljer var ganske betagende. Alle fortællingerne, omkring tredive minutter i længde, blev naturligvis fremført fra hukommelsen og improvisationen uden papirer i hånden, og denne erfarne fortæller havde især styr på formuleringerne. Katrine Faber afsluttede aftenen med den mest eventyrlige, magiske fortælling, der var fyldt af både sang og xylofon, magiske forvandlinger, talende dyr, men på den gode og seriøse måde, hvis det giver mening. Det var medlevende, men rodede desværre også lidt for meget rundt i for mange forvirrende rammefortællinger, der gjorde fortællingen længere end den ideelt set burde have været. Det ændrer dog ikke på, at det var en aften i virkelig godt selskab og som også gav mig blod på tanden i forhold til den mundtlige fortælling.
Fredag var jeg desværre ude af byen og gik derfor glip af flere interessante arrangementer - men slap omvendt også fra en serie umulige, smertefulde valg, som festivalens yderst komprimerede program ville have gjort nødvendige.
Lørdag aften blev hele baduljen så afsluttet med stil. Gallaaftenen, der varede tre en halv time inkluderede musikalsk åbning og afslutning fra lokale hiphoppere Fler Farver, poetry slam fra de prisvindende Piip Poetry, der både var tanke- og lattervækkende. Herudover leverede ireren Niall de Burca som bestemt var interessante og velfortalte, men også en smule for pjattede mimik- og gestikmæssigt for min smag. Aftenens højdepunkt var uden tvivl de to canadiere Ian Keteku - tidligere verdensmester i poetry slam - og Brad Morden. Det var elektronisk og ukulelemusik til dramatisk digtning, sang poetry slam og rap, der flød sammen næsten grænseløst. Her var der i den grad styr på formuleringer, rim og rytme og dobbelte betydninger. Helt klart nogle af de fineste repræsentanter for den alsidighed, som begrebet spoken words dækker over!
Ian Keteku: Dear Justice
