Første udkast til forsiden |
I indkaldelsen til antologien blev der kaldt på noveller, der udfordrede eller overskred grænserne for, hvad der normalt forstås ved horror (iblandt forslagene: "splatter punk, udpenslede rædselshistorier, sexuelt afvigende karakterer, psykopater og betændte byer."), så selv uden at jeg har læst de andre noveller, kan jeg nok godt sige, at det kommer til at blive interessant. Blandt de andre forfattere i samlingen kan nævnes Lars Ahn Pedersen, som vil kendes fra flere fantastiske noveller i SFCs antologier, Jonas Wilmann, der for nyligt udgav den postapokalyptiske roman Mutagen, Patrick Leis, der har udgivet adskillige ungdoms- og gyserbøger, og mange andre. Den fulde liste kan ses her
Min egen novelle, Strålende Lys, Udstrakt Verden, der blev flikket sammen under hårdt tidspres fra deadlinen, er en personlig undergangsfortælling fra storbyen, en hektisk flugt gennem rendestenen truet af gale mennesker, motiveret af overlevelsestrang og kærlighedssorger. Selv blev jeg godt tilfreds med den, og jeg håber det samme bliver tilfældet for fremtidige læsere, når antologien udkommer.